Fortsæt til indhold
Indland

Grøn fremtid: To danskere udvalgt til at besøge New York med Grundfos

Nyt initiativ får stor opbakning.

Grundfos har valgt at sammensætte en delegation, der skal deltage til FN’s kommende vandkonference i New York i slutningen af marts, oplyser Grundfos i en pressemeddelelse.

Delegationen består af 12 unge mennesker, som skal forsøge at skabe intelligente vandløsninger.

Flere hundrede mennesker fra hele verden havde ansøgt om at blive en del af projektet, hvor pumpevirksomheden i samarbejde med International Water Association, IWA, giver ordet til 12 unge.

Initiativet, der går under navnet ”The Youth Action for SDG 6 Fellowship”, giver de unge vandspecialister chancen for bl.a. at deltage i FN’s Vandkonference 2023 i New York, hvor de skal være en del af diskussioner om fremtidens bæredygtighedsmål.

Der er to danskere i gruppen, Ines Breda og Krisztian Mark Balla.

»Det er en chance for at tænke langsigtet og tillade den næste generation at mødes og inspirere verdens ledere, mens de samtidig opbygger et netværk og lærer af andre professionelle i branchen. Muligheder som disse opstår sjældent, og jeg håber, at mange vil ansøge,« siger vicedirektør i Grundfos Ulrik Gernow.

Efter konferencen samles de unge på Grundfos’ hovedkontor i Bjerringbro, hvor de skal præsentere deres erfaringer.