Danske forskere tror på vaccine om et år

En optimistisk melding om udsigt til en snarlig vaccine mod coronavirus fra Oxford Universitet – bl.a. i den engelske avis The Times og en række danske medier – får professor Ali Salanti fra Københavns Universitet til at mane til besindighed og understrege, at danske forskere på Institut for Immunologi og Mikrobiologi er på samme niveau.

»Det er en kæmpe milepæl at være klar til at teste på mennesker, og vi er på nogenlunde samme niveau. Vi er stadig i gang med forsøg på mus, og hvis det ser lovende ud, vil det heller ikke vare så længe, inden vi kan teste på mennesker,« siger professoren og understreger, at han ikke forsøger at underminere forskningen fra Oxford og professor Sarah Gilbert, som han udmærket kender.

Han tilføjer, at forskerne fra Oxford hurtigere vil kunne starte de første forsøg med mennesker, fordi deres vaccine er noget nemmere at producere.

Men fra de første forsøg på mennesker til en vaccine, som kan bruges forebyggende bredt blandt befolkningen, er der langt, understreger Ali Salanti.

»Der skal lægges et år til – mindst. Vi skal se, om vaccinen har bivirkninger, og om den giver den rigtige respons i forhold til virus. I første omgang tester man ca. 20 unge, raske mennesker, men derefter skal man op i stor skala og vaccinere i omegnen af 10.000 mennesker og afvente, om de bliver smittet – og resultaterne her skal så sammenlignes med andre 10.000, som ikke er blevet vaccineret,« siger han.

Syntetisk virus

De hurtigste vaccineprojekter baserer sig på at sprøjte genmateriale fra coronavirus ind i kroppen med en formodning om, at kroppens immunsystem dermed giver sig til at bekæmpe infektionen.

Ved Oxford Universitet og Københavns Universitet er man gået en lidt anden vej, fortæller Ali Salanti. Her tager man gener ud af coronavirus og flytter dem til et mindre farligt virus, som kroppen oversætter som en fjende – og derefter giver sig til at bekæmpe.

Oxford Universitet satser på, at kroppen så selv kan lave en syntetisk version af coronavirus, hvorimod strategien på Københavns Universitet er at lave en helt ufarlig syntetisk version i cellefabrikker uden for kroppen og så sprøjte produktet ind som et virus.

»Det er begge meget interessante spor, og der er ikke tale om et kapløb. Det handler om at afprøve så mange teser som muligt og derefter samarbejde om resultaterne,« siger professoren, der godt kan forestille sig, at man ender med flere forskellige former for vacciner.

»En type vaccine med meget høj sikkerhed, som kan gives til mennesker – f.eks. kræftpatienter – som ikke tåler så mange bivirkninger, og en mere potent vaccine med lidt større risiko, som kan bruges til unge, raske mennesker.«

Lang vej endnu

Også professor Allan Randrup Thomsen fra Københavns Universitet mener, at budskabet om en hurtig vaccine skal tages med en god portion salt.

»Der er formentlig tale om, at de har en vaccinekandidat klar, og derfra er der et langt stykke vej, før der er tale om en vaccine, som kan bruges til at beskytte befolkningen bredt. Der skal nok lægges et år oveni,« siger han og minder om, at forude venter nemlig den afgørende test af, om den engelske vaccine faktisk virker på mennesker, ligesom eventuelle bivirkninger ved vaccinen skal vurderes og studeres.

»Også selv om man i den aktuelle situation kommer lidt lettere om ved fase 1-forsøgene på mennesker, vil det tage adskillige måneder. Derefter kommer – hvis forsøgene falder positivt ud – hele processen med at producere vaccinen i store mængder.«

Nedlukning kan forsinke

Den nuværende nedlukning af samfundet kan i processen med at afprøve vaccine blive en snubletråd, fordi de mange retningslinjer og regler har begrænset smittespredningen.

»Det nuværende lockdown kan ramme vaccineforskerne, fordi de for at kunne afprøve en vaccine har brug for en infektion af vist og stort omfang. Hvis infektionen er begrænset – eller overstået – kan det være svært at dokumentere effekten,« siger Randrup Thomsen og peger samtidig på, at der også i Danmark foregår forskning i en kommende vaccine på niveau med resultaterne fra Oxford Universitet.