Der er tryk på, hva'? Så bare vent, til det for alvor brænder på
En stor del af danskerne vægter åbenbart fritid højere end frihed.
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Regeringen spørger sig selv, om det er en dæmper på den ellers støt stigende pensionsalder eller landets forsvar, der har højeste prioritet. Uden at sige hvordan vil Mette Frederiksen (S) bremse automatudviklingen i pensionsalderen. Svaret, hvis det kommer, skal falde tættere på valget for at maksimere den politiske effekt.
Moderaterne hælder til en model, der ikke er mere gennemskuelig, men som er en Løkke-klassiker: Nogle kan stoppe tidligere, hvis andre til gengæld bliver længere på arbejdsmarkedet. Det er noget med nogen og noget. Troels Lund Poulsen vil slet ikke skele til danskernes pensionsalder, hvis valget står mellem den og det danske forsvar.
Spørger man danskerne, er de ikke i tvivl. I en meningsmåling, som Wilke har lavet for Jyllands-Posten, svarer 50 pct. af de adspurgte, at de foretrækker, at det økonomiske råderum bruges til en ændret regulering af pensionsalderen frem for at styrke et forsvar, der er slidt helt ned til støvlesålerne. 34 pct. vil hellere bruge pengene på landets sikkerhed.
På Venstres landsmøde forudså Troels Lund Poulsen en nødvendig forsvarsinvestering på svimlende 300 mia. kr.
Venstrelederen har erkendt den økonomiske virkeligheds begrænsninger. Det økonomiske råderum kan ikke længere være måtten, som man kan bruge til at tørre alle store samfundsproblemer af på. Det er simpelthen ikke stort nok til at absorbere stadig større udskrivninger: 30 mia. kr., hvis udgifterne til Forsvaret skal udgøre 3 pct. af bnp, som Løkke foreslår.
Pensionskommissionens forslag om at lade pensionsalderen stige mindre end planlagt: 29 mia. kr. Klimasikring af de danske kyster vil æde 10 mia. kr. Tab på afgifter som følge af den grønne omstilling koster 22 mia. kr.
Alligevel prioriterer et flertal af danskerne ifølge Jyllands-Postens måling at komme hurtigere hjem frem for rigets sikkerhed. Det er godt nyt for socialdemokraterne, skidt for Venstre og en påmindelse om, hvor meget vi danskere er lullet ind i velfærd og den åbenbart dragende pensionsdrøm.
Selv hvis vi antager, at dansk økonomi kan håndtere en lavere pensionsalder, virker danskernes prioritering typisk dansk. En velfærdsvildfarelse båret af krav, stigende forventninger og en beskeden realitetssans, der gør det svært eller ubehageligt at se det store perspektiv. Et perspektiv, der byder på lavere velstand i takt med lavere arbejdsudbud. Enderne når ikke sammen.
Vi bilder os selv og hinanden ind, at vi knokler helt vildt. Der er tryk på, hva’? Hvor har vi travlt, og har vi så ikke også fortjent at få det lidt godt? Den padelkamp spiller jo ikke sig selv, rejsen til Japan et must. Det er fritid over frihed.
Sikkerhed og velstand er en indbildt følelse, og vi tager åbenbart begge dele for givet. De gode tider fortsætter vel nok, også selv om virkeligheden i dag er en helt anden end for blot få år siden. Både den økonomiske, den geopolitiske og den sikkerhedspolitiske. Eller hvad?
Kun Peter Belli kan synge ”Ingen regning”. Danskerne er tvunget til at betale, og politikerne til at prioritere. Svaret er ikke en øremærket krigsskat, der skal få det hele til at glide nemmere ned.
Vælgerne må vælge de politikere, der har forstået realiteterne, uanset hvor ubekvemt det hele føles, og uanset hvor lidt det harmonerer med drømmen om det, vi gik rundt og bildte os ind, vi havde fortjent – ja, ligefrem krav på.