Fortsæt til indhold
Indland

Blandt de værste i landet: Lokal folkeskole skraber bunden

Andelen af elever, der er tilknyttet PPR, er fordoblet, mens trivslen og det faglige niveau er styrtdykket.

Både trivslen og fagligheden er i bund.

Faktisk er skolen blandt de dårligste 10 procent af alle landets folkeskoler.

Situationen er så kritisk, at skolen risikerer at blive underlagt tilsyn fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, hvor den yderste konsekvens kan blive en lukning af skolen.

For at undgå, at det kommer dertil, skal der rettes op. Nu.

Det fremgår af et bekymringsskriv, som skoleforvaltningen har modtaget fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet vedrørende Fårup Skole og Børneby. Her sætter styrelsen fingeren på de ting, der er galt, og kræver samtidig en skriftlig redegørelse for årsagen til de faldende trivselsresultater og karakterer samt hvordan man vil rette op på resultaterne. Derefter skal styrelsen vurdere, om der skal åbnes en tilsynssag på skolen.

Ifølge Styrelsen for Undervisning og Kvalitet er der sket et fald i gennemsnittet for alle fire trivselsindikatorer fra skoleåret 2019/2020 til skoleåret 2020/2021, så Fårup Skole og Børneby nu ligger i bund 10 procent hvad angår trivslen.

Samtidig er der sket et markant fald i resultaterne af 9. klasseprøverne, hvor resultaterne for samtlige bundne prøvefag også ligger i bund 10 procent.

Tavshed i forvaltningen

Byrådet har en intention om, at folkeskolen skal være førstevalg for borgere i Randers Kommune. Et mål, der kræver, at forældre oplever tillid til og kvalitet i den folkeskole, der hører til deres bopælsdistrikt.

Nu står man alligevel med en folkeskole i Fårup, hvor det faglige niveau og trivslen er blandt de dårligste i landet. JP Randers har derfor spurgt skoleforvaltningen, hvad der er gået galt, og hvordan man vil rette op på det.

Samtidig er skoleforvaltningen blevet spurgt, hvorfor den dårlige kvalitet på skolen tilsyneladende først blev opdaget, da Styrelsen for Undervisning og Kvalitet henvendte sig med bekymring, når både forvaltningen og skolebestyrelsen er forpligtiget til løbende at føre tilsyn med kvaliteten. Men hverken børn- og skoledirektør Michael Maaløe eller den konstituerede skolechef, Carsten Fredslund Andersen, har ønsket at svare på spørgsmålene.

»På det førstkommende møde i skole- og uddannelsesudvalget den 28. marts fremlægges en redegørelse vedrørende Fårup Skole. Forvaltningen har ikke kommentarer forud for den politiske behandling, men afventer denne. Af samme årsag ønsker forvaltningen ikke at deltage i et interview,« lyder det i et skriftligt svar fra kommunens pressechef, Karen Balling Radmer.

Forældre fravælger skolen

Når skole- og uddannelsesudvalget mandag mødes, er et af aftenens vigtigste punkter situationen på Fårup Skole og Børneby, hvor forvaltningens udkast til en redegørelse skal godkendes politisk. Bliver den det, vil den efterfølgende blive sendt til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

I redegørelsen, der er offentliggjort på dagsordenen for det kommende udvalgsmøde, giver skoleforvaltningen sit bud på, hvorfor både trivslen og det faglige niveau er faldende, og hvad man vil gøre for at løfte begge dele.

Her lyder det blandt andet, at det kun er 53 procent af de elever, der er bosat i Fårups skoledistrikt, som vælger Fårup Skole, mens 21 procent går på en fri- eller privatskole.

Skolen oplever desuden, at fortsat flere elever skifter til en privatskole i 7. klasse, hvor der omvendt kommer nye elever ind i afgangsklasserne på Fårup Skole og Børneby, som har en række udfordringer.

»Skolen er en af de kommunale skoler, hvor der i elevgrundlaget er relativt store socioøkonomiske udfordringer, sammenlignet med gennemsnittet i Randers Kommune,« skriver forvaltningen i sin redegørelse og understreger, at der løbende arbejdes på at hjælpe de relativt mange børn, der har udfordringer som eksempelvis diagnoser eller tosprogethed.

Af redegørelsen fremgår det også, at PPR i skoleåret 2019/2020 havde kontakt med 11,6 procent af eleverne. I det efterfølgende skoleår steg det tal voldsomt til 22,8 procent.

Derudover får corona-hjemsendelserne en del af skylden for den lave og faldende trivsel på skolen.

»Nogle af eleverne opleves som mere spilafhængige, mange elever er i perioder under nedlukningerne mødt frem på skolen for at kunne fastholde en døgnrytme og flere elever har vist tegn på begyndende social angst. Det er en række problematikker, som genkendes på tværs af skoler også nationalt, men som lader til at have ramt skolen i høj grad,« står der.

Sådan skal der rettes op

Som et bud på, hvordan der kan rettes op på situationen, har skoleforvaltningen oplistet intet mindre end 17 igangsatte og planlagte indsatser, der forventes at kunne hæve trivslen og fagligheden.

Der vil blandt andet blive sat fokus på forældresamarbejdet, der vil blive afholdt trivselssamtaler i alle klasser, der vil blive udarbejdet retningslinjer for uro i en klasse, elevrådet skal arbejde med et tema om trivsel, der vil blive afholdt fag- og trivselsdage for klasserne, pædagoger vil blive inddraget i undervisningen sammen med lærere, og faglærerne skal tilbydes kompetenceudvikling.

På Fårup Skole og Børneby er man også klar til at lære af erfaringerne fra Nørrevangsskolen, der netop har fået lukket en tilsynssag efter flere år med lignende problemer, fremgår det.

»På trods af en 9. klasse med mange udfordringer forventer skolen ikke yderligere fald i karaktergennemsnittet,« står der afslutningsvist i redegørelsen, hvor det også bliver slået fast, at skolen forventer, at de mange tiltag, der enten er eller vil blive iværksat, vil øge trivslen blandt eleverne.