Ny meningsmåling: Danskerne vil stadig ikke have euro
Der er ikke opbakning blandt befolkningen til at droppe de danske EU-forbehold, viser ny undersøgelse.
I sin tale på Europadagen den 9. marts tog statsminister Lars Løkke Rasmussen endnu en gang emnet op og åbnede for debatten om de fire danske EU-forbehold, der i år har 25-års fødselsdag.
Han lagde ikke skjul på, at han mener Danmark bør droppe forbeholdene og engagere sig i et fuldt EU-medlemsskab, men en ny meningsmåling foretaget af Norstat for Jyllands-Posten og Altinget viser, at danskerne ikke er enige med ham.
Senest sagde danskerne eftertrykkeligt nej til euroen i 2000 og til et ændret retsforbehold i 2015, og den nye måling viser at der stadig er flere tilhængere af forbeholdene end der er modstandere.
Særlig tydeligt er forbeholdet mod at droppe den danske krone til fordel for euroen. Kun 26 procent mener, at vi skal opgive forbeholdet mod at indtræde i den fælles mønt, mens 60 procent mener, at vi bør bevare forbeholdet.
Heller ikke opbakningen til forsvarsunionen, som er EU’s militære- og sikkerhedspolitiske samarbejde, er særlig stor blandt danskerne. 57 procent stemmer for at bevare forbeholdet, der betyder, at Danmark ikke stiller med soldater og militær i EU-ledede missioner i konfliktområder, mens kun 24 procent vil have forbeholdet afskaffet.
Danskerne er lidt venligere stemt over for at droppe rets- og politiforbeholdet, der på nuværende tidspunkt betyder, at Danmark står uden for nogle fælles EU-regler på bl.a. asyl- og civilretsområdet. Her mener 32 procent, at forbeholdet skal ophæves, mens 54 procent er imod.
Ifølge Venstres EU-ordfører, Jan E. Jørgensen, kan forklaringen på danskerne skepsis over for et EU-medlemskab uden forbehold være, at mange har svært ved at forestille sig noget andet end det, de har været vant til siden afstemningen i 1992.
»Mange holder sig til det trygge og det, de kender. De har efterhånden vænnet sig til de her forbehold. Og det vidner jo om, hvor vigtig debatten er,« siger han til Altinget.
Det fjerde og sidste danske EU-forbehold gælder et eventuelt unionsborgerskab. Det forbehold er dog ikke længere relevant, fordi Amsterdam-traktaten fra 1997 slår fast, at et unionsborgerskab ikke kan erstatte et nationalt statsborgerskab.
Lars Løkke Rasmussen slog i sin tale den 9. maj fast, at der ikke er en ny afstemning om de danske EU-forbehold på vej. Han understregede dog, at Venstre bevæger sig i en mere EU-positiv kurs og at han gerne så en mere fri debat om Danmarks rolle i den Europæiske Union.