Krav om massiv styrkelse af uafhængigt tilsyn med kommunernes ældrepleje
JP-undersøgelse af store forskelle i de kommunale og statslige tilsyns bedømmelser af forholdene i ældreplejen får Ældre Sagen til at kræve et styrket statsligt ældretilsyn.
Der er behov for en massiv styrkelse af det statslige ældretilsyn under Styrelsen for Patientsikkerhed, så det kan føre tilsyn med alle landets plejehjem og hjemmeplejeenheder og ikke kun en brøkdel af dem.
Sådan lyder det fra Ældre Sagen som reaktion på en undersøgelse, som Jyllands-Posten har lavet.
Undersøgelsen viser, at kommunernes eget tilsyn ser på forholdene i ældreplejen med langt mildere øjne end statens ældretilsyn. I ni aktuelle sager, hvor det statslige ældretilsyn opretholder et påbud til et plejehjem eller en hjemmeplejeenhed, har de kommunale tilsyn bedømt forholdene det samme sted på en måde, som på fødevareområdet ville svare til en glad smiley. Det statslige tilsyns påbud ville svare til en sur smiley.
Uanset om det er manglende grundighed, eller man dækker over realiteterne, er det lige alvorligt.Bjarne Hastrup, direktør, Ældre Sagen
»Undersøgelsen viser behovet for et uafhængigt tilsyn, som altid kommer på uanmeldt besøg,« siger Ældre Sagens direktør, Bjarne Hastrup.
»Uanset om det er manglende grundighed, eller man dækker over realiteterne, er det lige alvorligt,« siger direktøren og forklarer, at det f.eks. kan have alvorlige konsekvenser for en ældre beboer på et plejehjem, hvis vedkommende bliver dehydreret og svag og ryger ind og ud af hospitalet.
»Så risikerer du helbredet – det er livsfarligt.«
Undersøger kun en brøkdel
Bjarne Hastrup peger på, at ældretilsynet under Styrelsen for Patientsikkerhed kun har kapacitet til at komme ud på måske 10 pct. af landets plejehjem hvert år.
»Kommunerne har en tilsynsforpligtelse, men der er behov for et skærpet uafhængigt tilsyn, og at Styrelsen for Patientsikkerhed får flere ressourcer, så det kan gennemføre mange flere besøg,« siger Bjarne Hastrup.
Da Folketinget etablerede det statslige ældretilsyn, som har fungeret siden den 1. juli 2018, skete det som et supplement til de kommunale tilsyn og for at sikre »en højere grad af uvildighed i tilsynet med den hjælp, som kommunen og private leverandører leverer«.
Af lovforslagets bemærkninger fremgik det, at det ikke er forventningen, at man med tilsynet og de ressourcer, som blev afsat, »får identificeret samtlige enheder, som måtte have alvorlige problemer, i forhold til om den personlige hjælp, omsorg og pleje m.v. har den fornødne kvalitet«.
Bjarne Hastrup mener, at ældretilsynet skal have så mange ressourcer, at man faktisk opnår at fange alle alvorlige problemer.
»Det kræver også, at alle tilsyn er uanmeldte. Det kan jo ikke nytte noget, at man anmelder sin ankomst flere dage, uger eller måneder i forvejen. Så får man ikke et korrekt indtryk af, hvad der foregår på plejehjemmet,« siger han.
Hvad er problemet med, at kommunerne undersøger sig selv?
»Det kommunale tilsyn er ikke godt nok af tre grunde. For det første, fordi det er kolleger, man tjekker inden for kommunen. For det andet, fordi man vænner sig til forholdene i kommunen – derfor får du ikke den udefrakommende vurdering. Og for det tredje vil et kommunalt tilsyn måske også i højere grad tage hensyn til kommunens økonomi end til livskvaliteten på plejehjemmet,« siger Bjarne Hastrup.
Han har sendt et brev til statsminister Mette Frederiksen, hvor han opfordrer hende og sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke til at handle her og nu for at få rettet op på forholdene i ældreplejen. Kravet om at styrke det uafhængige tilsyn nævnes også i brevet.