Vestjyderne skal ikke spises af med et regnestykke til en femhundredlap

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Kan man nedlægge en jernbane, som både har sin egen sang, og som har medvirket i ”Olsen Banden i Jylland”?

Svaret burde give sig selv. Men det gør det ikke.

Vemb-Lemvig-Thyborøn Jernbane eller bare VLTJ , som Tørfisk sang, er med i den rapport, som et ekspertudvalg under Transportministeriet har lavet. Og ikke for det gode. Udvalget har beregnet, at det koster 500 kr. årligt i tilskud, hver gang en passager stiger på toget, når man medregner både tilskud til driften og fremtidige investeringsbehov.

500 kr! Det er ligegodt mange penge. Også i Vestjylland. For en trafikprofessor fra Københavns Universitet er det ligefrem »hul i hovedet«.

Men spørgsmålet er, om regnestykket er så simpelt endda. Eller måske er det rigtigere at sige, at regnestykket er for simpelt. Fordi mange nuancer ikke er med.

Mens der tygges på rapporten i Transportministeriet, stiger boligpriserne i København, hvor det er så godt som umuligt for en almindelig lønmodtager at erhverve en bolig.

Det kan man til gengæld i Vestjylland og for den sags skyld i mange andre egne, som figurerer på et kort i en anden dyster rapport, nemlig den fra Dansk PersonTransport, som vil lukke 58 mindre stationer i Danmark. En VLTJ-entusiast vil straks slå ned på, om navnkundige Victoria Street Station ved Vejlby Klit er med. Det er den ikke, og det skyldes, at VLTJ slet ikke er med, for Dansk PersonTransport har udelukkende fokuseret på »en optimering af det statslige jernbanenet«, forklares det.

Det benytter thyboerne sig af, og her gås der drastisk til værks. Væk med Humlum, Oddesund Nord, Lyngs, Ydby, Hørdum og Sjørring.

I Sydvestjylland og Sønderjylland er Sejstrup, Ribe Nørremark, Rejsby, Brøns, Døstrup, Bredebro og Visby i sigtekornet og på en anden togstrækning: Kliplev

Sjællænderne skal kun ofre Knabstrup, og det viser i sig selv, at noget er kørt helt skævt.

I efterhånden mange år har der været en debat om Udkantsdanmark. Flere statslige arbejdspladser er flyttet fra hovedstaden og er fordelt i Danmark.

Der er en nogenlunde konsensus om, at der skal bo mennesker i hele Danmark, og at disse mennesker ikke blot skal have et sted at leve. De skal også have noget at leve for og samles om: skoler, forsamlingshuse, købmænd, og hvad der ellers hører til et lokalsamfund.

De skal også have mulighed for at komme dertil og derfra, og hvad nytter »fleksibel kollektiv trafik«, hvis man skal bestille en flex-taxi, et par timer før man får lyst til at bruge den? Flextrafikken er et udmærket og mange steder skattet supplement, men det er ikke løsningen på alles behov.

Toget ved man i det mindste, hvornår går. I hvert fald ifølge køreplanen. Og så har det tilmed den store fordel, som hverken busser eller flextrafik kan hamle op med: Det kan bruges til at arbejde i, hvis man ellers har et arbejde, som kræver telefon og computer.

Det kan ikke udelukkes, at nogle togstrækninger i Danmark kan erstattes med busser, som kører efter en fast køreplan. Men det kan i hvert fald udelukkes, at det er en god idé at gå til den kollektive trafik ud fra en ren nyttetilgang og resultater i et regneark.

Eksperterne kan regne og give råd, men det er en politisk beslutning, hvordan Danmark skal udvikle sig. Om befolkningen skal koncentreres i store byer. Eller om der skal bo mennesker i Brøns, Sjørring , Sig, Tistrup, Lem, Hee, Ulfborg eller mange af de andre småbyer, som figurerer blandt de 58 stationer, som Dansk PersonTransport foreslår at lukke.