Direktøren tog med overlægen på nattevagt: »Jeg er blevet klogere«

Overlægen foretog efter eget udsagn over 500 mundtlige ordinationer, som ikke blev dokumenteret, i løbet af vagten.

Artiklens øverste billede
Direktøren for Styrelsen for Patientsikkerhed, Anne-Marie Vangsted, tilbragte en 20 timer lang vagt sammen med overlæge Kristian Rørbæk Madsen. Foto: Scanpix/Tim Kildeborg Jensen

Hvis direktøren for Styrelsen for Patientsikkerhed, Anne-Marie Vangsted, skulle være uheldig at blive så syg, at hun må indlægges på intensivafdelingen på Odense Universitetshospital, vil hun være helt tryg.

Det sagde hun mandag morgen efter at have tilbagelagt en 20 timer lang aften- og nattevagt på afdelingen. Det var overlæge Kristian Rørbæk Madsen, der havde inviteret direktøren med på sin vagt for at give hende et indblik i arbejdet på sygehuset.

»Det har efterladt mig med et meget stort indtryk. Jeg har set nogle meget fagligt dygtige medarbejdere, som arbejder meget dedikeret og meget samvittighedsfuldt på at redde liv. Det er en til tider meget hektisk afdeling, hvor man skal holde hovedet koldt, og det har jeg oplevet, at de var rigtig dygtige til,« siger hun og tilføjer:

»Jeg er blevet klogere på, hvilket ansvar man hele tiden står med, og alle de indtryk vil jeg tage med mig i mit videre arbejde. Jeg vil gerne være med til at facilitere, at læger og sygeplejerske får ordentlige rammer, som de er trygge ved at arbejde i.«

Et af kritikpunkterne er kravene til journalføring, som man ifølge Kristian Rørbæk Madsen ikke kan opfylde i en travl hverdag. Det resulterer i, at han må give mundtlige beskeder, selv om det er i strid med kravene. På et pressemøde efter vagten sagde overlægen, at han i løbet af natten havde foretaget over 500 såkaldt mundtlige ordinationer for at redde patienter, når livet hang i en tynd tråd, og læberne blev først blå, så sorte.

»Jeg har ikke en jordisk chance for at nå at dokumentere dem. Jeg prøver bare at redde mine patienters liv, så godt jeg overhovedet kan. Og jeg kan ikke gå tilbage nu og dokumentere hundredvis af indgreb, dræn og rør og slanger, jeg har lagt i patienterne i nat for at redde deres liv. Det har jeg det egentlig godt med som læge, for det er rigtigt lægearbejde, men jeg ved, at jeg bryder loven og kompromitterer min egen retssikkerhed ved at prioritere patienternes ve og vel,« sagde han.

Kristian Rørbæk Madsen fremhævede på pressemødet, at mange af hans yngre kollegaer bliver handlingslammede, når de får en fornemmeles af at blive kigget over skulderen. Han ønsker en læringskultur frem for en bebrejdelseskultur.

»Hvis det bliver ved at køre på denne måde, ødelægger det sundhedsvæsnet. Jeg råber vagt i gevær, fordi jeg er bekymret for patientsikkerheden, sådan som tilsynet drives nu med det politiske opdrag, der er,« sagde han på pressemødet.

Anne-Marie Vangsted sagde, at hun ikke kunne genkende, at alle de omtalte ordinationer var blevet udført, og at det handlede om tolkning af reglerne. Men hun er dybt berørt over underskriftindsamlingen, siger hun efter besøget til Jyllands-Posten.

»Det får mig til at reflektere over, at vi er nødt til at have en meget tættere dialog. Vi er nødt til at være meget tættere på den kliniske verden og arbejdet, der foregår derude. Det er vigtigt, vi kommer ud på deres hjemmebane og ikke kun inviterer hos møder hjemme hos os selv,« siger hun.

Ifølge Dagens Medicin vil direktøren videregive sine oplevelser til ministeren og tage sine erfaringer med til to nye arbejdsgrupper, der skal se på bekendtgørelsen om om journalføring og instrukser.

Lægeforeningens bestyrelsesformand, Andreas Rudkøbing, var også til stede på pressemødet. Han er glad for, at styrelsesdirektøren var villig til at møde op og se den kliniske virkelighed, men understreger over for Jyllands-Posten, at der er behov for at få sundhedsministeren til at forholde sig til lægernes kritik.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.