Ændret vejledning kan lukke munden på offentligt ansatte

Justitsministeriet vil ændre vejledning for offentligt ansatte. Eksperter mener, det kan stække ytringsfrihed.

Fremover får whistleblowere sværere ved at råbe højt om kritisable forhold i den offentlige administration.

Sådan lyder advarslen fra juraeksperter og repræsentanter for offentligt ansatte på baggrund af et forslag fra Justitsministeriet om ændringer i vejledningen til offentligt ansatte om deres ytringsfrihed.

Det skriver Politiken fredag.

Ændringerne til den oprindelige vejledning, som er fra 2006, skal vejlede de ansatte, men ligner i realiteten mere en indskrænkning, lyder kritikken.

- Man bliver mere forvirret, end man bliver vejledt, og det er problematisk, siger Pernille Boye Koch, ekspert i forfatningsret fra RUC, til Politiken.

Ifølge forslaget, som er sendt i høring, vil offentligt ansatte fortsat være berettiget til at ytre sig som whistleblowere og give ikkefortrolige oplysninger til offentligheden.

Det nye er, at Justitsministeriet over halvanden side har indsat en række undtagelser fra offentlighedsloven, som ansatte opfordres til at overveje, inden de siger noget, skriver Politiken.

Samtidig er en passage helt fjernet.

De nye formuleringer i vejledningen kan få uheldige følger, påpeger ekspert i informations- og forvaltningsret Oluf Jørgensen, der er forskningschef emeritus ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

- Det vil markant begrænse ansattes ret til at videregive oplysninger, når offentlighedslovens undtagelser bliver pejlemærker, siger han til Politiken.

Enhedslistens retsordfører Rosa Lund meddeler torsdag aften i en pressemeddelelse, at hun indkalder justitsministeren til et samråd.

- Han skal ikke slippe afsted med de facto at indskrænke ytringsfriheden.

- Det er udemokratisk, og det ser rigtig ringe ud, når han endda er minister i en regering med en blakket fortid, når det kommer til at mørklægge og lukke munden på whistleblowere, siger hun.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) afviser kritikken.

- Formålet er på ingen måde at indskrænke ytringsfriheden eller i øvrigt at ændre reglerne, men alene at klargøre, hvad der allerede gælder, siger han til avisen.

Formand i Dansk Magisterforening Camilla Gregersen godtager ikke Søren Pape Poulsens forklaring.

- De gældende regler er meget klare. Lige nu står der tydeligt, at offentligt ansatte frit kan videregive ikkefortrolige oplysninger. Det er den klarhed, man nu fjerner, siger hun.

Hun ryster på hovedet af de foreslåede ændringer i vejledningen, som ifølge hende vil skabe usikkerhed hos de offentligt ansatte.

- Det er vigtigt for de ansattes retssikkerhed, at der er helt klare retningslinjer, for ellers tør de ikke at stå frem.

- De nye formuleringer er særdeles uklare, så jeg tror simpelthen ikke, at den enkelte medarbejder kan gennemskue, hvad de må og ikke må, og derfor risikerer vi, at de giver sig selv mundkurv på, siger hun.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.