7 af 10 børn, der er anbragt uden for hjemmet, tager ikke 9. klasses afgangsprøve
Stadig flere anbragte børn får ikke afgangseksamen fra folkeskolen. Der mangler ambitioner, mener Børns Vilkår.
Børn, der bliver anbragt uden for hjemmet, har ofte svært ved at afslutte folkeskolens syv obligatoriske afgangsprøver.
Problemet er ikke nyt, men ifølge tal fra en rapport fra interesseorganisationen Børns Vilkår tager knap 7 af 10 børn, der er anbragt uden for hjemmet, ikke 9. klasses afgangsprøve. Det er det dårligste tal i syv år. I 2022 var det 6 af 10 anbragte børn, konstaterer Børns Vilkår.
»Det bekymrer mig virkelig, at udviklingen fortsætter den forkerte vej trods mange politiske erklæringer om, at forskellen skal rettes op. Der er i praksis alt for få faglige ambitioner på de anbragte børns vegne, og deres skolegang er nedprioriteret,« mener Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår.
Han peger på, at noget af forklaringen på problemet ligger i de mange skift i anbringelser og dermed skoleskift. De betyder, at anbragte børn kommer bagud på point i forhold til skolegang og trivsel, mener han.
»Generelt har der nok på anbringelsessteder været større fokus på deres kortsigtede trivsel frem for deres muligheder på lang sigt,« siger Rasmus Kjeldahl.
Helt præcis viser de seneste tal fra Danmarks Statistik, at det er 67 pct. af unge, der er anbragt, som ikke tager 9. klasses afgangsprøve. Det vil sige, at de ikke går op til de syv obligatoriske prøver i bl.a. dansk og matematik, som afgangsprøven består af. Blandt øvrige unge er det 12 pct., der ikke tager 9. klasses afgangsprøve.
Social- og Boligstyrelsen og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet iværksatte tidligere i år et fagligt partnerskab med organisationer på skole- og socialområde – bl.a. Børns Vilkår – for at finde veje til at styrke indsatsen for udsatte børn og unges skolegang. Partnerskabets arbejde har særligt fokus på børn i børnehaveklasse til 10. klasse i grundskolen, som modtager en social indsats i familieafdelingen – eksempelvis forebyggende tilbud, støttende foranstaltninger eller en anbringelse uden for hjemmet.
Behov for prioritering
En vellykket skolegang har afgørende betydning, når det handler om at bryde en dårlig udvikling for udsatte børn og unge, mener Rasmus Kjeldahl, som gerne vil have kommunerne til at sætte yderligere ind.
»Der er behov for at prioritere den skolefaglige indsats langt højere, hvis vi reelt skal lykkes med anbringelser af børn. Vi skal turde have høje ambitioner på det enkelte barns vegne og arbejde med en målsætning om, at barnet eller den unge skal kunne nå det samme niveau som alle andre både fagligt og socialt,« siger Rasmus Kjeldahl.
I Danmark er 1 pct. af alle 0-17-årige anbragt uden for hjemmet. Det svarede til ca. 11.400 børn og unge i 2022. Årsagerne til, at børn og unge ikke kan bo sammen med deres forældre, er ifølge Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, mange. Det kan være alvorlig sygdom, problemer med misbrug og manglende omsorg og trivsel. Ofte er der tale om, at børn, unge og forældre oplever flere forskellige problemer samtidig og over længere tid. Omkring 4 pct. af en årgang oplever at blive anbragt uden for hjemmet på et tidspunkt i løbet af deres opvækst.
Ifølge foreningen De Anbragtes Vilkår, der arbejder for at styrke nuværende og tidligere anbragtes vilkår, er den bedste vej ud af udsathed netop gennem uddannelse.
»Men vi ved også, at der er mange, som oplever en forventningsfattigdom fra voksne om, hvorvidt de kan gennemføre. For ofte høre vi folk fortælle om, at deres lærer har ment, at de skulle tage sig til takke med et job i Netto eller stræbe efter at blive en god bistandsklient. Det er frygteligt, at der ikke er fokus på alle de ressourcer, som anbragte også har. Mange er jo i og for sig ganske almindelige børn, som har brug for en ekstra hånd i skolen,« siger Fransiska Mannerup, forperson i De Anbragtes Vilkår.
Partnerskabet om udsatte børn og unges skolegang og læring fastslog i foråret, at mange udsatte børn og unge står alene, fordi der er mangel på et systematisk og forpligtigende samarbejde samt fælles ansvar på tværs af skole- og socialområdet om støtten til børn og unge i udsatte positioner. Barnet eller den unge bliver dermed den ”ankerperson”, som det påhviler at sikre sammenhæng og kontinuitet i egen tilværelse, og som skal bære viden om eget liv og egen historie videre, konstaterede partnerskabet i en udgivelse.