Landsdækkende kæde af skønhedsklinikker har genbrugt sprøjter med filler. Det har sat patientsikkerheden på spil, siger eksperter
Tidligere sygeplejersker hos den landsdækkende klinikkæde CeriX beretter om omfattende genbrug af engangssprøjter med filler til udglatning af rynker. Direktøren afviser, at sprøjterne er blevet delt mellem patienterne, men medgiver, at de er blevet genbrugt til samme patient. Klinikken har nu ændret procedure.
Når folk kom for at få glattet ansigtshuden hos én af landets største kæder af skønhedsklinikker, var sprøjten med filler ikke altid ny. Men genbrug af disse sprøjter strider mod de nationale retningslinjer for infektionshygiejne og sætter patientsikkerheden på spil, siger flere eksperter.
Jyllands-Posten kan nu afsløre, at det har været praksis hos CeriX, en virksomhed med 15 skønhedsklinikker fordelt over hele landet, at personalet genbrugte filler-sprøjter. Efter avisens henvendelse har kæden valgt at lave om på proceduren.
Ni tidligere ansatte
Vi har talt med ni tidligere sygeplejersker hos klinikkæden. De fortæller enslydende om en årelang praksis, hvor filler-sprøjter blev genbrugt.
Hvis der var noget tilovers i sprøjten efter en behandling, blev resterne gemt i et køleskab og efterfølgende brugt på andre kunder, lyder det fra dem alle.
»Hvis man ikke brugte al produktet i sprøjten til én kunde, tog man nålen af og lagde den ud i køleskabet, til hvis der kom en anden kunde, som man måske kunne bruge den lille slat på. Men det sagde man absolut ikke til kunden,« siger én af de tidligere sygeplejersker.
Sygeplejerskerne er anonyme, fordi de frygter at det kan have betydning for deres fremtidige karriere at stå frem med navn. Jyllands-Posten kender deres identitet.
Kjenneth LeClaire-Rosenblum, medejer og direktør af klinikkæden, afviser sygeplejerskernes beskrivelse af genbrug på tværs af patienter. Til gengæld medgiver han, at sygeplejerskerne på virksomhedens klinikker frem til nu har genbrugt sprøjter til den samme patient. Sprøjterne er ifølge ham blevet gemt i en periode på op til seks uger.
»Vores interne procedure er meget klar. Vi tillader sygeplejerskerne at bruge resten af kundens filler-produkt til kundens egen ”touch-up” behandling. Det er vigtigt her at pointere, at det udelukkende er produktet i sin originale sprøjte, der bliver opbevaret, og at kanylen skiftes hver gang,« siger Kjenneth LeClaire-Rosenblum.
Ikke uden risiko
Men uanset om det er genbrug på tværs af kunder eller til den enkelte kunde selv, er det i strid med retningslinjerne. Filler-sprøjter skal smides væk efter brug. Genbrug sætter patientsikkerheden på spil, siger flere eksperter og Styrelsen for Patientsikkerhed til Jyllands-Posten.
»Problemet er blandt andet, at man ikke kender medicinens holdbarhed, efter at den er åbnet. Den er nemlig ikke beregnet til at blive gemt efter anbrud,« forklarer Jørgen Serup, der er overlæge og professor på Dermatologisk Afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.
Lisbet Rosenkrantz Hølmich, der er professor i plastikkirurgi på Københavns Universitet, er enig.
Hun forklarer, at der i øvrigt også står i brugsvejledningen, der kommer med filler-produktet, at sprøjten ikke må genbruges »på grund af de dermed forbundne risici, herunder infektion«.
»Der er stadig en risiko for, at der kommer bakterier ned i sprøjten, som kan føre til infektioner,« siger hun og påpeger, at der også er en risiko for ombytning, altså at man forveksler sprøjterne, så patienter får fra sprøjter, som andre patienter har fået fra.
Læs her eksperterne forklare, hvorfor det kan være farligt at genbruge sprøjter.
Køleskabet
Alle Jyllands-Postens kilder fortæller, at der var et køleskab med halvbrugte sprøjter i deres klinikker. Jyllands-Posten har set billeder af et køleskab fra en af virksomhedens klinikker. Billedet matcher sygeplejerskernes beskrivelser:
»Sprøjterne lå så bare i en stor pærevælling. Uden nummer, dato eller noget som helst andet,« siger én af sygeplejerskerne.
Jyllands-Posten har spurgt Kjenneth LeClaire-Rosenblum, hvordan de holdt styr på, at sprøjterne ikke blev forvekslet.
»Vi har tydelige retningslinjer og klare instrukser netop for at sikre, at det ikke sker i vores klinikker. Der er dog desværre altid risici, når det er mennesker, der skal udføre opgaver,« siger Kjenneth LeClaire-Rosenblum.
Flere af de tidligere sygeplejersker fortæller til Jyllands-Posten, at sprøjte-genbruget først og fremmest handlede om at spare penge. En enkelt sprøjte med filler kan koste op mod 1.000 kr. for skønhedsklinikker at købe hjem.
»Fillers er jo dyre, så hvis man så kunne tage en sprøjte, der allerede var halvt brugt og spise kunden af med den, så får man en stor gevinst på hver enkelt kunde. Så kunden betalte jo alligevel fuld pris for behandlingen uden at vide, at det var en gammel sprøjte, der blev brugt,« siger en tidligere sygeplejerske hos klinikkæden.
Men ifølge Kjenneth LeClaire-Rosenblum var det for patienternes egen skyld, at sprøjterne blev genbrugt:
»Denne procedure er udviklet for at minimere risikoen for overbehandling og komplikationer. Vores tilgang er, at vi hellere vil give lidt ad to omgange i stedet for at risikere at overbehandle kunden,« siger han.
Pligt til at følge retningslinjerne
Kent Kristensen, der er lektor i sundhedsret på Aalborg Universitet, vurderer også, at det er i strid med de nationale retningslinjer at genbruge sprøjter til den samme patient eller flere forskellige.
»Man har pligt til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed som autoriseret sundhedsperson ifølge lovgivningen. Det inkluderer, at man følger de nationale retningslinjer,« siger han.
»I den forstand vil en sådan praksis være ulovlig,« vurderer han.
Jyllands-Posten har også forelagt beskrivelserne for Styrelsen for Patientsikkerhed, der er tilsynsmyndighed for kosmetiske skønhedsklinikker.
Styrelsen oplyser, at den beskrevne praksis med at gemme og genbruge anbrudte filler-sprøjter til den samme patient til senere brug vurderes til at være i strid med de nationale retningslinjer fra Statens Serum Institut for infektionshygiejne ved brug af bl.a. kanyler og sprøjter.
Her står der blandt andet, at »sprøjter er sterilt engangsudstyr, der ikke må bruges mere end én gang, heller ikke til samme patient«.
Styrelsen lægger vægt på, at »produktet efter anvendelse ikke længere er sterilt«.
»Dermed er der risiko for infektion, hvis produktet genanvendes,« lyder vurderingen.
Styrelsen understreger desuden, at »hvis de gældende hygiejniske forholdsregler ved injektionsbehandlinger ikke overholdes, kan det udgøre en overtrædelse af autoriserede sundhedspersoners pligt efter autorisationsloven til at give behandling med omhu og samvittighedsfuldhed«.
»På den baggrund, kan man godt sige, at en sådan praksis generelt set er ulovlig,« lyder det i et skriftligt svar fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
Ændret praksis
Vi har forelagt kritikken for Kjenneth LeClaire-Rosenblum, der oplyser, at klinikkæden med øjeblikkelig virkning har standset praksissen med genbrug til den samme patient.
»Vi er meget interesseret i klare retningslinjer på området og vil altid overholde alle gældende regler. Den nævnte anbefaling gælder i situationer, hvor ”videnskabelige undersøgelser ikke foreligger”,« skriver Kjenneth LeClaire-Rosenblum i en mail.
»I lighed med andre kosmetiske klinikker i Danmark og udlandet har vi hidtil fulgt de videnskabelige studier, der dokumenterer, at man kan genbruge filler på samme person. Men der skal ikke kunne stilles spørgsmål ved vores kunders sikkerhed, og derfor har vi allerede ændret vores procedurer, så der nu alene anvendes ny filler til alle behandlinger i vores klinikker,« lyder det fra direktøren.
Jyllands-Posten har fået overlæge og professor Jørgen Serup til at læse de omtalte studier igennem. Han vurderer, at de ikke er »tilstrækkelig dokumentation« til at kunne fastslå, at der ingen risiko er forbundet med genbrug af sprøjter.
Han lægger vægt på, at der var for få forsøgspersoner med i studierne, og at studierne kun undersøger bakterier. Det udelukker ikke andre former for smitterisiko. Dertil, vurderer han, at studierne ikke er sket »på et certificeret eller særligt kvalitetsgodkendt laboratorium«.
Kent Kristensen forklarer, at det ikke gør nogen forskel, om der findes videnskabelige studier:
»Retningslinjerne skal følges. Ellers havde man jo ændret dem,« understreger lektoren.
