Lektor i strafferet: »Godtgørelsen er en stor anerkendelse af ytringsfriheden«
Selvom det kan være vanskeligt at vurdere rimeligheden i beløbets størrelse, mener lektor i strafferet Trine Baumbach alligevel, at det er en stor anerkendelse af ytringsfriheden.
Retten til at demonstrere på fredelig vis - herunder at vifte med et bestemt flag - er ukrænkelig.
Derfor er den godtgørelse på 20.000 kroner, som Københavns Politi torsdag besluttede at tilkende otte demonstranter i den omdiskuterede Tibet-sag, også i skik med almindelig praksis på området.
Det mener lektor i strafferet ved Københavns Universitet Trine Baumbach.
»Først og fremmest drager man politimændene til ansvar for deres ulovligheder, enten disciplinært eller strafferetligt, og med demonstranterne er der simpelthen ikke andet at gøre end at kapitalisere den krænkelse, de har været udsat for,« siger Trine Baumbach.
Hun forklarer, at det altid er vurderingen af den konkrete krænkelse, der bestemmer, hvor meget der kan udbetales i kroner og øre. Af den årsag kan det være svært vurdere, om de 20.000 kroner i Tibet-sagen er en tilstrækkelig økonomisk kompensation.
»Det er selvsagt mere krænkende at blive ulovligt fængslet for drab, end det er at blive det for æbletyveri i naboens have. Men med ytringsfriheden er det noget andet. For er retten til ytringsfrihed mere absolut end retten til selve livet? Det er fuldstændigt umuligt at sammenligne,« siger hun og fortsætter:
»Man skal også have i baghovedet, at det i sidste ende er skatteborgerne, der betaler, og derfor kan man ikke bare lade pengene fosse ud. Det handler om at finde frem til et rimeligt beløb for alle parter.«
Københavns Politis beslutning om at give økonomisk erstatning til demonstranterne vækker glæde hos formanden for Støttekomiteen for Tibet, Anders Højmark Andersen.
Han var en af de otte demonstranter, som politiet hindrede i at ytre og forsamle sig under det kinesiske statsbesøg i 2012.
»Vi er glade for, at politiet endelig har lagt sig fladt ned, selv om det skulle tage næsten seks år,« siger Anders Højmark Andersen til Ritzau.
Ifølge Trine Baumbach adskiller sagen sig fra urolighederne under klimatopmødet COP15 i København tilbage i 2009, hvor demonstranterne dengang fik udbetalt 9.000 kroner hver især, fordi de havde været udsat for ulovlig frihedsberøvelse.
Hun mener, at den seneste udvikling i Tibet-sagen er meget usædvanlig og »en stor anerkendelse af ytringsfriheden«, der i høj grad også kan være med til at danne præcedens for lignende sager i fremtiden. Hvis de da overhovedet kommer.
»Alle involverede myndigheder har bare lært så meget af denne her sag, at vi næpper kommer til at opleve noget tilsvarende,« siger hun.