Vi troede, at vi var nogle svin ...

For seks år siden dannede en gruppe landmænd sammen med kronikøren Bæredygtigt Landbrug. Vi ville gøre op med de stadigt stigende miljøkrav, som erhvervet havde været udsat for gennem de seneste 30 år. Vi følte ikke, at Landbrug & Fødevarer (L&F) magtede opgaven, og hvad endnu værre var, de ønskede ikke at ændre ved tingenes tilstand. De så det som deres primære opgave at begrænse skaden frem for at undersøge den faglige baggrund.

Vi havde gennem tre årtier fået fortalt, at kvælstof er skyld i iltsvind i søer, fjorde og havet. Vi havde fået fortalt, at hovedparten af kvælstof kommer fra landbruget, og at landbruget derfor er skyld i iltsvind, døde fisk og forurenede søer og fjorde.

Vi gik alle rundt med bøjede nakker og følte os skyldige, for hvorfor skulle nogen fortælle andet end sandheden? Forskere og embedsfolk er vel uvildige i deres tilgang? De har vel ingen interesse i at fortælle usandheder. Det var status i 2009. Men så blev Bæredygtigt Landbrug startet.

Da jeg tiltrådte som direktør i 2010, brugte jeg de første tre måneder på at undersøge, hvad der er sandt og usandt om kvælstof i vandmiljøet. Jeg fandt hurtigt ud af, at tingene ikke er så enkle, som vi fik fortalt.

Ja, kvælstof kan medføre iltsvind. Men ikke det kvælstof, nitrat, som kommer fra jorden. Jeg fandt ud af, at der er mennesker, der ved noget om dette. Både i Danmark og i Sverige, Canada og USA. Her har man den opfattelse, at nitrat ikke har nogen negativ æeffekt på vandmiljøet, tværtimod. Derimod har fosfor en uheldig effekt sammen med enten organisk kvælstof eller blågrønalgerne, som lever fint, uafhængigt af nitrat i vandet.

Ja, faktisk har blågrønalgerne en fordel frem for andre alger, når der ikke er nitrat i vandet. Blågrønalger er skyld i de store iltsvind, der hvert år kommer i Østersøen, og som i varme somre breder sig til vore kyster og farver vandet grønt med giftige alger.

I min efterforskning fandt jeg også ud af, at der på bunden af fjordene og de indre danske farvande er et stort lag organisk iltforbrugende kvælstof, som bidrager med mere end 90 pct. af det kvælstof, der er i vandet om sommeren, og uanset hvor meget kvælstofmængden bliver reduceret fra land, vil det ikke kunne måles i det samlede kvælstofregnskab.

Vi fandt også ud af, at kun ca. 5 pct. af det kvælstof, der hvert år tilflyder de indre danske farvande, kommer fra det danske opland. En yderligere halvering af udvaskningen af kvælstof fra landbruget vil være uden betydning for den samlede kvælstofmængde.

Vi fandt også ud af, at ålegræsværktøjet, som skulle være indikator for et godt vandmiljø, var totalt uegnet til formålet. Ålegræsværktøjet skulle ud fra ålegræssets dybde indikere kvælstofpåvirkning. Men nitrat medfører ikke uklart vand, tværtimod. Derimod var uklart vand parallelt med indhold af fosfor og organisk kvælstof.

Vi fik også fortalt, at landbruget bidrog med ca. 80.000 tons kvælstof årligt til det danske vandmiljø. Tallet viste sig kun at være det halve. Dernæst bliver nitrat udvasket til vandmiljøet i perioden fra september til april.

Iltsvind kommer oftest i august/september. På det tidspunkt er den mængde nitrat, der kommer fra landbruget, enten denitrificeret af bakterier op i atmosfæren, som i forvejen indeholder 78 pct. kvælstof, eller resterne er for længst ført med strømmen til Atlanterhavet som planton og grundlag for fiskeføde.

Vi fandt også ud af, at der ingen sammenhæng er mellem en stor nitratudvaskning i våde vintre og efterfølgende iltsvind om sommeren. Faktisk tværtimod. Det er sådan, at der efter våde vintre aldrig er iltsvind om sommeren. Hvorimod der efter tørre perioder ofte er iltsvind.

Vi fandt også ud af, at der ikke er et målesystem, der viser, hvor meget der reelt bliver udvasket til vandmiljøet. Tal og værdier er beregnet efter modeller. Ikke et eneste sted opfyldte man fiskevandsdirektivets krav til målinger af en lang række stoffer og gør det stadig ikke.

I juni 2013 lavede vi sammen med folk fra de selvstyrende grupper i Bæredygtigt Landbrug en vandanalyse af de store åer ved udløb til recipienten (fjordene). I alt 49 åer blev målt, og resultaterne var overraskende:

Gennemsnittet af nitrat i de 49 prøver var 2,14 mg nitrat N pr. liter. svarende til ca. 20 pct. af hvad grænseværdien er i nitratdirektivet. Forskerne havde tidligere udtalt, at nitratindholdet var omkring 4,7 mg N/liter. Altså dobbelt så højt som det, vi målte.

Vi så også en sammenhæng mellem klart vand og højt nitratindhold. Og en sammenhæng mellem lavt nitratindhold og uklart, grumset vand. Nitratindholdet var højest fra landbrugsområderne, hvorimod totalkvælstofindholdet var relativt højest i bypåvirkede åer.

Èn å stak af i forhold til de andre. Det var Simested Å, der har sit udspring lige syd for Rold Skov. Den indeholdt næsten 8 mg nitrat pr. liter, næsten fire gange så meget som gennemsnittet. Vi undersøgte nitratindholdet flere steder helt op til åens udspring og fandt ud af, at nitratindholdet steg, jo nærmere vi kom udspring. Således indeholder Simested Å 14,3 mg nitrat ved sit udspring i Rold Skov. Det er langt over grænseværdien i nitratdirektivet på 11,3 mg nitrat pr. liter.

Til trods for det ”farlige” indhold af nitrat er Simested Å et af Danmarks bedste vandløb for fiskeri af havørreder. I 1998 fangede man i Simested Å en havørred, der var én meter lang og med rekordvægten 13,7 kg, hvilket både er danmarksrekord og blandt verdens 10 største.

Efterfølgende opdagede vi, at en anden å, Villestrup Å, der har sit udspring næsten samme sted, også er et af verdens bedste ørredfiskesteder. Der kan tælles 27 ørreder pr. meter å. Villestrup Å har ikke hele tiden været godt fiskevand. Men effektiv spildevandsrensning og restaurering af åen har fjernet fosfor og organisk materiale fra åen. Til gengæld er nitratindholdet steget til det tredobbelte, hvilket igen understreger, at skal der være fisk i vandet, skal der også være nitrat, hvorimod spildevand er ødelæggende for det gode fiskevand.

En tredje å, Lindenborg Å, med udspring i samme område syd for Rold Skov har også højt naturligt indhold af nitrat. Her forsøgte man at nedbringe det høje naturlige nitratindhold ved at lave vådområder og stoppe grødeskæring i åen.

Effekten på nitrat udeblev ikke. Indholdet blev reduceret til en tredjedel. Men samtidig døde ørreder og andre fisk i åen. Da man fjernede nitrat, faldt iltindholdet samtidigt. Hurtigst muligt blev grødeskæringen genoptaget, og ilten og ørrederne kom tilbage.

Nitrat er et naturligt stof, der findes i vand. I modsætning til miljøfremmede stoffer, der bliver udledt fra husholdninger til vandmiljøet. Nitrat medfører mere ilt i vandet og bedre fiskevand. Giver det nogen mening at begrænse et naturligt stof, som tilmed er en forudsætning for liv i vandet?

Er det ikke på tide at få en evaluering af de danske vandmiljøplaner med internationale eksperter hurtigst muligt, så der kommer en vurdering fra de største kapaciteter i verden?

Nu har vi i 30 år jagtet nitrat ud fra et paradigme, som aldrig er bevist. Andre lande havde for længst evalueret effekten. Andre erhverv havde for længst krævet en evaluering.

I generationer har man jagtet landbruget for dets planteproduktion. Vi troede, vi var nogle svin, indtil vi undersøgte sagen.