»Først forstod jeg det ikke, men så gik det op for mig, at de råbte corona efter os«

Asiatiske studerende i Danmark fortæller om "corona"-tilråb. I kriser følger ofte uhensigtsmæssig mistillid til fremmede, siger en forsker.

Artiklens øverste billede
Manu Marco oplevede, at nogle unge råbte efter ham pga sin asiatiske baggrund i forbindelse med Coronavirussens spredning. Det skete en aften i Aarhus C, hvor han og to andre venner var ude og spise. Foto: Marie Ravn

Den 30-årige Manu Marco fra Filippinerne var torsdag aften i forrige uge ude med to venner, der kommer fra forskellige asiatiske lande i Aarhus. De havde spist sammen, og nu stod de i Skolegade, hvor der ligger flere værtshuse og barer.

Tre unge mænd stod længere nede ad gaden. Manu Marco noterede sig, at de var var lyshårede og i gymnasiealderen, og at de besynderligt nok råbte noget til ham og hans venner, mens de pegede på dem.

»Corona! Corona! Først forstod jeg det ikke, men så gik det op for mig, at de råbte corona efter os, fordi vi alle er asiater. Jeg blev så ked af det. Også fordi jeg i nattelivet den senere tid har oplevet, at folk ikke vil stå ved mig i baren eller direkte skubber til mig med albuen,« fortæller Manu Marco.

Kinesisk studerende græd

Manu Marco kom til Aarhus i slutningen af januar og rejser videre til Holland i juni. Han tilhører en gruppe af 35 studerende, som blandt 245 ansøgere fra hele verden er kommet ind på en international uddannelse om børns litteratur og medier i et globalt perspektiv. Som vært har professor i børnelitteratur Nina Christensen fra Aarhus Universitet med glæde noteret sig, hvordan byens kollegier har taget godt imod de fremmede studerende.

»Men tirsdag formiddag stod jeg med en kinesisk studerende i armene, der græd fortvivlet. Det gjorde hun, fordi hun og flere af hendes medstuderende, der kommer fra 21 forskellige lande, herunder Taiwan, Filippinerne og altså Kina, var blevet verbalt overfuset på gaden. Hun græd, viste det sig, ikke kun over at høre, at der var blevet råbt ”corona” efter hendes filippinske medstuderende i nattelivet, men også fordi hendes kinesiske veninde var blevet chikaneret af en ældre mand på gaden. Andre kunne derefter berette om mistænkeliggørelse og afstandtagen alene på baggrund af deres asiatiske træk,« fortæller Nina Christensen.

Hun har forsøgt at dæmpe de studerendes frygt for yderligere stigmatisering, og hun har opfordret dem til at anmelde diskriminerende opførsel.

»Men i de lande, hvor vi kommer fra, går man ikke til myndighederne med sådan noget – og vi er gæster i jeres land, så det tror jeg ikke, at vi vil gøre,« mener Manu Marco.

Stigmatisering er farlig

Den kinesiske studerende, der blev chikaneret af en ældre mand i Aarhus, hedder Tingye Hu. Episoden skete ved Aarhus Rutebilstation.

»Han ville vide, om jeg var fra Kina, og så ville han vide, om jeg følte mig tryg her i Aarhus – og da jeg svarede ja til det, sagde han vredt, at hvis jeg følte mig tryg, så var ingen i Danmark trygge,« fortæller Tingye Hu.

Hun føler sig tryg i Danmark, men samtidig usikker.

»I min by i Kina må man kun gå ud, hvis man bærer maske, så min mor kan ikke forstå, at jeg ikke bærer maske. Det er nok, at jeg i forvejen har sort hår og er fra Kina. Måske vil folk blive bange, hvis jeg tager maske på. Men min mor ringer hver dag. Hun er bekymret for, om det danske sundhedsvæsen vil behandle mig anderledes end danskerne, hvis jeg bliver syg,« fortæller hun. ​​

WHO’s direktør, Tedros Adhanom Ghebreyesu, advarede allerede under et pressemøde i begyndelsen af måneden mod den frygt, mytedannelse og stigmatisering, der er fulgt efter virussen flere steder i verden, eksempelvis i Kenya, hvor et nys fra en kineser skabte panikstemning blandt de omkringstående. Herhjemme har hverken DTU, Aalborg Universitet, Aarhus Købmandsskole eller Asien-studier på Københavns Universitet modtaget henvendelser fra udenlandske studerende. Københavns Politis kommunikationsafdeling oplyser, at det ikke ser ud til, at udlændinge har henvendt sig på grund af stigmatisering. Men spørger man i en gruppe for internationale studerende på Facebook, dukker lignende historier frem.​​

Den 28-årige filipinske Raian Razal kom til Danmark for en måned siden fra Prag. Han er ved at læse en ph.d. og var i byen med otte andre filippinere lørdag aften, da der blev råbt ”corona” efter dem.

Manu Marco er universitetsstuderende i Aarhus. Han frygter, at danskerne ser ned på ham og hans asiatiske medstuderende pga. coronavirussen. Foto: Marie Ravn

Japanske Mai Iwasaki og hendes japanske veninde har oplevet at blive råbt af, hvad de gætter på er den samme tilsyneladende hjemløse mand. Dog med fjorten dages mellemrum. Veninden blev skræmt fra at gå ind i 7-eleven på Nørrebrogade i Aarhus af manden, der råbte: »Kina, gå hjem!«. Han greb fat i Mai Iwasaki i Guldsmedgade og ville vide, om hun var kineser. Da hun forklarede, at hun er fra Japan, undskyldte han. »Han insisterede på, at vi lavede et fist bump. Så det gjorde vi,« fortæller Mai Iwasaki.

Moralsk panik

Professor i sociologi ved Aalborg Universitet, Michael Hviid Jacobsen, har forsket i, hvordan frygt udvikler sig i befolkninger. Han skeler til et særligt begreb, der opstod i tresserne, kaldet ”moralsk panik”. Der er flere faser i den moralske panik og vi er forhåbentlig på vej ind i den fjerde fase, hvor vi har overstået faserne med panik, konspiration, krav om handling og dermed nogle gange også panikhandlinger. I den fjerde fase begynder der at komme kontrol over situationen, og panikken vil aftage.

»Moralsk panik skaber grobund for mistillid og syndebukke – det så man også efter 11. september, og vi vil herhjemme givetvis også se, at særlige grupper af mennesker med eksempelvis asiatiske baggrunde vil føle sig udsatte,« siger Michael Hviid Jacobsen, der dog kalder frygtsituationen netop nu »yderst kompleks« på grund af sin langstrakte form og udvikling.

I Aarhus har epidemien åbnet danske Vivyan Yan Mygils øjne for, hvad angst gør ved folk. Den 20-årige højskolestuderende, der som barn blev adopteret fra Wuhan i Kina, har flere gange fået bemærkninger fra fremmede på gaden eller ved busstoppestedet. Da hun for to uger siden kom til at nyse på Vejen Station i Sønderjylland, hvor hun stod helt alene i nærheden af en mand i cirka 40-årsalderen – udartede situationen sig. Manden hidsede sig op og kom til sidst til at ramme hende i ansigtet med sin gestikulerende hånd.

»Jeg tror, at han blev styret af en reel angst for selv at blive syg. Jeg tror ikke, at han ville såre andre, men vi står alle sammen i en situation, som vi ikke har prøvet før, der rammer alle uanset status og etnicitet. Det er angstfuldt for mange. Men ja, det var lidt vildt at blive kaldt for noget, man ikke normalt tænker på. Jeg går jo ikke i hverdagen og tænker over, at jeg ser kinesisk ud,« siger Vivyan Yan Mygil og kommer med en opfordring:

»Jeg tænker, at vi alle har et fælles ansvar for at holde vores angst i ave.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.