Forbrugerne er tilbage: Europas største slagteri har udsolgt af økologisk kød
Inflationskrisen fik salget af økologisk kød til at styrtdykke, men nu er forbrugerne i den grad vendt tilbage. Europas største leverandør af økologisk kød, Friland, kan melde alt udsolgt.
Efter to katastrofale år brager salget af økologisk kød nu i vejret. Forbrugerne i Danmark og resten af Europa er blevet mindre sparsommelige og er igen parate til at betale for det relativt dyre økologiske kød.