Fortsæt til indhold
Indland

De skal sikre, at regeringens »historiske« aftale bliver til virkelighed: Der er bare ét – ret afgørende – problem

Landbruget har nu udpeget de mænd og kvinder, der skal være med til at sikre, at målene i regeringens store prestigeprojekt bliver indfriet. Allerede nu forventer flere af dem, at tidsplanen kommer til at skride. Og særligt én del af planen vækker skepsis.

Landmand Christian Jensen fra Kronjylland er klar i mælet:

»Det tror jeg simpelthen ikke på, at vi når.«

Sådan siger han om den historiske aftale mellem bl.a. landbrug, natur og regeringen, som sidste år blev vedtaget.

Hans vurdering er central, fordi han sammen med omkring 40 andre mænd og kvinder er udpeget af landbruget til at sikre, at den grønne trepart bliver indfriet. Og blandt dem er der flere, der nærer samme skepsis som Christian Jensen.

Poul Jakob Bønløkke fra Horsens Fjord anser det for en »meget stram tidsplan« – også »for stram«.

Morten Agger fra Nissum Fjord siger, at »tidsplanen er urealistisk«:

»Ikke fordi landmændene ikke vil, men fordi de ikke kan følge med i styrelserne. Det her skal gøres klogt, det skal ikke jappes igennem.«

Hensigten med treparten er at ændre det danske landkort markant og skabe CO2-reduktion, så Danmark når sine klimamål i 2030. Derfor er tidsplanen vigtig.

For at sikre at aftalen rejser sig fra skrivebordet og bliver til virkelighed, har parterne nedsat lokale treparter, hvor medlemmerne er udpeget af Danmarks Naturfredningsforening, kommunerne og Landbrug og Fødevarer.

Christian Jensen er udpeget af sidstnævnte, fremgår det af en liste, som Jyllands-Posten er i besiddelse af.

Avisen har været i kontakt med en række af landbrugets repræsentanter. Ét billede går igen:

Flere er skeptiske over for tidsplanen.

»Det er en utopi at tro, at vi når det,« siger Jacob Spangsbjerg fra Ringkøbing Fjord:

»Omvendt tror jeg, at hvis vi bare har en plan for det, viser vejen og får nogle projekter i gang, så går det nok. Så ser de mere velvilligt på det. For nej, vi når da slet ikke i mål med det. Der er slet ikke mennesker nok (i styrelserne og kommunerne, red.) til at klare det arbejdspres, der kommer.«

En milliard træsplinter i aftalen

En central del af aftalen er, at der skal plantes 1 mia. træer svarende til 250.000 hektar skov.

Christian Jensen kalder det »vanskeligt at se«, hvor al den skov skal placeres.

Tror du egentlig, vi har plads til 1 mia. træer?

»Nej, det kan jeg godt være i tvivl om. Det kan jeg være meget i tvivl om.«

På hans egen grund er han dog i fuld gang:

»Jeg planter en masse skov hos mig, men jeg er lidt atypisk. Der er mange af mine kollegaer, der ikke vil,« siger han:

»Og jeg kommer også til at repræsentere de landmænd, der ikke kan se skovrejsning for sig.«

Hvordan vil du gøre det?

»Når vi skal til at kigge på de kort (som viser, hvor skov kan plantes i Danmark, red.), så er der nogle kommuner, som absolut vil nå landsgennemsnittet af, hvor meget skov der skal være per kommune.«

Der vil du holde lidt igen?

»Ja, det vil jeg, for jeg synes ikke, vi skal plante skov på den allerbedste af vores jord. Jeg kørte rundt mellem Randers Fjord og Mariager Fjord for noget tid siden. Der er sådan noget højt, dejligt landbrugsjord, og de har en ambition om at plante en masse hektar deroppe. Der siger jeg, at det skal findes et andet sted.«

Hvis vi skal nå i mål med 1 mia. træer, bliver vi så ikke nødt til også at bruge god landbrugsjord?

»Vi skal bruge det, der ligger de rigtige steder,« siger Christian Jensen.

Jacob Spangsberg er en af de landmænd, der ikke umiddelbart kan se mere skovbrug på sin grund.

Har du selv noget landbrugsjord, du kan lave om til skov?

»Narrrj, ikke sådan … Jeg tænker ikke skov endnu, jeg tænker lavbundsjord og andre projekter. Skoven må vi lige tage et tak senere. Vi har lidt mere travlt med de andre projekter,« siger Jacob Spangsberg.

Poul Jakob Bønløkke siger:

»Om jeg selv har nogle landbrugsområder til skov? Nej, ikke sådan lige oplagt. Lige nu ser det ikke ud til, at det vil være en bedre forretning hos mig.«

Hans Gæmelke fra Djursland ser det heller ikke for sig. Og tilføjer, at selvom han fandt nogle områder, kunne han være bekymret for, at hans naboer ville miste udsigt og klage.

Morten Agger understreger, at det er vigtigt, at der bliver udtaget arealer, som har mest mulig effekt:

»Jeg hører statsministeren sige, at vi skal bruge flere penge på forsvaret, og jeg synes, vi skal have et Danmark i balance. Der er jeg garant for, at det her skal gøres klogt. Vi skal ikke tage noget jord ud, som ikke giver miljø,« siger han og tilføjer om sine egne områder:

»Det er ikke lige her, der skal laves skov. Det egner jorden sig ikke til her. Vi må slet ikke rejse skov, fordi vi bor ud til åbne vidder.«

Minister for grøn trepart Jeppe Bruus (S) er ikke bekymret for tidsplanen.

»Vi har en rigtig god dialog med Landbrug og Fødevarer, som har udpeget dem, og vi er i en opstartsfase, hvor vi skal forberede de lokale repræsentanter på, hvilken opgave de har foran sig, og hvilke værtøjer de har foran sig.«

Flere af dem er skeptiske over for, at det vil lykkes at plante så meget skov. Bekymrer det dig?

»Jeg har mødt den skepsis, og der er mange veje til at få plantet alle de træer. Foruden landbruget er der vandselskaber, som vil plante træer. Det er noget af det, vi kommer til at arbejde med.«