Vandværker er bekymrede over mink-massegrave: »Det virker, som om ingen rigtig kender konsekvenserne af det her«

Danske Vandværkers direktør forstår ikke meldingerne fra myndighederne og vil have vurderet sagen om de begravede mink igen.

Artiklens øverste billede
Døde mink bliver lagt i massegrave på militærets øvelsesområde ved Nørre Felding. Den mulige forurening af vandet i åer og fjorde såvel som drikkevandsboringer giver stadigt dybere bekymringsrynker blandt landets vandværker. Foto: Casper Dalhoff

I de senere uger har der vist sig en række problemer med nedgravningen af millioner af døde mink i Danmark. Problemer, som ifølge Danske Vandværker kan give udfordringer med kvaliteten af vandet i Karup Å og Limfjorden såvel som forurening af drikkevandet.

Derfor lyder beskeden fra organisationen nu, at man er stadigt mere bekymret over situationen, og at det derfor skal undersøges grundigt, om alle regler er overholdt, og om beregningerne fra myndighederne er i orden i forbindelse med mink-gravene.

»Vi bliver kort sagt nødt til at kigge en ekstra gang på, om alt er som det skal være især ved Kølvrå ved Karup, hvor gravene er tæt på det område, hvor der indvindes drikkevand,« siger Danske Vandværkers direktør Susan Münster i en pressemeddelelse.

Bekymringen går bl.a. på, at mink ved Holstebro er begyndt at stige op fra massegravene igen på grund af udvikling af gasser i de døde kroppe, hvilket giver miljømæssige og sundhedsmæssige udfordringer.

Derudover er der begravet mink tæt på Boutrup Sø  - for tæt, mener organisationen. Og desuden er der gravet et stort antal døde mink ned, få meter fra et område, hvor Kølvrå Vandværk borer efter drikkevand.

Også udledningen af kvælstof fra de nedgravede mink giver panderynker i branchen, lyder det fra Danske Vandværker.

»Det virker som om, ingen rigtig kender konsekvenserne af det her. I pressen kan jeg se, at døde mink presser sig op gennem jorden, det var der nok ingen, som havde regnet med. Når det sker ved Holstebro, kan det vel lige så godt ske ved Kølvrå. Jeg må tilstå, at jeg finder det bekymrende. Og jeg kan godt forstå, at borgmestrene i Holstebro og Viborg Kommuner vil have minkene gravet op igen,« siger Susan Münster, som også tidligere har udtrykt bekymring for nedsivningen af nitrat eller bakterier om flere år kan ende i drikkevandet.

Hun henviser til, at bl.a. Holstebros borgmester har krævet at få mink-gravene tømt og de døde mink brændt, fordi borgere og lokalpolitikere er bekymrede for forureningen fra de estimerede millioner af mink, som er lagt i de jyske massegrave.

De mange døde mink i Jylland er blevet gravet ned, fordi der ikke har været kapacitet nok til at sende alle de døde dyr på forbrændingen.

Miljøstyrelsen har tidligere oplyst til Jyllands-Posten, at den har udpeget 15 områder til massegrave, men kontorchef Per Schriver har forklaret, at man ikke er bekymret for nedsivning, fordi alle regler om bufferzoner og afstand til private boringer og indvindingsområder ifølge styrelsen er overholdt.

»Præcis omkring Karup er indvindsområdet for drikkevand velbeskyttet. Og vi er trygge ved, at den nedsivning, der måtte kunne vise sig om mange år, ikke vil komme ned til de boringer, der er i dag og vil blive fremover,« sagde Per Schriver tidligere i november.

I Nr. Felding syd for Holstebro har en lokal borgerforening skrevet til Miljøstyrelsen for at få oplyst, »hvordan den igangværende store punktforurening med kalk og næringsstoffer vil påvirke grundvandet samt omgivelsers flora og fauna«, samt »hvilken lovhjemmel der ligger til grund for den igangværende nedgravning«.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.