Har du mistet overblikket? Her er ældrelovens konsekvenser

Meldinger i øst. Meldinger i vest. Først det éne, så det andet medie. Og tredje og fjerde. Og til sidst et kort pressemøde, hvor fire topministre skiftedes til at sige ord som »frihed«, »tillid« og »selvbestemmelse«.

At få overblik over regeringens nye ældrelov kan sammenlignes med at samle et puslespil hen over flere uger, hvor brikkerne dukker op forskellige steder og på tilfældige tidspunkter.

Synes du også, det har været svært at stykke brikkerne sammen? Nu gør Jyllands-Posten det for dig.

For hvilken hverdag venter de ældre? Og deres pårørende? Og hvilke bekymringer er der blevet rejst?

For nemhedens skyld inddeler vi ældreloven i tre kategorier: fleksibilitet, tillid og bekymringer.

Vi starter med førstnævnte.

Fleksibilitet

En rød snor i regeringens reform er ambitionen om at gøre ældreplejen mere fleksibel. Både for de ældre, medarbejderne og kommunerne.

Det skal ske ved at skrotte en stor del af de regler, skemaer og kvalitetsstandarder, som skiftende politiske flertal har pålagt ældreplejen gennem de seneste årtier.

De ældre vil opleve fleksibiliteten gennem større selvbestemmelse over deres pleje.

Fremfor at få tildelt hjælp i enkeltydelser som eksempelvis rengøring to gange om ugen, vil ældre fremover få tildelt hjælp i pakker. Pakkerne kan forstås som en pose penge med et vist beløb. Ud fra det kan man shoppe forskellige ydelser inden for f.eks. personlig pleje, indkøb, rengøring og genoptræning, indtil pengene er brugt op.

Dermed bliver det altså i større grad op til den ældre, hvilken pleje han eller hun ønsker hvornår.

Allerede i dag kan ældre frit vælge mellem kommunale og private udbydere af de fleste ydelser. Men det frie valg udvides nu til også at gælde for genoptræning, hvilket betyder, at den ældre fremover vil kunne vælge at få hele sin ”pakke” i enten det private eller det kommunale.

Medarbejderne i ældreplejen vil få mere fleksible arbejdsopgaver.

Når en social- og sundhedsmedarbejder kommer ud til den ældre, skal medarbejderen ikke længere udføre en specifik forudbestemt ydelse. Men i stedet sammen med den ældre snakke om, hvad han eller hun har behov for den givne dag. Regeringen bruger selv eksemplet med, at det kan være, hårvasken droppes til fordel for at træne at gå uden rollator.

Medarbejderne i hjemmeplejen vil desuden blive organiseret i små, faste teams. Her skal flere forskellige fagligheder løbende sparre med hinanden. Og også på sigt udføre nogle af hinandens opgaver, når én medarbejder alligevel er ude hos den ældre. Samtidig skal de mindre og faste teams gøre, at medarbejderne og de ældre lærer hinanden bedre at kende.

Kommunerne får mulighed for at oprette lokalplejehjem, der vil være kommunalt ejede, men skal være lige så frisatte som private friplejehjem.

Tillid

Ældrelovens vel nok mest risikable manøvre er, at man vil veksle en stor del af den kontrol, ældreplejen i dag er underlagt, til mere tillid. Det sker ved at fjerne dokumentationskrav og skære ned på mængden af kontrol.

For medarbejderne betyder det, at man ikke længere skal dokumentere ned på minuttal, hvilken hjælp man har givet den ældre. Det skal spare medarbejderne tid, som i stedet kan bruges på selve plejen.

Det betyder også en stor omlægning af tilsynene på ældreområdet, altså for de myndigheder, der rejser ud for at tjekke op på, om plejen foregår, som den skal.

I dag er der utallige tilsyn, der kontrollerer hver sine ting som brandsikkerhed, arbejdsvilkår, og om hygiejnen er i orden i køkkenerne. Derudover har både staten og samtlige af de 98 kommuner hver sit såkaldte ældretilsyn, der kontrollerer, om ældreplejen udføres på en værdig måde. Men tilsynene snakker sjældent sammen.

Ældreloven vil sammenlægge alle de forskellige tilsyn under én hat, der som udgangspunkt kun skal komme på besøg én gang om året. Men det vil også kunne rykke ud flere gange, hvis ældre eller pårørende råber op om konkrete problemer et sted.

Ældreloven er dog langtfra ukontroversiel.

Bekymringer og en blind vinkel

En så omfattende omvæltning af ældreplejen, som regeringen lægger op til, er ikke uden udfordringer.

Løbende gennem lanceringen har bl.a. eksperter og ældreorganisationer skudt med skarpt mod centrale dele af reformen.

For det første er der blevet rejst bekymring for, om særligt svage ældre kan være sikre på at få den hjælp, de har brug for i det nye system.

Bl.a. fordi fleksible pakker kan skabe uklarhed over, hvilken hjælp man har ret til at få.

I dag vil man med et stopur kunne tjekke, om man rent faktisk får de 17 minutters rengøring, man har fået tildelt fra kommunen. Hvis man får mindre, kan den ældre eller dens pårørende klage.

Når man i stedet får fleksible pakker, som hele tiden er op til dialog, kan det blive sværere for både den ældre og pårørende at gennemskue, om den ældre får opfyldt sine retskrav, lyder bekymringen.

Dertil kommer en bekymring for, at dialogen mellem den ældre og hjemmeplejen kan gå hen at blive en forhandling. For i en forhandling vil der ofte være vindere og tabere.

Taberne kan blive de ældre, som altid taler sine egne behov ned. Enten fordi de ikke er klar over deres behov, eller ikke vil være til besvær.

For hvis der samtidig er andre ældre, der råber op eller har pårørende, der tramper i gulvet for mere hjælp, vil hjemmehjælpen så være tilbøjelig til at give en større del af sin sparsomme tid til dem, der stiller krav?

Og når der ikke længere er et skema, der bestemmer, hvad hjemmehjælpen skal udføre, kan en hjemmehjælper så på en dårlig dag finde på at tale den ældre fra de mere plejekrævende opgaver, selvom den ældre har behov for det?

Ifølge eksperter kan det nye system altså kræve mere årvågenhed fra særligt nøjsomme ældre og deres pårørende.

Og så til en blind vinkel i ældreloven, som er blevet påpeget som en væsentlig mangel.

Regeringen har nemlig slet ikke medtænkt sygepleje i reformen, hvilket ellers er en væsentlig del af den pleje ældre får. Ifølge en ekspert leveres over halvdelen af sygeplejen til ældre nemlig gennem hjemmeplejen, bl.a. ved at sygeplejersker uddelegerer opgaver, som social- og sundhedsmedarbejdere udfører.

Det tæller opgaver under sundhedsloven som at sikre, at den ældre borger får sin medicin, får dryppet sine øjne, får smurt creme på tør hud og hjælpes med alle de sundhedsmæssige problemer, som opstår, f.eks. i form af feber eller pludseligt opstået vægttab.

Men ældreloven går kun ind og laver ændringer i den del af ældreplejen, som hører under serviceloven. Det gælder bl.a. personlig pleje som bad og tandbørstning, praktisk hjælp som rengøring og tøjvask samt madservice.

Det betyder, at nedskæringerne i kontrol og dokumentationskrav kun gælder for sidstnævnte og ikke for den sygepleje, der udføres. Her vil medarbejderne altså stadig skulle dokumentere.

Bl.a. derfor har eksperter og ældreorganisationer afvist, at ældreloven indfører »helhedspleje«, når en så stor del af helheden, som sygepleje er, slet ikke er tænkt med.

Regeringen afviser dog ikke, at sygepleje kan blive tænkt ind i »helhedsplejen« senere.

Hvornår sker der noget?

Det bør understreges, at forandringerne er i vente.

Regeringen forventer først, at lovarbejdet er færdigbehandlet og træder i kraft den 1. juli 2025. Og først om »to til tre år« ventes reformen at være fuldt implementeret.

Men hvad så med de omsorgssvigt og fejl, der sker mod ældre allerede i dag?

Det nægter regeringen at gøre noget ved for nu, lyder det fra ældreminister Mette Kierkgaard.

Meldingen kom, efter at TV 2 bl.a. har afsløret, hvordan en 77-årig dement mand på et plejehjem i Lyngby-Taarbæk Kommune for kun en uge siden sad og spiste med sine hænder smurt ind i afføring.

»Vi hjælper bedst ved at fastholde kommunerne på ansvaret,« sagde ældreministeren til TV 2 og afviste på vegne af regeringen at gøre noget nu og her, der kan gøre en forskel for dem, der er ældre og svækkede i dag.