Efter falsk alarm på Hawaii: Sådan ville det foregå i Danmark, hvis missilerne kom

Hvis et fjendtligt missil blev opdaget på vej mod Danmark − lad os sige København − ville det sandsynligvis skabe lige så meget panik, som det var tilfældet lørdag morgen på Hawaii.

Her udsendte øgruppens beredskabsmyndigheder ved en katastrofal fejl en varsling ud til alle 1,4 millioner indbyggere om straks at søge i dækning, fordi en ballistisk missiltrussel var på vej mod Hawaii. Først efter næsten 40 minutter fik myndighederne udsendt rettelsen om »falsk alarm« i form af en ny alarmbesked.

Men hvordan ville en lignende situation udspille sig i Danmark?

For det første har den danske beredskabsstyrelse ikke samme varslingssystem som Hawaii, hvor en alarmbesked automatisk dukkede op på alle tilsluttede mobiltelefoner − en såkaldt cell broadcast alarmbesked.

Det forklarer kommunikationschef Thomas Dybro Lundorf, som også står i spidsen for Beredskabsstyrelsens Center for Krisekommunikation.

Det er heller ikke muligt for Beredskabsstyrelsen − endnu i hvert fald − at udsende sms-beskeder til hele befolkningen. For det første er begge løsninger dyre at sætte i søen, og for det andet er der ingen garanti for at nå alle borgere på én gang, forklarer Thomas Dybro Lundorf.

»Svenskerne har indført sms-varsling og Norge overvejer det. Holland har indført cell broadcast. Vi følger løbende udviklingen, men systemerne er ikke lige til at indføre, og der er fordele og ulemper ved begge systemer,« siger han.

Én af ulemperne er for eksempel, at masse-sms’er kan skabe flaskehalse på telenettet i en situation, hvor systemet i forvejen er belastet, fordi alle prøver at komme igennem til familie og venner. Nogle telefoner − typisk af lidt ældre dato − er desuden ikke forudindstillet til at modtage cell broadcast-varslinger, men kræver manuel tilladelse.

Bundlinjen er, at Beredskabsstyrelsen fortsat bruger de velkendte beredskabsmeddelelser, som udsendes via pressen; radioavisen, tekst-tv og nyhedsmedier på nettet og tv.

De fleste danskere ville altså få meldingen om krig eller alvorlig krise ved at læse om det i medierne.

Derudover er der sirenerne.

Beredskabsstyrelsen har ca. 1.100 sirener fordelt over hele landet. Mange husker dem nok for de larmende sireneøvelser, som frem til 1993 foregik én gang om ugen, men som nu kun finder sted den første onsdag i maj.

Sirenerne bliver sat til at hyle i tilfælde af »akut livstruende situationer for et større antal mennesker,« som det hedder. Det betyder, at befolkningen skal gå inden døre og tænde for DR eller TV 2.

Omkring 80 procent af befolkningen er dækket af sirenerne, men i de tyndt befolkede områder uden stationære sirener, kan det blive nødvendigt at bruge mobile sirener. For eksempel på politibiler, der kører omkring.

Ud over sirenerne vil myndighederne i tilfælde af krisehændelser løbende kommunikere information ud til pressen, som hurtigt vil sprede oplysningerne ud i befolkningen. Derudover kan man hente styrelsens app, Mobilvarsling, som kan downloades gratis til iPhone og Android. App’en giver advarsler fra myndighederne om farligt vejr, større vej- og brolukninger og beredskabsmeddelelser i ens nærområde.

»Pressen er en ekstremt vigtig del af kommunikationsinfrastrukturen i det danske samfund. Så snart der sker noget alvorligt, så er pressen de facto dér, hvor flest danskere får deres information fra myndighederne,« siger Thomas Dybro Lundorf.

På Hawaii var medierne da også hurtige til at sprede budskabet om, at missilalarmen var falsk. Alligevel skjulte mange beboere - som ikke fik beskeden - sig i rædsel.

De seneste år har myndighederne herhjemme fintunet deres tilstedeværelse på sociale medier såsom Twitter, som også vil blive taget flittigt i brug i tilfælde af krig eller krise.

Alt afhængigt af hvilken type katastrofe, der indtræffer, kan selve beredskabsopgaven ligge hos en række forskellige myndigheder: Orkaner og farligt vejr hører under DMI, terror er politiets område, og skulle der indtræffe en atomulykke vil den blive varetaget af Beredskabsstyrelsens nukleare beredskab (NUC).

I tilfælde af et missilangreb er det Forsvaret - formentlig Værnfælles Forsvarskommando - der har vagten og skal sørge for at få sat varslingssystemerne i gang.

»Hvis der kom et missilangreb, - som heldigvis nok er usandsynligt - så ville jeg nok trykke på alle de knapper, jeg havde til rådighed,« siger Thomas Dybro Lundorf.

Spørgsmålet er, om varslingerne er hurtige nok. Skulle Rusland eksempelvis finde på at affyre sine hurtige Iskander-missiler fra Kaliningrad-enklaven mellem Polen og Litauen eller sine Kalibr-missiler fra destroyere i Østersøen, vil der kun være ganske få minutter til at reagere, før missilerne er over dansk territorium.

Til sammenligning ville det tage Nordkoreas nyeste Hwasong-15-missil en god halv time at nå Danmark, ifølge amerikanske eksperters beregninger.

Thomas Dybro Lundorf vil ikke gisne om, hvad beskeden til danskerne ville lyde i tilfælde at et missilangreb. Det er for spekulativt og ville komme an på, hvilket missil, der var tale om, argumenterer han.

»Men i sådan en situation handler det bare om at få budskabet ud så hurtigt som muligt.«

Og hvad skal man så gøre, hvis alarmen lyder?

Mange ville nok hoppe i bilen og køre så langt væk fra de større byer som muligt.

Andre ville kunne søge ly i parkeringskældre eller andre forstærkede sikringsrum enten privat eller i kommunale beskyttelsesrum.

Ifølge Beredskabsstyrelsen findes der pladser til i alt ca. 4,7 mio. mennesker i danske beskyttelsesrum. Knap en femtedel af pladserne findes i offentlige beskyttelsesrum, eksempelvis mindre betonbunkere rundt om i byerne, mens ca. 3,75 mio. af pladserne er i private sikringsrum i forstærkede kældre under bygninger.

Men... rummene er ikke klargjorte og kan derfor »ikke umiddelbart tages i brug i tilfælde af uvarslede hændelser,« skriver Beredskabsstyrelsen på sin hjemmeside. Først hvis forsvarsministeren giver ordren, skal rummene gøres klar til at huse mennesker.

Kommunikationschefen forklarer, at mens beredskabet tilbage i ”frygt-80’erne” under Den Kolde Krig var sat op til mulig atomkrig, så er atomtruslen i dag gledet et godt stykke ned ad risikostigen:

»Det er ikke lige atomkrig, vi er allerskarpest på. Det skyldes, at vi jo indretter beredskabet for skatteyderpenge til det trusselsbillede, som er mest aktuelt,« siger han.

Og I vurderer ikke, at atomkrig er blevet mere aktuel her i det seneste års tid?

»Nej, vi læner os op ad sagkundskaben og Forsvarets Efterretningstjeneste, som ikke vurderer, at der er nogen særlig risiko for en invasion på dansk jord.«

Alt imens befolkningen måtte søge ly i kældre eller sikringsrum, ville landets vigtigste mænd og kvinder blive sendt i sikkerhed under jorden i en særlig betonbunker i Nordsjælland.

I et tidligere militært øvelsesterræn ved Hellebæk ligger Regan Øst-bunkeranlægget, som skal huse statsministeren, dele af regeringen, kongehuset, centraladministrationen og andre vigtige myndighedspersoner, hvis tredje verdenskrig bryder ud.

Anlægget har været i dvale i flere år, men modsat sin makker i Rold Skov i Jylland, Regan Vest, kan bunkeren stadig tages i brug og yde beskyttelse.

Hvis krigen kommer.