Flere forældre har det skidt med gaming: Men faktisk kan det styrke trivslen - under de rette omstændigheder
Digitale medier fylder stadigt mere i børn og unges liv. Det er der ikke nødvendigvis noget galt i, viser en ny rapport fra Mary Fonden, men det kræver trygge rammer og tydelige voksne.
Anne Brus lagde mærke til det, hver gang hun kom ind i et gamerrum: tilfredsheden. Glæden. Energien.
Den strålede ud af de børn og unge, der sad der ved hver deres computer og spillede i fritidsklubben.
»Der var noget med det fysiske nærvær, der betød noget. De sad der ved siden af hinanden, gav highfives, spejlede sig i hinandens glæde over et vellykket spil og var sammen om at sige øv, når det gik mindre godt med spillet,« siger hun, der er postdoc på Institut for Folkesundhed – Idræt på Aarhus Universitet.
Hun har sammen med analysevirksomheden SocialRespons stået for en rapport for Mary Fonden om børn og unges trivsel i forbindelse med gaming og e-sport. Rapporten har fokus på børns trivsel, når de gamer, og hvilken betydning det efter de unge spilleres egen mening har for trivslen, om de sidder hjemme ved deres egen computer eller er sammen med andre i en fritidsklub eller en e-sportsforening, hvor voksne styrer aktiviteterne.
Anne Brus er ikke i tvivl om, hvor både børnene og de unge trives bedst.
»De fremhævede det selv, når jeg talte med dem i min research til rapporten: i fællesskabet. De lærte noget, når de spillede, mens de fysisk var sammen med andre. Fællesskabet gav mening for dem. Det gav dem en stor tilfredshed i livet,« siger hun.
»Rammerne kan være meget forskellige. I en fritidsklub kan stemningen være meget livlig, mens den i en e-sportsforening er mere koncentreret. Der spiller de for at vinde. Men fælles for disse fællesskaber er, at børnene og de unge selv synes, at de udvikler kompetencer, engagerer sig, er med til at tage ansvar og oplever, at de bliver bedre til det.«
De voksnes ansvar
Rapporten viser samtidig, at det, når det gælder gaming konkret, handler om at skabe trygge rammer og sikre tydelig vokseninvolvering, så gaming bliver en social og udviklende aktivitet, siger Helle Østergaard, der er direktør i Mary Fonden.
»Gaming i fællesskab med voksne, der guider og sætter retning, rummer et større potentiale end gaming, der foregår alene bag en lukket dør. Selvom digitale medier kan have positive sider, ser vi i dag, at de ofte fylder for meget – på bekostning af fysisk samvær, meningsfulde fællesskaber og børns trivsel. Det er en ubalance, vi som voksne må tage ansvar for at rette op på,« siger hun.
»Gaming kan være en positiv og udviklende aktivitet, der styrker både fællesskaber og trivsel – når den foregår under trygge og tydelige rammer. Undersøgelsen viser, at det kræver fagligt nærvær, pædagogisk opmærksomhed og voksne, der tager aktivt ansvar og styrer aktiviteten, så den bliver social og meningsfuld for børnene. Digitale medier skal ikke overlades til tilfældighederne. De skal bruges med omtanke og rammesættes af voksne – med børn og unges trivsel som førsteprioritet.«
Fremmer fællesskabet
Anne Brus’ råd til forældre, der synes, at deres børn spiller for meget og i for høj grad gør det på deres værelse, er meget klart:
»Få dem ind i en fritidsklub eller en forening. Jeg er blevet overrasket over, hvor stort et stykke arbejde man gør der for netop at fremme fællesskabet.«
Der er stadig mange forældre, der har det skidt med gaming, erkender hun.
»Det betyder, at det for mange børn er blevet skamfuldt at fortælle, at de dyrker gaming og e-sport. Så er det nemmere at sige, at man går til fodbold. De signaler, de voksne sender, sætter sig i børnene,« siger hun.
»Mit bedste råd er, at man kommer i gang med at sætte regler og rammer for det digitale rum, når børnene er helt små – vi taler tre-fire år. Det bliver kun vanskeligere med alderen. Det er en hård kamp, for der opstår hele tiden nye rum, nye udfordringer, som forældrene skal arbejde med. Men det er vigtigt, at det er en samtale. Børn og forældre skal lytte til hinanden, og det, jeg har hørt fra børnene, er, at de ikke har noget imod rammer, og at de godt kan lide, at forældrene interesserer sig for deres fritidsaktivitet.«
Konkrete råd
Helle Østergaard mener, at forældre kan bruge rapportens meget konkrete råd til, hvordan man som forælder kan være til stede på en god måde, hvis man har børn, der gamer.
»Forældre kan nemlig hjælpe med langt mere end blot at sætte grænser for, hvornår og hvor meget der må games. Det handler om at møde børnene med nysgerrighed og anerkende det, de oplever. På den måde kan man hjælpe sit barn med at få det bedste ud af spillet og navigere uden om de fælder, som f.eks. isolation og afhængighed, der også findes i gamingverdenen,« mener hun.
»Debatten om, hvor meget digitale medier skal fylde i børns liv, er vigtig. I Mary Fonden arbejder vi for at mindske brugen af digitale medier, for vi er bekymrede over, at vi ser en udvikling, hvor det digitale prioriteres på bekostning af det fysiske samvær med venner. Men vi mener også, at vi skal kunne tale om mere end ”hvor meget”. Nogle gange skal vi tale om ”hvordan”.«