Fortsæt til indhold
Indland

Jyllands-Posten har set den fortrolige advokatundersøgelse af Aarhus Stadion. Politikere advaret om prisproblemer fem gange

Allerede i 2020 blev politikere i Aarhus advaret om, at økonomien bag et nyt stadion ikke hang sammen. Trods gentagne advarsler har politikerne tilladt byggeriet at køre videre, viser en advokatundersøgelse af forløbet bag det kommende stadion i Aarhus.

Aarhus Kommune har besluttet at opføre et nyt stadion.

Oprindeligt skulle det koste 650 mio. kr. Men byggeriet er blevet meget dyrere, end den pose penge der var sat af til projektet.

Nu viser et udkast til en endnu ikke offentliggjort advokatundersøgelse af forløbet, at politikerne og embedsmændene med ansvaret for projektet mindst fem gange blev advaret om, at det stadion, de havde tænkt sig at opføre, ville blive langt dyrere, end de budgetterede med.

Tre advarsler kom endda, før man overhovedet havde besluttet, hvordan stadionet skulle se ud. Alligevel har politikerne fortsat byggeriet uden at informere byråd eller offentlighed om advarslerne.

I november 2024 bestilte byens rådmand for Kultur og Borgerservice, Rabih Azah Ahmad (R), den advokatundersøgelse, som byens kulturudvalg, tidligere direktører og en række andre aktører har fået udleveret som et fortroligt udkast.

Rådmanden hyrede advokatfirmaet Kromann Reumert til granskningen, efter at det kom frem i offentligheden, at prisen for byggeriet pludselig var steget en kvart milliard kroner.

De penge skulle hentes i kommunekassen, efter at byens politikere i forvejen havde været igennem svære budgetforhandlinger, hvor der blev sparet på blandt andet skoler og specialtilbud.

Her fem måneder senere er advokatundersøgelsen så landet.

I rapporten fremgår det, at både rådgivere og entreprenører gentagne gange har understreget over for politikere og embedsmænd, at det kunne blive meget svært eller decideret umuligt at holde det budget på 650 mio. kr., som kommunen havde lagt sig fast på.

Både embedsmænd og politikere har vidst, »at det ville blive udfordrende at få bygget et stadion med den ønskede dimensionering inden for den økonomi, der var forudsat«.

Stadionbyggeriet i Aarhus skulle have stået klar ved sæsonstart i Superligaen i 2026. Indtil videre er projektet forsinket med fire måneder. Foto: Kenneth Bagge Jørgensen

Styregruppen fik således klart både i oktober 2020, i maj 2021, i november 2022, igen i december 2022 og i juli 2023 at vide, at et budget på 650 mio. kr. langtfra var nok.

Alligevel kørte de videre med samme budget.

»Der var løbet jo kørt«

Professor i samfundsvidenskab Bent Greve undrer sig over, at byrådet ikke hørte noget.

Netop fordi både embedsmænd og politikere bag projektet igen og igen blev advaret om, at den økonomiske ramme formentlig var for lavt sat, burde byrådet have været informeret, vurderer professor i samfundsvidenskab Bent Greve fra Roskilde Universitet:

»Det er man nødt til, så alle er opmærksomme på, at det bliver væsentligt dyrere end forventet,« siger han og tilføjer:

»Derudover kan det sikre, at alle i byrådet har fuld gennemsigtighed og viden om, hvad der foregår i projektet, når nu de i sidste ende er den ansvarlige bestyrelse for det her projekt.«

Heller ikke byrådspolitiker Jakob Søgaard Clausen (DD) er tilfreds med, at styregruppen aldrig informerede byrådet om advarslerne.

»Det var meget tydeligt, at både styregruppe og jo også embedsværk var klar over, eller fik advarsler om, at det budget på 650 mio. kr. var fuldstændig urealistisk,« siger han og fortsætter:

»Og endnu mere vildt, at man har valgt ikke at dele det med byrådet.«

Han mener, at byrådspolitikerne kunne have nedskaleret projektet, hvis de allerede havde hørt om advarslerne i 2020 og 2021.

»Vi hører jo først, at prisen er stukket af i november 2024. Da var løbet jo kørt, og vi fik direkte at vide, at hvis vi satte projektet på pause eller nedskalerede det voldsomt, ville det faktisk blive endnu dyrere,« siger Jakob Søgaard Clausen.

Fem advarsler

Da daværende borgmester Jacob Bundsgaard (S) i december 2022 afslørede tegningerne af det stadion, som AGF i fremtiden ville komme til at spille på, var aftalen, at stadionet samlet skulle koste 650 mio. kr.

»Med vinderprojektet får vi arkitektur i verdensklasse, en imponerende bygning, som samtidig skriver sig nænsomt ind i de smukke omgivelser,« sagde Jacob Bundsgaard.

Og det bedste var, at Aarhus Kommune ikke skulle betale for det nye stadion. Det var en gave – primært givet i form af donationer fra Salling Fondene og Lind Invest. Siden er prisen steget til 994 mio. kr. og fortsætter sin himmelfart.

Men nu viser advokatundersøgelsen altså, at Bundsgaard sammen med de andre politikere i den såkaldte politiske styregruppe, der bestod af daværende borgmester Jacob Bundsgaard samt de to rådmænd for henholdsvis Kultur og Borgerservice samt Teknik og Miljø, Rabih Azah-Ahmad (R) og først Bünyamin Simsek (V) og siden Nicolaj Bang (K), sad med advarsler om, at prisen ikke holdt.

Uden at dele disse advarsler med andre.

Tre af gangene før det overhovedet var besluttet, hvordan det nye stadion skulle se ud:

  • Første gang i november 2020. Altså fire år før at det gamle stadion i Aarhus overhovedet blev revet ned. Her konkluderede de rådgivende ingeniører hos Core5, som kommunen selv havde bestilt til at rådgive sig, at prisen på stadion kunne risikere at blive 840 mio. kr.
  • Igen i maj 2021 opfordrede de rådgivende ingeniører fra Rambøll, som kommunen netop havde hyret som sin egen rådgiver på stadionprojektet, til, at kommunen satte 750 mio. kr. af til stadionprojektet.
  • Og igen i november 2021 fremlagde Rambøll et notat, som redegjorde for, at hvis ikke de aarhusianske politikere skar afgørende dele af stadionet fra, ville de komme til at betale 863 mio. kr. for deres stadion.

I en mail til Rambøll fra efteråret 2021 skriver en unavngiven embedsmænd ifølge Kromann Reumerts undersøgelse, at kommunens ansatte ikke mener, de »kan anbefale noget, der samlet set er over 650 inkl. alt, herunder buffer«.

Gentagne gange har politikere og embedsmænd sagt, at Aarhus skal have et stadion i verdensklasse. Nu viser det sig, at budgettet slet ikke holdt til verdensklasse. Foto: Stine Schjøtler

Den 1. november 2021 besluttede de ansvarlige politikere sig på baggrund af en anbefaling fra kommunens embedsmænd, at den økonomiske ramme blev lagt på 650 mio. kr.

Af mails mellem kommunens embedsmænd på stadionbyggeriet og Rambøll langt senere fremgår det, at langt størstedelen af de ting, Rambøll anbefalede, at kommunen skulle skære fra for at komme ned i pris, alligevel er kommet med i det endelige projekt.

Det understreger, at politikerne havde fået at vide, at prisen ville overstige den økonomiske ramme. Det fik de at vide, længe før man overhovedet valgte, hvilket stadion der skulle bygges.

Alligevel udskrev kommunen en arkitektkonkurrence med en samlet stadionpris på 585 mio. kr. plus moms.

»Budgettet inkluderer alle udgifter til konstruktion, indtil projektet står færdigt,« står der i det designbrief, som arkitektkonkurrencen tager udgangspunkt i.

Tegnestuen Zaha Hadid Architects vandt med et projekt til 591 mio. kr. I bedømmelsesrapporten stod dog en advarsel:

»Anlægssummen vurderes kun i nogen grad robust og realistisk, og det vurderes overvejende sandsynligt, at beløbet vil overstige projektets økonomiske ramme, såfremt det realiseres i sin nuværende form.«

Altså: Med det stadionprojekt, som Zaha Hadid har budt ind med, er det så godt som sikkert, at prisen vil stige.

Sommeren efter i 2023 bød hovedentreprenør A. Enggaard på opgaven med at bygge det nye stadion. Men, skrev virksomheden, hvis budgettet skulle holde, skulle der spares 74 mio. kr.

Byrådet burde vide det

Netop fordi prisen allerede var stukket af, før de første nedrivningsmaskiner væltede det gamle stadion i Aarhus, har hele projektet ifølge Kromann Reumerts rapport haft en presset økonomi.

Det skyldes ikke mindst, at de ansvarlige politikere gentagne gange har besluttet at bruge flere penge på tilvalg til byggeriet, uden at de samtidig fandt pengene et andet sted.

En tendens, Kromann Reumerts advokater kalder »særlig kritisk, i lyset af at projektet fra start havde en stram økonomi«.

»Det undrer mig, at når politikerne i forvejen var advaret om, at byggeriet ville blive væsentligt dyrere, at de så ikke traf nogle beslutninger, der kunne få prisen ned,« siger professor i samfundsvidenskab Bent Greve.

Det nye stadion byggeri i Aarhus Kongelunden. Foto: Casper Dalhoff

Jyllands-Posten kunne fredag fortælle, hvordan de tre politikere i styregruppen i et halvt år havde haft dokumenter, som viste, at stadionbudgettet var sprængt, længe før byrådet hørte noget.

Alligevel lød det i en pressemeddelelse fra kulturrådmand Rabih Azad-Ahmad, at det kom fuldkommen bag på ham.

Og søndag afslørede Jyllands-Posten en hel perlerække af de tilvalg, der har gjort projektet dyrere.

Jyllands-Posten ville gerne have spurgt medlemmerne af den politiske styregruppe til en kommentar til de mange advarsler, som de sad overhørige.

Jacob Bundsgaard henviser til Aarhus Kommune, Rabih Azad-Ahmad afviser at kommentere et udkast til en fortrolig rapport, Bünyamin Simsek er ikke vendt tilbage på Jyllands-Postens henvendelser, mens Nicolaj Bang ikke har nået at vende tilbage med et svar inden redaktionens deadline.

Heller ikke embedsmændene i Kongelundens Sekretariat, der har ansvaret for byggeriet, eller den tidligere projektdirektør Hardy Pedersen ønsker at kommentere rapporten.

Da der er tale om et udkast til rapporten, er det teoretisk muligt, at ordlyden i advokatundersøgelsen kan ændre karakter.