11 nye ansigter stempler ind i byrådet
Randrusianerne skal vænne sig til 11 nye byrådsmedlemmer, når det nye byråd samles for første gang i starten af det nye år.
Torben Hansen (S) er genvalgt som borgmester, men alt kommer ikke til at være, som det plejer. 11 nye ansigter er nemlig valgt ind i byrådet.
I en oversigt på Randers Kommunes hjemmeside fremgår det, hvem de 31 medlemmer af byrådet kommer til at være. Oversigten er baseret på foreløbige personlige stemmer. De endelige personlige stemmetal er først klar i løbet af onsdag.
De 11 nye ansigter er Henriette Malland, Jesper Gade, Stine Eiby og Christian Engelbrecht Pedersen fra Socialdemokratiet, mens det for Venstre gælder Claus Berggren og Morten Lindberg.
Nye Borgerlige har for første gang fået en plads i Randers byråd i form af Lars Axel Nielsen. Også det nye parti Østbroen debuterer i Randers byråd, efter at Erik Bo Andersen og Peter Møller Kjeldsen har sikret sig en plads hver.
Valgets helt store vinder i Randers, Det Konservative Folkeparti, der har fordoblet sit antal af mandater, bliver fremover også repræsenteret af Bo Ratz og Bo Vestergaard Hansen.
Omvendt mister blandt andre Dansk Folkeparti en del indflydelse i byrådet. Kun et enkelt af de tre nuværende medlemmer fortsætter i byrådet. Noget overraskende er det ikke Frank Nørgaard, men Nick Zimmermann, der fortsætter. Frank Nørgaard har ellers været medlem af byrådet siden 2007 og er en markant DF-stemme.
Hele byrådet kommer ifølge de foreløbige personlige stemmer på Randers Kommunes hjemmeside til at bestå af følgende 31:
- Torben Hansen, Socialdemokratiet
- Louise Høeg, Venstre
- Lise-Lotte Leervad Larsen, Socialdemokratiet
- Daniel Madié, Det Konservative Folkeparti
- Jesper Gade, Socialdemokratiet
- Claus Berggren, Venstre
- Anne Hjortshøj, Socialdemokratiet
- Kasper Fuhr Christensen, Velfærdslisten
- Morten Lindberg, Venstre
- Christina Kjærsgaard, Det Konservative Folkeparti
- Stine Eiby, Socialdemokratiet
- Erik Bo Andersen, Østbroen
- Pia Moldt, Socialdemokratiet
- Nick Zimmermann, Dansk Folkeparti
- Rosa Lykke Yde, SF
- Lars Axel Nielsen, Nye Borgerlige
- Anker Boje, Socialdemokratiet
- Lars Søgaard, Venstre
- Frida Valbjørn Christensen, Enhedslisten - De Rød-Grønne
- Henriette Malland, Socialdemokratiet
- Anders Henrik Jensen, Venstre
- Bo Ratz, Det Konservative Folkeparti
- Ellen Petersen, Socialdemokratiet
- Mogens Nyholm, Radikale Venstre
- Peter Møller Kjeldsen, Østbroen
- Karen Lagoni, Socialdemokratiet
- Jens Peter Hansen, Venstre
- Christian Engelbrecht Pedersen, Socialdemokratiet
- Bo Vestergaard Hansen, Det Konservative Folkeparti
- Bjarne Overmark, Beboerlisten
- Steen Bundgaard, Socialdemokratiet