Annonce
Indland

Stort frafald på jobordning for flygtninge

Nogle flygtninge taber penge på at tage et såkaldt IGU-job, og det går ud over motivationen, lyder det fra virksomheder og kommuner.

Pakistanske Malik Wagas Ahmed er én af de flygtninge, der er faldet fra et IGU-forløb. Hans hustru, Mubashrah Saddiqa, har derimod været begejstret for sit IGU-job, der nu har ført til en ordinær stilling. Foto: Joachim Ladefoged

Der har været et massivt frafald fra det, der er en af krumtapperne i regeringens bestræbelser på at få flygtninge i gang på arbejdsmarkedet.

To år efter oprettelsen af den såkaldte IGU-ordning viser en ny opgørelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, at mere end hver tredje – 36 pct. – er stoppet i utide eller aldrig mødte op på den første arbejdsdag.

IGU, der står for integrationsgrunduddannelsen, blev lanceret den 1. juli 2016 og indebærer, at flygtninge ansættes i to år i en virksomhed til en elevlignende løn. Undervejs er der 20 ugers uddannelse.

Siden ordningen trådte i kraft er der indgået ca. 1.500 IGU-kontrakter mellem flygtninge og arbejdsgivere.

Lars Larsen, partner i LG Insight, der rådgiver kommuner om integration, kalder det »stærkt utilfredsstillende«, at der er så stort et frafald.

Ifølge ministeriet kommer 4 af 10 kort tid efter i ordinært job eller uddannelse.

»Det betyder omvendt, at størstedelen stopper uden at have et alternativ,« konstaterer Lars Larsen.

I Nordfyns Kommune er 13 af 15 IGU-forløb afbrudt. Arbejdsmarkedschef Søren Nielsen peger på, at det i de fleste tilfælde skyldes økonomi. For nogle flygtninge – f.eks. enlige forsørgere – vil rådighedsbeløbet være lavere end på integrationsydelse, da lønnen er lav, og der kommer udgifter til transport.

Det samme er erfaringen hos transportfirmaet Frode Laursen, hvor ni flygtninge er stoppet i utide.

»Syv af dem sagde, at de ikke kunne få det til at hænge sammen, når de også skal forsørge deres familie,« siger hr-chef Jesper Kallesø.

I Jammerbugt Kommune mener Morten Klessen (S), formand for beskæftigelsesudvalget, at den lave løn er en fejl ved ordningen.

Integrationsminister Inger Støjberg (V) mener, at flygtningene ligesom studerende skal se IGU’en – og en lav indkomst i en periode – som en investering i fremtiden.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Polaroid Originals OneStep 2: Det klassiske Polaroid er tilbage
Fascinationen ved gammel teknologi vil ingen ende tage – hvor irrationel den nu engang kan være. De overmættede og udtværede Instagram-filtre på mobilen er ikke længere nok. Der er kommet stor efterspørgsel på den ægte vare. 
Se flere
Viden
Romernes 2.000 år gamle veje præger stadig Europas økonomi
Romerrigets oldgamle vejnet har indflydelse på, at nogle områder i enkelte lande stadig er økonomisk velstillede, mens andre ikke er, konkluderer nyt dansk studie. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her