Lærerne om strejkeplan: Vi sender det kraftigste signal, vi kan, til arbejdsgiverne

Fronterne er trukket skarpt op i de offentlige overenskomstforhandlinger.

Omkring 100.000 offentligt ansatte står klar til at gå i strejke fra 4. april i en massiv storkonflikt, som vil ramme både det kommunale, regionale og statslige område (se hele strejkelisten her).

Omvendt har arbejdergiverne i Kommunernes Landsforening (KL) meldt ud, at selv punktvise strejker kan blive mødt af landsdækkende lockout'er.

Tirsdag udpegede Danmarks Lærerforening og pædagogernes organisation, BUPL, de skoler, børnehaver, vuggestuer og institutioner, der skal lukke, hvis storkonflikten bliver en realitet.

Fra Danmarks Lærerforenings side lægger man ikke skjul på, at konflikten dermed er blevet optrappet:

»Det her er det kraftigste signal, vi overhovedet kan sende til arbejdsgiverne om at vende tilbage til forhandlingsbordet og forhandle nogle løsninger,« siger Gordon Ørskov Madsen, formand for overenskomstudvalget i DLF.

Han erkender, at en lærerstrejke på 171 skoler vil give bøvl og problemer for i rigtig mange børn og forældres hverdag.

Netop derfor håber DLF ikke, at strejkekortet bliver nødvendigt.

»Vi ønsker at sætte tryk på forhandlingerne i Forligsinstitutionen, og det her er den mulighed, vi har, når arbejdsgiverne nægter at finde helt rimelige løsninger på eksempelvis lærernes arbejdstid,« siger Gordon Ørskov Madsen med henvisning til lærernes krav om at få arbejdstidsregler, der svarer til det, andre kommunalt ansatte har.

Lærerne kræver desuden lønstigninger, der matcher den private sektor.

»Det synes vi er helt rimeligt i opgangstider,« siger han.

DLF argumenterer blandt andet med, at der i øjeblikket er store problemer med at rekruttere lærere. Hver sjette underviser i folkeskolen er slet ikke uddannet lærer, og den udvikling kalder på mere attraktive løn- og arbejdsforhold, mener DLF.

Under de nu sammenbrudte forhandlinger på det kommunale område tilbød KL lønstigninger på op mod 6,9 procent svarende til det private forlig. Men forhandlerne på medarbejdersiden krævede ifølge KL’s chefforhandler Michael Ziegler (K) omkring 9,15 procent mere i løn, hvilket blev afslået.

Den samlede strejkeplan på hele det offentlige område er skruet sammen med det formål, at alle kommunerne skal kunne mærke arbejdsnedlæggelserne på den ene eller den anden måde.

Modsvaret fra arbejdsgiverne kan tilsvarende blive massivt.

KL’s politik  er nemlig, at landets 98 kommuner er solidariske med hinanden, så ingen bliver taget som gidsel i en konflikt. Det vil sige, at selv afgrænsede strejker kan udløse landsdækkende lukkedage i form af lockout.

»Bliver nogle kommuner angrebet på nogle områder, lockouter vi alle medarbejdere på de områder,« sagde Michael Ziegler til Jyllands-Posten i februar.

Før dagens møde i Forligsinstitutionen opfordrede selvsamme Ziegler de ansattes organisationer til at lade forligsmanden Mette Christensen gøre hendes arbejde og lade konfliktvarslerne blive i skuffen. De skaber unødige bekymringer hos de mange borgere, som vil blive berørt, sagde han til TV2 på vej ind til mødet.

Møderne i Forligsinstitutionen foregår bag lukkede døre og er omgæret af fortrolighed.

Også finansminister Kristian Jensen (V) mener dog, at de ansatte har været for hurtige med strejkevarslerne.

»Jeg synes, at det er en voldsom optrapning, som fagforeningerne kommer med så hurtigt i konflikten,« skriver han på Facebook og tilføjer, at han håber på en forhandlingsløsninger i Forligsinstitutionen.