Til masser af levende lys blev et 77 år gammelt frihedsbudskab moderniseret i gul-blå farver

Mange hundrede mennesker mødte op i Aarhus og København for at markere både Danmarks befrielse og støtte Ukraines kamp mod den aktuelle besættelse.

Foto: Casper Dalhoff

I forårssolens sidste stråler samledes mange hundrede mennesker både i Aarhus og København for at knytte et bånd i tid og rum. Og sjældent har de mange kilometers afstand mellem Danmark og det krigshærgede Ukraine været kortere, og aldrig har et tidsrum på 77 år føltes som en slags nutid.

For netop sammenfaldet mellem Danmarks befrielse den 4. maj 1945 og den aktuelle besættelse af Ukraine var et gennemgående tema ved de to arrangementer, som er kommet i stand i et samarbejde mellem Jyllands-Posten og Politiken.

Den helt store attraktion var selvsagt Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, der talte til danskerne fra et hemmeligt sted i sit plagede hjemland - og hans ord blev sammen med de øvrige talere i skikkelse af statsminister Mette Frederiksen og udenrigsminister Jeppe Kofod transmitteret retur på de nationale kanaler til i Ukraine.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, talte til danskerne fra sit hemmelige opholdssted i Kyiv, og mens han efterhånden har talt til mange landes parlamenter, var det en af de få gange, han talte til en hel nation. Foto: Joachim Ladefoged

Præsidenten lagde ud med netop forbindelsen mellem befrielsen i Danmark og besættelsen af Ukraine:

»I dag fejrer i den drøm om fred og frihed, som blev realiseret efter fem lange år. Nazisterne tabte, freden og livet og vandt. Og vi håbede, at det var den sidste krig i Europa. Men krigen er her, og den er grusom,« sagde Zelenskyj, og opremsede en del af de grusomheder, som en hverdag i krig med masser af f.eks. missilangreb byder på.

Se hele arrangementet i Aarhus i videoen herunder:

Han gentog sin bemærkning om den danske tradition med at tænde lys for fred og frihed, og han glædede sig over, at det ukrainske flag har indtaget det danske bybillede og landskab, og Zelenskyj sluttede af med at takke Danmark og danskerne for støtten. En taksigelse, som blev gengældt med langvarig jubel i både Aarhus og København.

Statsministeren glædede sig også over, at der blev viftet både med danske og ukrainske flag i forsamlingen.

Statsminister Mette Frtederiksen understregede i sin tale, at Danmark vil hjælpe med at genopbygge det sønderslåede Ukraine. Foto: Katrine Hørup Noer/Ritzau Scanpix

Brutalt og ubærligt

»For denne gang er krigen tilbage i Europa. Brutal. Umenneskelig. Ubærlig. Krig i Europa. Tænk, at vores generation skulle konfronteres med det,« lød fra Mette Frederiksen, og tilhørerne kvitterede med klap og pift.

Hun slog et slag tilbage til sit besøg for nylig i Ukraine, hvor hun blev konfronteret med krigens hæsligheder:

»Jeg glemmer det aldrig. Så meget ødelæggelse. Så meget smerte og sorg. Boliger, der aldrig igen bliver til at bo i. Sønderskudte hjem. Hele bydele smadret af Putins krigsmaskine. Men det værste var beretninger om forbrydelser mod mennesker. Grusomme voldtægter, Brutale mord. Kvinder. Mænd. Unge. Gamle. Små børn,« sagde Mette Frederiksen og gentog Danmarks støtte til sanktioner mod Rusland og løfterne om humanitær hjælp.

Samtidig understregede hun, at Danmark vil hjælpe med at genopbygge det sønderslåede Ukraine.

»De første gravemaskiner er allerede på vej.«

Både danskerne og ukrainere kunne høre den ukrainske nationalhymne stige mod forårshimlen, og Jyllands-Postens chefredaktør, Jacob Nybroe, knyttede i Aarhus båndet til Danmarks befrielse - akkurat som chefredaktør Christian Jensen, Politiken, gjorde i en enslydende tale i København.

»Danmark blev befriet, fordi verden stod sammen mod en barbarisk despot og tyran. Det er det sammenhold, vi gerne i aften vil manifestere overfor vores brødre og søstre i Ukraine.«

Da Danmark blev befriet for 77 år siden, skyldtes det, at verden stod sammen mod besættelsesmagten, fastslog Jyllands-Postens chefredaktør, Jacob Nybroe, som førte sammenligningen op til den aktuelle krig i Ukraine, hvor befolkningen også har brug for sammenhold og opbakning. Foto: Joachim Ladefoged

I god tid før der kom ild i faklerne og folk på scenen havde pensionist Svend Jacobsen, 74 år, fra Højbjerg fundet vej til Bispetorvet i Aarhus, og hans baggrund for at møde op var klar og kontant:

Hitler og Stalin

»Jer kommer for at vise solidaritet med Ukraine, ene og alene. Det er vigtigt, vi kommer mange. Så ukrainere også føler, der er andre, der kerer sig om dem. Det er første gang, han (Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, red.) taler. Det er stort af ham,« lød det fra den 74-årige, der sagtens kunne forstå referencen til Danmarks befrielse i 1945 - ikke mindst, når det gælder Ruslands præsident, Vladimir Putin.

»Han er en leder i Rusland, som får mig til at tænke på Hitler og Stalin, og det siger lidt om, hvilken situation Ukraine er i,« lød det fra Svend Jacobsen, som ikke lagde skjul på, at han og hele familien er meget påvirkede af situationen i det besatte land.

Den 74-årige pensionist Svend Jacobsen fra Højbjerg troppede op på Bispetorvet i Aarhus i god tid for at vise solidaritet med ukrainerne. Han så frem til præsident Zelynskyjs tale: »Jeg er ligeglad med, om jeg kan forstå det. Han siger garanteret noget klogt,« sagde han. Foto: Joachim Ladefoged
Her på Rådhuspladsen i København var der ligesom i Aarhus deltagere i alle aldersgrupper. Foto:Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

For den 57-årige kontorassistent Mette Andersen har 4. maj altid været noget særligt.

»Fordi vi er fra Sønderjylland. Det er en vigtig sag, så når det nu var her, var det nemt. Det er et fint arrangement. Der skal stadig kæmpes for frihed, den kan man ikke tage for givet. Ukrainerne kæmper. Det er en gentagelse af, hvad vi selv har oplevet. Noget jeg ikke troede, vi skulle opleve igen,« sagde kvinden med de sønderjyske rødder.

Også mange unge mennesker havde fundet vej til både Rådhuspladsen i København og Bispetorvet i Aarhus, hvor den 25-årige Anton Lynge Nielsen, der arbejder som omsorgshjælper, var mødt op.

»Det er selvfølgelig til dels et ønske om, at jeg gerne markere befrielsen og komme ud og aktivt være en del af højtideliggørelsen. Og så er det meget aktuelt i en tid, hvor krig igen er i Europa. På samme måde, som vi mindes vores egen befrielse, viser vi vores støtte for nogen, der er i samme situation.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.