Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Sandheden er ilde hørt

Dansk landbrug er nu så alvorligt trængt, at det kun er et spørgsmål om tid, før det hele lukker. Var dét meningen? Hvor vil Ida Auken og konsorter finde de milliarder, der kommer til at mangle i samfundshusholdningen? Hvor er logikken?

Artiklens øverste billede

Ifølge Den Danske Ordbog er en farisæer en person, der selvretfærdigt fordømmer andre, der ikke lever op til samme høje moralske standard, som vedkommende selv mener at have.

Forargelsen over landbrugspakken er stor hos BT, tv/radio, Politiken, Information, venstrefløjspolitikere, Danmarks Naturfredningsforening (DN), nogle forskere fra det tidligere Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), nu fusioneret med Aarhus Universitet, samt senest også Berlingske og Det Konservative Folkeparti: En minister for miljø og fødevarer tillader sig at fremsætte forslag, der måske kan komme fødevareerhvervene til gode uden at skade miljøet.

Efter 30 år med utallige miljøpakker er der omsider en regering og en minister, der tør gå op imod det ”grønne” utopia, der truer landbrugets eksistens. Jo, det var nok ikke smart at lade ministerens forslag ligne et ditto fra Bæredygtigt Landbrug, men det falder entydigt tilbage på embedsmændene i det nyfusionerede Miljø- og Fødevareministerium. Kunne nogen tænkes at have haft en skummel bagtanke?

Man kan let få det indtryk, at nogle tidligere DMU-forskere fortsat opfatter sig selv som en slags politikere, der skal agere i en højere, utopisk sags tjeneste.

Hvor var forargelsen i alle de år, hvor ingen turde rejse tvivl om de vedtagne miljøsandheder og overimplementeringen af EU-direktiverne? Turde nogen betvivle visdommen i tidligere regeringers miljøforslag? Blev der aldrig kalkeret forslag fra ngo’er eller politiseret af forskere fra DMU? Blev der foretaget komparative tekstanalyser? Jeg mindes ikke, at nogen minister har været kaldt i samråd derom.

Daværende fødevareminister Dan Jørgensen (S) sagde 6/3 2015: »Jeg er kisteglad for, at det er lykkedes at samle hele regeringen om Økologiplan Danmark … Økologisk Landsforenings fingeraftryk kan ses ikke bare på hver eneste side i planen, men næsten helt ned i hver eneste linje« – altså en ren tilståelsessag. Blev han udsat for en ”shitstorm”, blev han indkaldt i samråd?

”Den Store Danske” skriver om de døde hummere i 1986: »Direktøren for Danmarks Naturfredningsforening David Rehling fik lejlighed til for åben skærm at oplæse en plan for det danske havmiljø i seks punkter, og i et efterfølgende kaotisk forløb kunne Folketinget pludselig enes om at spendere betydelige beløb på vandmiljøet … TV-Avisens interesse for sagen havde haft karakter af en målrettet kampagne gennemført af journalister med nære kontakter til miljøorganisationerne og nogle ansatte i Miljøministeriet, der fandt miljøpolitikken for tilbageholdende … David Rehlings kontakter til Det Radikale Venstre undervejs gjorde sagen endnu mere speget.«

The rest is history. Christian Christensen, den velmenende miljøminister fra Kristeligt Folkeparti, lod sig bondefange, og så fangede bordet i 30 år. Under Svend Aukens ledelse udbyggedes op gennem 1990’erne Miljøministeriet, DMU, Miljøstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen til en urørlig status, som rakte langt ud over S-regeringernes tid: Under VK-regeringerne i 2000’erne turde endnu ingen ymte ét ord mod dette formynderi.

11/4 2010 skrev professor i miljøret Peter Pagh i JP: »Det må undre, at det i sin tid hverken var regering eller folketing, men Miljøministeriets embedsmænd, som bestemte, at 20.000 km vandløb skulle være omfattet af fiskevandsdirektivets strenge krav … En nærliggende forklaring er, at hvis regering og folketing vil udnytte de vide skønsmæssige beføjelser, kan fortidens forsømmelser vælte ud af skabene i Miljøministeriet.«

DN indtog automatisk fremtrædende poster, når der nedsattes udvalg/arbejdsgrupper og indkaldtes høringssvar vedr. ny lovgivning. DMU’s anbefalinger omsattes ofte umiddelbart i love/bekendtgørelser stort set uden ændringer. Protester blev rutinemæssigt affejet.

Et utal af vandmiljøplaner har siden 1985-1987 spændt dansk landbrug i en stedse snævrere spændetrøje med detaljerede krav til skriftlige planer/aftaler/rapporteringer/overvågning om markplaner, gødskning, såning, jordbehandling, afgrødevalg m.v. med stedse snævrere tidskrav – et bureaukrati uden lige. Hvor mange andre erhverv har været udsat for noget lignende?

Mig bekendt er udledningen af N (nitrogen, kvælstof) reduceret med 60 pct. siden da, uden at det har ændret havmiljøet eller miljøfolkets accelererende krav til landbruget. Da ålegræsset, trods DMU’s forudsigelser, alligevel ikke kom tilbage, ændrede man bare succeskriterierne.

Derfor kom det åbenbart som et chok for mange, da V-regeringen omsider i 2015 begyndte at se lidt mere realistisk på det hele: Skulle vi omsider også tænke bare en lille smule på, at reglerne er ved at kvæle de danske erhverv, som vi alle skal leve af?

Dansk landbrug er nu så alvorligt trængt, at det virkelig kun er et spørgsmål om tid, før det hele lukker. Var dét meningen? Hvor vil Ida Auken og konsorter finde de milliarder, der så kommer til at mangle i samfundshusholdningen? Hvor er logikken?

De vildt overimplementerede vandplaner blev aldrig underkastet de af EU foreskrevne økonomiske konsekvensvurderinger. Danske særregler om begrænset gødskning har allerede medført, at dansk byg og hvede ikke kan bruges til svinefoder uden tilsætning af sojabønneprotein importeret i dyre domme samt medfølgende CO2-udslip og afbrænding af urskov i Sydamerika. Dansk byg kan stort set ikke bruges til ølbrygning, og dansk hvede ikke til brødbagning, fordi proteinindholdet er for lavt. Ergo importeres byg og hvede fra bl.a. Skåne og Slesvig-Holsten, der netop har lov til at gøde efter afgrødens behov. Det N, der optages af planterne, udledes jo ikke. Så hvor er logikken?

Hvorfor mon Sverige for snart 10 år siden opgav N-begrænsning og i stedet fokuserer på (frivillig) begrænsning af fosforgødning (P)?

Den reducerede grødeskæring i danske vandløb strider faktisk mod gældende love og regler, men behager miljølobbyen, som gerne ser flere vådområder (sumpe) uanset prisen. Resultatet er voldsomt øgede arealer med vandlidende marker, der ikke kan dyrkes med et rimeligt udbytte, samt problemer med oversvømmede kældre i beboelsesområder.

Det hele forplumres af al snakken om ”økologisk” landbrug, hvor der ikke må bruges ”kunst”-gødning, selv om denne er 100 pct. identisk med naturlige gødningsstoffer og fremstillet lokalt, ud fra luftens N. Sidstnævnte udgør en uudtømmelig kilde: 78 pct. af atmosfæren. Hvor er logikken?

Danmarks bidrag til N-indholdet i de indre danske farvande udgør kun ca. 1/8. Hvis alt dansk landbrug ophører, vil det intet ændre i vandmiljøet uanset balancen mellem N og P, som miljølobbyen er aldeles blind for. P kommer hovedsageligt fra byernes spildevand, altså private husholdningers udledning fra toiletter (human gylle), bad, vaske- og opvaskemaskiner, inkl. hyppige overløb fra eller uden om renseanlæg. Hvor er logikken?

Dansk landbrug er nu så alvorligt trængt, at det virkelig kun er et spørgsmål om tid, før det hele lukker. Var dét meningen? Hvor vil Ida Auken og konsorter finde de milliarder, der så kommer til at mangle i samfundshusholdningen? Hvor er logikken?

Man kan let få det indtryk, at nogle tidligere DMU-forskere fortsat opfatter sig selv som en slags politikere, der skal agere i en højere, utopisk sags tjeneste.

DN var oprindelig en agtværdig forening, som arbejdede for at bevare bevaringsværdige naturområder. I dag er det et mangehovedet uhyre, som under Ella Maria Bisschop-Larsen tilstræber et utopisk vandland med urskov og sumpe, bævere, ulve og andre fortidsdyr uden hensyn til 6.000 års dansk landbrug. Ihærdigt støttet af dagbladet Information, tidligere DMU-forskere, ”venstrefløjen” samt nu også Socialdemokraterne, Berlingske og selv Det Konservative Folkeparti.

”Gyllegate” (hashtag lanceret 13/2 af Alternativet, som ellers ønsker en mere etisk politik), ”shitstorm”: Det hele ligner mere og mere en nøje orkestreret kampagne, hvor evt. fyring af en minister kun er en sidegevinst. Endemålet synes at være nedlæggelse af dansk landbrug, så byøkologerne kan få opfyldt deres ønskedrømme på bekostning af Udkantsdanmark og nationaløkonomien. Det er til at græde over.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.