Politiet advarer mod elcykler, som ifølge loven slet ikke er elcykler
Politiet stopper og beslaglægger i stigende grad en bestemt type elcykler. Her er gode råd om, hvordan du sikrer dig, at en elcykel er lovlig at køre på.
Forestil dig, at din søn lige er blevet konfirmeret og nu gerne vil bruge nogle af gavepengene på en elcykel.
Han har allerede fundet drømmecyklen.
Det er en af de populære modeller med brede dæk til godt 11.000 kr.
På hjemmesiden kan han bestemme en farve, og der er også en knap, hvor han kan vælge styrke.