Hvordan kan kommunens tilsyn give et plejehjem en glad smiley, når statens tilsyn giver det en sur smiley?

Den 12. august 2019 fik beboere og ansatte på det kommunalt ejede Marienlyst Plejecenter nord for Skive uanmeldt besøg. Det var det kommunale ældretilsyn, som skulle tjekke, at beboerne fik den pleje og omsorg, de har krav på.

Kommunen kunne være ualmindelig stolt og tilfreds med den måde, som den behandler sine plejehjemsbeboere på, for kommunens tilsynsførende gav bagefter plejehjemmet topkarakter.

»Meget tilfredsstillende,« lød den overordnede konklusion.

Men da det uafhængige statslige tilsyn – ældretilsynet fra Styrelsen for Patientsikkerhed – tre måneder senere, den 21. november, kom på et planlagt og dermed varslet tilsynsbesøg på det samme plejehjem, fandt det så mange fejl og mangler, at det gav plejehjemmet et påbud.

Der var »større problemer af betydning for den fornødne kvalitet«, lød konklusionen.

Selvkontrol

Mens kommunens kontrol med sig selv altså udløste, hvad der på fødevareområdet ville svare til en glad smiley, takserede statens uvildige og uafhængige tilsyn forholdene til en sur smiley.

Skive er ikke et enkeltstående tilfælde. Et kommunalt tilsyn har flere steder, bl.a. Køge, Hobro og Holte, blåstemplet forholdene på et plejehjem eller i hjemmeplejen, hvorefter det statslige tilsyn kort tid efter har udstedt et påbud til det samme sted.

Det viser en undersøgelse, som Jyllands-Posten har lavet, og som nu giver anledning til kritik af de kommunale ældretilsyn. Kritikken kommer samtidig med det store fokus, der er kommet på behandlingen af vores ældre, efter at lækkede TV 2-optagelser med skjult kamera har afsløret, at en 90-årig dement kvinde i en intim og krænkende situation fik tilsidesat sine behov af plejere på plejehjemmet Kongsgården i Aarhus. Plejehjemmet fik en påtale i sidste uge af Styrelsen for Patientsikkerhed.

Kommunerne har pligt til at føre tilsyn med både kommunale og private plejehjem, men siden den 1. juli 2018 har Styrelsen for Patientsikkerhed derudover ført et social- og plejefagligt tilsyn med ældreplejen oven i det tilsyn, som styrelsen allerede førte og stadig fører med den sundhedsfaglige behandling på plejehjem og i hjemmeplejen. Det statslige ældretilsyn er et supplement til de kommunale tilsyn og blev sat i verden af et bredt flertal i Folketinget for, som det hed i lovforslagets bemærkninger, at sikre »en højere grad af uvildighed i tilsynet med den hjælp, som kommunen og private leverandører leverer«. Og for at »styrke tilsynet med den social- og plejefaglige indsats ved at opstille risikoparametre og målepunkter for, om indsatsen har den fornødne kvalitet, og som både kan danne baggrund for læring og kontrol«.

Fra glad til sur smiley

Ældretilsynet offentliggør sine tilsynsrapporter på styrelsens hjemmeside, herunder påbud, men når et plejehjem har levet op til alle styrelsens krav knyttet til et påbud, fjernes påbuddet fra hjemmesiden. Det er med andre ord alene aktuelle påbud – altså påbud, hvor plejehjemmene stadig ikke har rettet op på alle påtalte forhold – som lige nu står på styrelsens hjemmeside.

Lige nu er der 10 aktuelle påbud – hvordan vurderede de kommunale tilsyn de samme steder, inden statens tilsyn besøgte stederne?

Gennemgangen af de kommunale tilsynsrapporter tegner et tydeligt billede:

De kommunale tilsyn er langt mere venligt og mildt stemte. En af sagerne har ikke været mulig at undersøge, men i seks af ni sager, hvor statens tilsyn har givet et påbud, har de kommunale tilsyn givet en karakter, der på fødevareområdet ville svare til en glad smiley.

I to af tre tilfælde giver det kommunale tilsyn med andre ord en mere positiv bedømmelse, end statens tilsyn gør.

Som et blandt flere eksempler på uenighed om bedømmelsen af forholdene på Plejecenter Marienlyst i Skive kan nævnes, at kommunetilsynet fandt, at »kommunikation og adfærd på plejecentret er meget tilfredsstillende«, mens statstilsynet hæftede sig ved, at »to ud af tre borgere angav problemer med kommunikationen med medarbejderne generelt«.

Den store forskel i henholdsvis det kommunale og det statslige tilsyns bedømmelser af de samme plejesteder illustrerer ifølge både kommunalforsker Roger Buch, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, og Dansk Erhverv, at det er et problem, at kommuner undersøger sig selv. Skal kontrollen være effektiv og troværdig, skal den foretages af et uvildigt og uafhængigt kontrolorgan, lyder det.

»Da miljøtilsynet blev flyttet fra de gamle amter til kommunerne, raslede antallet af kontrolbesøg ned, og kontrollen blev meget dårligere, og det var netop, fordi man gik væk fra et system, hvor der var nogle andre, som kontrollerede kommunerne,« siger Roger Buch.

Når en kommune kontrollerer sig selv, er der ifølge forskeren en fare for, at man bliver for venlig i bedømmelsen af kommunens behandling af sine ældre, og uden at forskeren kan sige, om det er tilfældet i de konkrete sager, mener han, at undersøgelsen er et »klart faresignal«, som bør føre til selvransagelse i kommunerne, hvis man ikke vil lave hele kontrolsystemet om.

Kommunale kasketter

Det er netop, hvad Dansk Erhverv ønsker. Kommunerne skal fratages tilsynet med sig selv. Kommunen har for mange kasketter på –derfor skal tilsynet flyttes 100 pct. til et centralt, statsligt tilsyn, f.eks. Styrelsen for Patientsikkerhed, mener DE.

»Selvkontrollen udfordrer grundlæggende borgernes retssikkerhed, og de her tal indikerer, at man har en udfordring i det kommunale tilsyn,« siger Troels Yde Toftdahl, velfærdspolitisk fagchef i Dansk Erhverv.

»Når jeg hører disse tal, bekræfter det et eller andet sted en mistillid: Kan vi stole på det, som den kommunale tilsynsmyndighed siger? Kan vi stole på uafhængigheden, når der er så store diskrepanser? Det mener jeg ikke, at vi kan, så længe vi har et system, hvor kommunerne undersøger sig selv,« siger Troels Yde Toftdahl.

Politisk bekymring

Helle Linnet, formand for Socialchefforeningen og direktør i Vordingborg Kommune, mener, at de kommunale tilsyn generelt er gode og grundige, men at tallene giver anledning til at undersøge, om der skal strammes op.

»Hvis de kommunale tilsyn ikke helt har vist det, man kunne se andre steder (Styrelsen for Patientsikkerhed, red.), skal vi selvfølgelig skærpe vores blik på det og måske gå mere til bunds i tingene, når der er tilsyn. Det er vigtigt, når der opdages fejl, uanset om det er en offentlig eller privat virksomhed, at man indrømmer det, lærer af det og gør noget ved det,« siger Helle Linnet, der betoner, at der er op mod 1.000 plejehjem i Danmark.

»På hovedparten får man en rigtig god og omsorgsfuld pleje,« mener hun.

Sundhedsminister Magnus Heunicke kalder det »foruroligende«, at der er så store forskelle på det kommunale tilsyn og det statslige tilsyns bedømmelse af forholdene og vil have det undersøgt nærmere efter sommerferien.

»Det et helt afgørende, at danskerne kan have tiltro til og være trygge i vores ældrepleje,« siger han i et mailsvar.

Ældreordfører Jane Heitmann siger, at Venstre har foreslået et 360-graders eftersyn af hele ældreområdet for at sikre en bedre ældrepleje, og at man i den forbindelse også skal kigge på hele tilsynssystemet.

Et spørgsmål om tillid

»Tallene er et vink med en vognstang om, at det er en udfordring, at kommunerne kontrollerer sig selv. De viser, at der er noget, som ikke fungerer. Det kan simpelthen ikke passe, at man i de fleste tilfælde kan give sig selv en pletfri anmærkning og sige, at vi gør det supergodt, når statens tilsyn kort tid efter siger det modsatte. Så store udsving må der ikke være,« siger Jane Heitmann.

Private hyret til tilsyn

Tallene bør føre til overvejelser om et opgør med systemet, hvor kommunerne undersøger sig selv, mener De Konservatives ældreordfører, Per Larsen.

»Spørgsmålet er, om man bør ændre tilsynet, f.eks. til at x-kommune laver tilsyn på y-kommunes plejehjem. Ressourceforbruget vil blive det samme, og man kommer ud over mistanke om mangel på uafhængighed,« siger Per Larsen.

I nogle kommuner betaler man private firmaer for at stå for tilsynsopgaven, bl.a. har rådgivnings- og revisionsfirmaet BDO opgaven i Skive. Men det ændrer ifølge Roger Buch ikke på tilsynets manglende uafhængighed.

»De er aktører på et privat marked, og hvis de bliver meget nidkære i tilsynet, kunne det være, at de, næste gang opgaven udbydes, ikke vinder udbuddet. Det er ikke en optimal løsning.«