Ny meningsmåling: Danskerne vil stadig ikke have euro

Der er ikke opbakning blandt befolkningen til at droppe de danske EU-forbehold, viser ny undersøgelse.

Artiklens øverste billede
Danskerne vil ikke opgive de fire EU-forbehold, viser en ny meningsmåling foretaget af Norstat for Jyllands-Posten og Altinget. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

I sin tale på Europadagen den 9. marts tog statsminister Lars Løkke Rasmussen endnu en gang emnet op og åbnede for debatten om de fire danske EU-forbehold, der i år har 25-års fødselsdag.

Han lagde ikke skjul på, at han mener Danmark bør droppe forbeholdene og engagere sig i et fuldt EU-medlemsskab, men en ny meningsmåling foretaget af Norstat for Jyllands-Posten og Altinget viser, at danskerne ikke er enige med ham.

Senest sagde danskerne eftertrykkeligt nej til euroen i 2000 og til et ændret retsforbehold i 2015, og den nye måling viser at der stadig er flere tilhængere af forbeholdene end der er modstandere.

Særlig tydeligt er forbeholdet mod at droppe den danske krone til fordel for euroen. Kun 26 procent mener, at vi skal opgive forbeholdet mod at indtræde i den fælles mønt, mens 60 procent mener, at vi bør bevare forbeholdet.

Heller ikke opbakningen til forsvarsunionen, som er EU's militære- og sikkerhedspolitiske samarbejde, er særlig stor blandt danskerne. 57 procent stemmer for at bevare forbeholdet, der betyder, at Danmark ikke stiller med soldater og militær i EU-ledede missioner i konfliktområder, mens kun 24 procent vil have forbeholdet afskaffet.

Danskerne er lidt venligere stemt over for at droppe rets- og politiforbeholdet, der på nuværende tidspunkt betyder, at Danmark står uden for nogle fælles EU-regler på bl.a. asyl- og civilretsområdet. Her mener 32 procent, at forbeholdet skal ophæves, mens 54 procent er imod.

Ifølge Venstres EU-ordfører, Jan E. Jørgensen, kan forklaringen på danskerne skepsis over for et EU-medlemskab uden forbehold være, at mange har svært ved at forestille sig noget andet end det, de har været vant til siden afstemningen i 1992.

»Mange holder sig til det trygge og det, de kender. De har efterhånden vænnet sig til de her forbehold. Og det vidner jo om, hvor vigtig debatten er,« siger han til Altinget.

Det fjerde og sidste danske EU-forbehold gælder et eventuelt unionsborgerskab. Det forbehold er dog ikke længere relevant, fordi Amsterdam-traktaten fra 1997 slår fast, at et unionsborgerskab ikke kan erstatte et nationalt statsborgerskab.

Lars Løkke Rasmussen slog i sin tale den 9. maj fast, at der ikke er en ny afstemning om de danske EU-forbehold på vej. Han understregede dog, at Venstre bevæger sig i en mere EU-positiv kurs og at han gerne så en mere fri debat om Danmarks rolle i den Europæiske Union.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.