»Hvorfor skjuler man det?«: Niveauet på folkeskole styrtdykkede, uden politikerne fik besked

Hvorfor blev politikerne ikke orienteret om den kritiske situation på Fårup Skole og Børneby?

Og blev der overhovedet handlet på den dårlige trivsel og det ringe faglige niveau, inden Styrelen for Undervisning og Kvalitet henvendte sig?

Spørgsmålene står i kø, efter det kom frem, at det nu står så skidt til på Fårup Skole og Børneby, at den er blandt de dårligste 10 procent af alle landets folkeskoler.

Helt konkret har man på skolen oplevet, at antallet af elever, der er tilknyttet PPR, på kort tid er fordoblet, mens trivslen og det faglige niveau er styrtdykket, så skolen både med trivslen og med resultaterne for samtlige bundne prøvefag ligger i bund 10 procent.

Inden længe skal Styrelsen for Undervisning og Kvalitet vurdere, om skolen skal underlægges statsligt tilsyn, hvor den yderste konsekvens kan blive en lukning af skolen.

Inden da skal skoleforvaltningen sende en skriftlig redegørelse med årsagen til de faldende trivselsresultater og karakterer samt en beskrivelse af, hvordan man vil rette op på resultaterne.

Den redegørelse skulle have været godkendt politisk på det seneste møde i skole- og uddannelsesudvalget. Men det skete ikke. I stedet brugte Beboerlistens Bjarne Overmark standsningsretten, som giver det enkelte udvalgsmedlem vetoret mod, at udvalget træffer afgørelse i en sag. Det betyder med andre ord, at sagen nu ender i byrådssalen.

At han fandt det træk nødvendigt, er der flere årsager til, fortæller han.

Overmark: »I strid med sandheden«

For det første nægtede Bjarne Overmark at se en godkendelse af redegørelsen glide igennem udvalget, fordi han finder den direkte misvisende.

»Den redegørelse, man vil sende til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, er i strid med sandheden. Her henviser man til en strategi for skolevæsnet, som aldrig blev vedtaget,« siger han.

JP Randers har bedt børn- og skoledirektør Michael Maaløe, som er den øverst ansvarlige i skoleforvaltningen, om at forholde sig til kritikken af redegørelsen. I stedet har kommunen sendt et skriftligt svar fra skolechef Carsten Fredslund Andersen, hvor han erkender, at redegørelsen henviser til en skolestrategi, som ikke er vedtaget.

»Det var en fejl,« skriver han.

Over telefonen understreger han desuden, at han mener, der er tale om en mindre fodfejl, og at det vil blive forklaret til byrådsmedlemmerne, inden de på næste møde skal afvise eller godkende redegørelsen.

Politikere vidste intet

Udover en gennemgang af redegørelsen har Bjarne Overmark også et andet mål med at tvinge sagen i byrådssalen. Han mener nemlig, at forvaltningens håndtering i sagen er så problematisk, at den bør debatteres politisk.

»Hvorfor greb forvaltningen ikke ind over for Fårup Skole for lang tid siden? Problemerne fremgår af en trivselsrapport, som lå færdig for et halvt år siden,« siger han og fortsætter:

»Normalt bliver vi i udvalget præsenteret for kvalitets- og trivselsrapporter, hvor vi kan se oplysningerne for de enkelte skoler, men denne gang var oplysningerne for de enkelte skoler fjernet, og vi fik intet at vide om situationen på Fårup Skole. Hvorfor skjuler man det?«

Til JP Randers fortæller skolechef Carsten Fredslund Andersen, at han inden styrelsens henvendelse ikke var klar over, hvor skidt det stod til på Fårup Skole og Børneby.

»Jeg var ikke bevidst om, at der to år i træk havde været faldende resultater,« siger han og tilføjer hurtigt:

»Men jeg er tilfreds med, at da jeg fik den viden, kunne jeg se, at der allerede var taget action på det internt på skolen, hvor der var igangsat flere indsatser.«

Skolechefen vil dog ikke give et entydigt svar på, om han burde være blevet orienteret om situationen af skoleledelsen.

Samtidig understreger han, at forvaltningen inden styrelsens henvendelse ikke havde mulighed for at vide, hvordan Fårup Skoles resultater placerede sig i forhold til landets øvrige folkeskoler, og dermed - selv hvis de var blevet orienteret om skolens faldende resultater - heller ikke kunne vide, hvor slemt det reelt stod til.

Carsten Fredslund Andersen bekræfter desuden, at den seneste orientering i november, hvor skole- og uddannelsesudvalget skulle sættes ind i situationen på de randrusianske folkeskoler, var en meget overordnet og generel orientering, hvor der ikke blev dykket ned i de enkelte skoler. Om det var anderledes praksis end tidligere år, ved han dog ikke, da det var hans første af den type møder som skolechef, fortæller han.

Taber elever til privatskolerne

I skoleforvaltningens redegørelse, som byrådet nu skal godkende eller kræve ændret, fremgår det, at det kun er 53 procent af de elever, der er bosat i Fårups skoledistrikt, som vælger Fårup Skole, mens 21 procent går på en fri- eller privatskole.

Skolen oplever desuden, at fortsat flere elever skifter til en privatskole i 7. klasse, hvor der omvendt kommer nye elever ind i afgangsklasserne på Fårup Skole og Børneby, som har en række udfordringer.

»Skolen er en af de kommunale skoler, hvor der i elevgrundlaget er relativt store socioøkonomiske udfordringer, sammenlignet med gennemsnittet i Randers Kommune,« står der.

Af redegørelsen fremgår det også, at PPR i skoleåret 2019/2020 havde kontakt med 11,6 procent af eleverne. I det efterfølgende skoleår steg det tal voldsomt til 22,8 procent.

Derudover får corona-hjemsendelserne en del af skylden for den lave og faldende trivsel på skolen.

Som et bud på, hvordan der kan rettes op på situationen, har skoleforvaltningen i redegørelsen til Styrelsen oplistet intet mindre end 17 igangsatte og planlagte indsatser, der forventes at kunne hæve trivslen og fagligheden.

Der vil blandt andet blive sat fokus på forældresamarbejdet, der vil blive afholdt trivselssamtaler i alle klasser, der vil blive udarbejdet retningslinjer for uro i klasserne, elevrådet skal arbejde med et tema om trivsel, der vil blive afholdt fag- og trivselsdage for klasserne, pædagoger vil blive inddraget i undervisningen sammen med lærere, og faglærerne skal tilbydes kompetenceudvikling.