Fortsæt til indhold
Indland

Moira Poulsen gik hjemme i 16 år: Nu foreslår hun økonomisk støtte til hjemmegående

Moira Poulsen kan se tilbage på et langt livs balancegang mellem familieliv og karriere. Hun har et råd til småbørnsforældre anno 2025, og så har hun et forslag til, hvordan man kan gøre det lettere for dem at finde balancen.

Af og til sidder den 85-årige Moira Poulsen på bænken foran sit hus på halvøen Helnæs.

Herfra kan hun se ud til vejen, hvor forældre drøner forbi med deres børn.

Hun ser dem komme løbende med én hånd på barnevognen, høretelefoner i ørerne og en hundesnor i den anden hånd.

»Jeg vinker til barnet, og barnet vinker til mig,« siger Moira Poulsen.

»Men far, han skal løbe.«

Måske er det bl.a. i denne travlhed, at mistrivslen blandt børn og unge opstår, foreslår hun. Derfor har hun et forslag.