Fortsæt til indhold
Indland

Viborgs biskop om store bededags-forslag: »Det føles som et overgreb«

Biskoppen i Viborg Stift, Henrik Stubkjær, kalder regeringens forslaget om at fjerne store bededag for både »usagligt«, »utidigt« og »uheldigt«.

»Gud velsignede den syvende dag og helligede den, for på den dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført, da han skabte«.

Sådan står der skrevet skabelsesberetningen i andet kapitel af Første Mosebog. Og at selveste Gud også har brug for hvile, påpeger biskop i Viborg Stift, Henrik Stubkjær, hurtigt når snakken går på den nye regerings forslag om at fjerne store bededag som helligdag for at skaffe finansiering til Forsvaret.

»Jeg mener det er usagligt og uheldigt at knytte de her to ting sammen. Noget af det kristendommen går ud på, er netop at tale om det gode liv, og jeg tror på, at mennesker har brug for hviledage til at slappe af og til fordybelse. Det er jo en grundtanke i mange religioner, heriblandt også kristendom, at mennesker skal hvile ligesom Gud hvilede på den 7. dag. Lige i øjeblikket oplever vi en kultur, hvor mange mennesker blive syge og stress. Derfor sender det her helt forkerte signaler,« siger Henrik Stubkjær til JP Viborg.

Han fortæller ligeledes, at mange virksomheder i dag eksperimenterer med fire dages arbejdsuger for at bekæmpe den bølge af stressrelaterede sygdomme, der de seneste år har skyllet ind over Danmark, og som koster samfundet cirka 27 mia. kr. om året.

»Forskning viser, at produktiviteten ikke afhænger af, hvor mange timer vi arbejder, men af andre faktorer såsom god ledelse, godt arbejdsmiljø, veludhvilede medarbejdere. Det her presser derfor folk yderligere. Har man med i beregninger, hvor mange ekstra syge- og stressmeldinger det her vil medføre?« siger han.

Går imod kristendommens grundtanker

Udover at forslaget, ifølge Henrik Stubkjær, er et opgør med tidens tendens om at folk arbejder færre timer, mener han også, at forslagets formål - at finansiere forsvarsbudgettet ved at øge arbejdsudbuddet - kolliderer med hele kristendommens grundtanke.

»For det første er en af grundtankerne ved kristendommen, at man skal vende den anden kind til, og en central del af Jesu forkyndelse er, at relationen mellem mennesker skal være præget af tilgivelse og forsoning. Det står i kontrast til, hvad pengene skal bruges til,« siger han og tilføjer dog, at han ikke er imod yderligere finansiering af Forsvaret for at leve op til Danmarks forpligtigelser til Nato.

Henrik Stubkjær kom i 2022 i vælten, da han kaldte den daværende S-regerings forslag om at oprette et modtagecenter i Rwanda for »ukristent«. Foto: Kåre Viemose.

»Vi lever i en usikker verden, og det er nødvendigt, at vi har et forsvar, der kan forsvare vores frihed. Jeg er selv gammel garder, så det går jeg naturligvis ind for,« siger han.

I en kronik til Avisen Danmark har Henrik Stubkjær således også advaret om at gøre Store Bededag til »Store Bombedag« og at forslaget er »utidig« og en »hån« mod kirkens værdier. Han kommer derfor også med et nyt forslag til regeringen.

»Men at sige, at vi skal finansiere vores forsvar ved at fjerne helligdage, det er helt skævt. Hvis de mener alvorligt, at den eneste måde man kan finansiere forsvaret er at øge arbejdsudbuddet, kunne man tage en tilfældig lørdag. Eksempelvis sige, at den første lørdag i april, skulle folk arbejde. Så er man fri for at fjerne helligdage,« siger Henrik Stubkjær.

Ikke set siden 1770

I kronikken skriver Henrik Stubkjær også, at forslaget truer den fine balance, der eksisterer mellem kirken og staten i Danmark. Blandt andet er der ikke blevet pillet ved helligdagene siden 1770, og at der det vil bryde med den frihed om indre anliggender, som kirken har haft siden Grundloven underskrivelse i 1849.

Men alting tyder dog på, at regeringen vil gå uden om kirken i forsøget på at få forslaget igennem. Jyllands-Posten kunne således mandag beskrive, hvordan den nye kirkeminister, Louise Schack Elholm (V), måske ville ophæve helligdagen med en kongelig resolution.

»Traditionelt er kirken jo blevet forhørt om helligdage. Det er vi blevet siden Grundloven blev lavet. Arbejdsmarkedets parter er heller ikke blevet inddraget. Det er virkelig problematisk. Der er noget alment menneskeligt ved, at reagere, når man føler, at en hævdvundet ret bliver krænket. Det er et privilegium, der bliver taget fra en. Det føles som et overgreb. Det er også det, folk reagerer så kraftigt på,« siger Henrik Stubkjær.

Hvad synes du selv om forslaget? Afgiv din stemme i vores afstemning herunder.