Fortsæt til indhold
Indland

Fagforeningernes medlemstal er eksploderet efter OK18: Folk har fundet ud af, at det ikke er rart at være uden for fællesskabet

De mange nye medlemmer højner legitimiteten for den danske model, mener arbejdsmarkedsforsker Bent Greve.

Næsten fem måneder nåede overenskomstforhandlingerne at stå på.

Mediedækningen har været massiv, og der findes næppe mange danskere, der ikke er bekendt med de nye aftaler, der er indgået mellem arbejdsmarkedets parter i den offentlige sektor.

Den store opmærksomhed har tilsyneladende fået rigtig mange danskere til at melde sig ind i en fagforening. Ifølge DR er medlemstallene hos både FOA, HK og DJØF steget markant i årets første kvartal, hvilket ifølge chefen for FOA's ledelsessekretariat, Michael Hæstrup, er højst usædvanligt.

Arbejdsmarkedsforsker ved Roskilde Universitet, Bent Greve, er ikke i tvivl om, at de mange nye medlemskaber skyldes den store medieopmærksomhed.

»Det er gået op for folk, hvor vigtigt det er at være medlem af en faglig organisation, fordi det både er vigtigt, når der skal forhandles overenskomt og lokalløn, og fordi det ikke er rart at være på en arbejdsplads og fortælle sine kollegaer, at man fortsætter arbejdet, hvis de andre strejker,« forklarer han og tilføjer:

»Selvom der ikke er et krav om, at man skal være medlem af en faglig organisation, så hersker der blandt mange en holdning om, at de ansatte bør stå sammen, og at man derfor bør melde sig ind.«

DJØF Offentlig har i årets første kvartal fået 1.030 nye medlemmer, sammenlignet med 275 i samme periode sidste år. 3.500 nye medlemmer har meldt sig ind i HK i årets første tre måneder, hvilket svarer til en stigning på 5,3 procent og FOA har siden nytår og frem til den 26. april 2018 fået 3.000 nye medlemmer på landsplan.

»Vi har normalt et medlemsfald på 1.800-2.000 om året. En del henter vi løbende ind, men der er ikke nogen tvivl om, at det her er markant, siger Michael Hæstrup til DR.

Ifølge Bent Greve har de seneste overenskomstforhandlinger medført, at mange lønmodtagere har fået øjnene op for den danske model.

»Det er en model der forudsætter en høj organisationsgrad på både lønmodtagers og arbejdsgivers side, og derfor er de mange nye medlemskaber også med til at højne den danske models legitimitet. Det er jo en model, der bygger på, at de aftaler som parterne indgår også kan komme til at omfatte resten af arbejdsmarkedet, og det sikrer man ved, at så mange som muligt bliver medlem af en fagorganisation,« siger han.

Mange af de mennsker, der har meldt sig ind under forhandligerne i år, er ikke sikret økonomisk mod en konflikt. Bent Greve mener, at de har meldt sig ind fordi, vigtigheden af solidaritet og mulighederne under fremtidige forhandlinger er gået op for dem.

»De får jo også del i den lønstigning der er indgået som en del af aftalen, og flere af de andre forhold der er forhandlet på plads,« forklarer han men tilføjer, at mange nok primært har meldt sig ind, fordi det blev tydeligt, at de stod uden for et fællesskab.