Ældreminister om forråelse på plejehjemmene: Vi skal ikke pege fingre af medarbejdere, der begår fejl

De rammer medierne med jævne mellemrum.

Episoder, hvor sagesløse demente udsættes for omsorgssvigt af det personale, som er ansat til passe at på dem.

Det er ikke umiddelbart de enkeltstående tv-optagelser, som bekymrer ældreminister Mette Kierkgaard (M).

Men hun er bekymret for, om forrået adfærd, mangel på empati og generel omsorgstræthed breder sig i den danske ældrepleje, som ifølge Ældreministeriets seneste tal bl.a. omfatter 96.000 borgere over 65 år med en demenssygdom.

En analyse fra 2023 blandt medlemmerne af fagforeningen FOA, som bl.a. organiserer medarbejdere i ældreplejen, har gjort indtryk.

»Forråelse er mange ting, men i undersøgelsen svarede 7 af 10 medlemmer på ældreområdet, at de har oplevet tegn på forråelse. Det betyder ikke, at man ender i forråelse, men når faresignalerne er der, så er det meget bekymrende,« siger Mette Kierkgaard, der har været minister siden 2022.

For knap et år siden blev et folketingsflertal enige om at give ældreplejen – ud over penge, der følger med den demografiske udvikling – en mia. kr. ekstra om året til at løfte kvaliteten, plejen og omsorgen. For at forebygge forråelse i ældreplejen og sikre kvalitet i indsatsen over for mennesker med demens blev der samtidig afsat 30 mio. kroner til forebyggelse af problemet.

De penge skal i løbet af februar i spil i form af Sundhedsstyrelsens Demensrejsehold, som gennem de næste tre år skal hjælpe medarbejdere og ledere i ældreplejen med uddannelsesforløb for at undgå forråelse og omsorgstræthed.

Ovennævnte FOA-undersøgelse viste en klar sammenhæng mellem utilstrækkelig bemanding på jobbet og antallet af tegn på forråelse hos de ansatte. Mangel på medarbejdere i ældreplejen er en aktuel udfordring, og nye beregninger fra Kommunernes Landsforening, KL, viser, at de danske kommuner skal skaffe næsten 23.000 flere sosu-ansatte frem mod 2035, hvis velfærden på området skal fastholdes. I løbet af perioden kommer der mere end 140.000 flere ældre over 80 år.

Så med medarbejdermanglen in mente, hvordan skal 30 mio. kr. til at imødegå problemer med omsorgstræthed og forråelse så hjælpe?

»Du har ret. Arbejdskraftmangel er den allerstørste udfordring. Men med ældrereformen sætter vi handlekraften ud til medarbejderne i de kommende år. Samtidig er der kommet et lønløft, som vi håber vil tiltrække flere til området,« siger Mette Kierkgaard, der understreger, at ældrereformen bl.a. skal skabe bedre arbejdspladser, som medarbejderne er glade for at være på.

»Hvis man har råderum og indflydelse på arbejdsdagen, så er man mere glad. Mange kommuner gør allerede rigtig meget for at forebygge forråelse, og med de 30 mio. kr. får de nu mulighed for at styrke indsatsen på området endnu mere,« siger hun.

Hvordan skal pengene sikre, at der ikke kommer en sag som den såkaldte Else-sag fra plejehjemmet Kongsgården i Aarhus, hvor skjulte optagelser viste, at hun ikke fik skiftet en fyldt ble?

»Det kan de heller ikke, men noget af det, som jeg er rigtig træt af at høre, er udtrykket ”brodne kar” om medarbejdere i ældreplejen. Forrået adfærd handler ikke om ”brodne kar”. Det er aldrig medarbejdernes skyld, og vi skal ikke pege fingre ad medarbejderne, der begår fejl. Når vi står som politikere på Christiansborg, så har vi et kæmpe ansvar for ikke at slå med hammeren, som medarbejderne i det yderste led føler, at de er ramt af. Det skal vi holde op med. Ellers er der ingen, som vil søge ældreplejen fremover«.

Betyder det, at man som medarbejder ikke har et ansvar for at behandle de borgere, som man er ansat til at passe på, godt?

»Nej, slet ikke. Det er bare virkeligt vigtigt, at medarbejdere på bl.a. ældreområdet får de bedst mulige rammer at arbejde under. Her peger pilen jo på os politikere både på Christiansborg og kommunerne. Vi skal lade medarbejderne passe deres arbejde fremfor at have fokus på det antal minutter, som medarbejderne må have til rådighed til at pleje og hjælpe. Hvis medarbejderen vurderer, at borgeren har brug for en snak fremfor at få gjort rent, så skal det være muligt. Der skal være mere handle- og råderum for medarbejderen.«

Men hvad hjælper det?

»Vi ved, at det manglende råderum fører til forråelse, som kan vise sig i form af ligegyldighed eller mangel på empati. Vi skal også sørge for, at medarbejderne på ældreområdet skal blive stolte af deres arbejde. Det bliver de, hvis der er tillid til medarbejderne i ældreplejen,« siger Mette Kierkgaard.

Demensrejseholdet blev oprettet i 2015. Rejseholdet afvikler læringsforløb for alle medarbejdere, herunder ledere, demenskoordinator og sygeplejersker på de deltagende plejecentre og hjemmeplejeenheder.

Siden 2021 har rejseholdet haft fokus på arbejdet med bl.a. forebyggelse og behandling med antipsykotisk medicin. De næste tre år skal indsatsen også dække undervisningsforløb, der skal styrke trivslen for medarbejdere og ledere i ældreplejen. Kommuner og private leverandører, herunder selvejende organisationer, på ældreområdet skal selv ansøge om at komme med det nye forløb.

FOA glæder sig over det øgede fokus på omsorgstræthed.

»Rejseholdet kan hjælpe den enkelte arbejdsplads, som har udfordringer. Det er godt. De 30 mio. kr. rækker jo ikke nok i forhold til problemets omfang, men det er en start,« siger Tanja Nielsen, sektorformand i FOA, som samtidig peger på, at der er mange andre tiltag i gang i ældreplejen, som kan ændre samspillet mellem ældre borgere og plejehjemmet.

»Der er bare ingen hurtig løsning. Det kommer til at tage tid, så det haster med at tage fat på den store udfordring med at skaffe arbejdskraft nok til området,« siger Tanja Nielsen.