Fortsæt til indhold
Indland

Skulle have været gratis: Indtil videre betaler Aarhus 413 mio. kr. for nyt stadion

En gennemgang af Aarhus Kommunes byrådsdokumenter viser, hvor stor en del af regningen for det nye stadion der indtil videre er tørret af på byens skatteborgere.

Det var meningen, at et splinternyt og topmoderne stadion i Aarhus udelukkende skulle betales med penge fra velvillige donorer og fra byens superligaklub, AGF, som skulle lægge 150 mio. kr. for VIP-faciliteter.

Men budgettet er imidlertid skredet så meget, at Aarhus Kommune nu har måttet sætte 413 mio. kr. af til at opføre det nye stadion i byen.

Kommunen forventer at få 270,8 mio. kr. tilbage. Men den sidste krone er først betalt om 30 år.

Det kan Jyllands-Posten afsløre efter en minutiøs gennemgang af de tillægsbevillinger, ekstraudgifter og sparekataloger, som byrådet har fået stillet til rådighed i stadionsagen.

Siden daværende borgmester Jacob Bundsgaard (S) i december 2022 præsenterede, hvem der skulle tegne det nye stadion, er prisen nemlig steget fra 650 mio. kr. til 994 mio. kr.

Dykker man ned i økonomien, kan man se, at for at få projektet til at lykkes trækker kommunen 413 mio. skattekroner op af kommunekassen.

Penge, som ifølge formand for Teknisk Udvalg i Aarhus Kommune Solveig Munk (EL) kunne være blevet brugt på kernevelfærd:

»I går behandlede vi i byrådet en sag om, hvor dårligt det står til med kvaliteten i vores daginstitutioner, og vi indlagde besparelser i budgetproceduren for over 70 mio. kr. Der varsles yderligere nedskæringer. Så der er rigeligt at bruge penge på i stedet for 786 opvarmede sæder til AGF’s sponsorer,« siger hun.

Derudover finansieres stadionbyggeriet af to store donationer på samlet 581 mio. kr. fra de to fonde Lind Invest og Hermann Sallings Fond.

Kritik fra naboer

Dengang man præsenterede stadionprojektet, lød det ellers fra den daværende borgmester, at byggeriet skulle betales med to donationer på 500 mio. kr. samt et bidrag fra AGF på 150 mio. kr.

Siden er stadionbyggeriet som nævnt blevet dyrere pga. blød jord, genetablering af et tennisanlæg, udgifter til superwood og andre æstetiske beslutninger, prisstigninger på stål og beton og en håndværkerregning, der også er steget og steget.

Det er penge, kommunen skal betale direkte for. Og de koster 142,5 mio. kr.

Pengene har man bl.a. fundet ved at spare på vedligeholdelse af det nye stadion og ved at inddrage 66 mio. kr., som ellers skulle være gået til at udvikle det grønne område rundt om stadionet.

Hans Jørgen Petersen bor på Jyllands Allé og er formand for Aarhus Byfælled, der kæmper for at få en god trafikløsning, så alle naboer ikke drukner i biler og trafik. Foto: Kasper Heden Andersen

»De 66 mio. kr. er penge, som skulle være gået til udvikling af det grønne område og være kommet naboer og byens borgere til gode,« siger Hans Jørgen Petersen, som bor rundt om hjørnet fra det nye stadionbyggeri, og som går ture i området dagligt.

Han er formand for en gruppe naboer, som kalder sig Aarhus Byfælled – Vision Kongelundens Grønne Venner, som med kritiske briller følger stadionbyggeriet tæt.

Kommunen lægger ud

Udover de 142,5 mio. kr., som kommunen selv skal betale for, lægger man også ud for andre regninger. Bl.a. er der et udlæg på 16,4 mio. kr. i mellemfinansiering.

Det skyldes, at pengene fra Lind Invest bliver udbetalt løbende frem mod, at det nye stadion skal stå færdigt ved udgangen af 2026.

Mens de mangler i kassen, er det kommunen, der finansierer det.

Derudover lægger kommunen også ud for de dele af projektet, som AGF skal betale for. De penge skal AGF betale med en forhøjet husleje over en 30-årig periode. De 150 mio. kr., som det var meningen fra starten af, at AGF skulle betale, er siden steget til 254,4 mio. kr.

Det nye stadionbyggeri i Aarhus, Kongelunden, består p.t. af byggeplads og 12 søjler på 21 meter. Foto: Casper Dalhoff

Og da lejekontrakten indgås med første betaling i 2027, lander den sidste øre af kommunens udlæg på 254,4 mio. kr. i kommunekassen i 2057.

»I den tidlige fase tilbød vi at komme med 50 mio. kr. til VIP-faciliteter, som vi så skulle eje. Det ønskede kommunen dog ikke,« skriver AGF’s kommunikationschef, Christian Thye-Petersen, i en mail til Jyllands-Posten.

Derfor endte det med en lejeaftale, hvor AGF så skal betale af på elementer, klubben har ønsket.

AGF har bl.a. forpligtet sig til at købe en gangbro, der skal gå fra de to gamle fredede stadionhaller, der ligger klos op ad det nye stadion. Derudover har man ønsket særligt luksuriøse VIP-faciliteter, som klubben også skal betale over huslejen.

Herunder 786 opvarmede sæder.