Tillid til domstolene

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Tilbage sidst i 1800-tallet erklærede Viggo Hørup, der var partiet Venstres frontkæmper i opgøret med godsejer Estrups højre-regeringer, at ”det skændigste af alle Principer er Tilliden til Dommerne”. Siden da er der heldigvis løbet meget vand i stranden.

De danske domstole har europæisk rekord, når det gælder befolkningens tillid, og vore domstole er ifølge danskerne verdens mest retfærdige. Sådan lød det i en pressemeddelelse, som Domstolsstyrelsen, der administrerer domstolene, udsendte fornylig. Nu skal man jo ikke tro på alt, hvad man hører, og pressemeddelelser kan have det med at forenkle og overdrive. I det foreliggende tilfælde, var der imidlertid noget om snakken.

Det med de danske domstole som ”verdens mest retfærdige” var en gengivelse fra en Ritzau-meddelelse.

Baggrunden for denne Ritzau-nyhed var, at en verdensomspændende rapport fra den uafhængige organisation World Justice Project viser, at Danmark topper verdensranglisten, når det gælder det, man kalder ”Effective criminal justice systems”. Det kan nok bedst oversættes som ”effektivt strafferetsvæsen”. Man har her vurderet en lang række forhold, spændende fra politiets dygtighed til efterforskning og opklaring af forbrydelser, over respekten for ofre og mistænkte til tilliden til politi, forsvarere, anklagere, dommere og fængselsvæsen.

Man har bedt i alt 97.000 borgere og 2.500 eksperter i 97 lande verden over om at vurdere deres eget land. Og det er så her, at Danmark indtager førstepladsen. Som man vil se, tilhører dette verdensmesterskab ikke kun domstolene, men også politi, advokatstanden og kriminalforsorgen.

Der er mere gods i nyheden om, at domstolene har europæisk rekord i befolkningens tillid.

Nyheden baserer sig på en stor spørgeskemaundersøgelse, der er blevet gennemført i 25 europæiske lande. Undersøgelsen omfatter i alt 48.488 personer, hvoraf 1.576 er danskere. Foruden tillid til domstolene ligger Danmark i top, når det gælder befolkningens vurdering af domstolenes arbejde og af deres evne til at træffe rigtige afgørelser. Det samme er tilfældet, når det handler om at acceptere domstolenes afgørelser.

Danmark topper også listen, når det gælder befolkningens vurdering af, at domstolene ikke skelner mellem rig og fattig, og at domstolene behandler folk med respekt. I en enkelt henseende ligger Danmark dog i bund. Danskerne mener nemlig ikke, at danske dommere modtager bestikkelse.

Graver man lidt dybere i den europæiske undersøgelse, kan man læse, at man har bedt borgerne om at give domstolene en karakter på en skala fra 0 til 10, hvor nullet står for ”ingen tillid overhovedet”, og 10-tallet står for ”fuld tillid”.

Danmark har her en suveræn førsteplads med et gennemsnit på 7,4. Langt over det europæiske gennemsnit på 4,7. De tre nordiske lande (Finland, Norge og Sverige) følger i hælene af Danmark, men dog alle med et tal under 7. Nederst har man de østeuropæiske lande med Ukraine som bundskraber med en tillid på lige godt 2, hvad der snarere må kaldes mistillid.

Angående bestikkelse har man bedt borgerne svare på, hvor ofte dommere tager imod bestikkelse, hvor 0 er aldrig og 10 er altid. Danmark ligger helt i bund med 1,1. Ukraine topper til gengæld listen med 7,5. Som dommer kan man undre sig over, at tallet for Danmark ikke er nul. At tage mod bestikkelse er utvivlsomt så langt, som noget kan være, fra de normer, der hersker i det danske domstolssystem.

I undersøgelsen har man også spurgt borgerne, hvor enige eller uenige de er i, at domstolenes afgørelser og handlinger påvirkes for meget af politisk pres fra partier og politikere. 30 pct. af danskerne svarer, at de er ”enige” eller ”meget enige” i, at domstolenes påvirkes for meget. Danmark har her en placering som nummer fire efter Finland, Norge og Sverige, der ligger bedst med et tal på 21 pct. Også her kan man undre sig. Dommerne er med grundloven sikret fuldstændig uafhængighed. Dommere er sikret mod afskedigelse, og ingen kan give ordrer til en dommer om, hvordan han eller hun skal dømme; hverken folketingspolitikere, ministre eller journalister. Dommerne får deres løn for kun at rette sig efter loven, og sådan foregår det også hver eneste dag ude ved de danske domstole. Noget tyder på, at der er brug for, at domstolene bliver bedre til at fortælle borgerne om, hvad der er domstolenes rolle og arbejdsopgaver, og fortælle om indholdet af domstolenes afgørelser og baggrunden for, at de er, som de er.

Når man selv er dommer, er det selvfølgelig en glæde at vide, at danskerne har så stor tillid til domstolene. Specielt som højesteretsdommer kan man glæde sig over, at en måling, som dagbladet Børsen offentliggjorde for nogle måneder siden, viser, at Højesteret er den myndighed i Danmark, der har det bedste image i befolkningen. På en skala fra 0 til 100 toppede Højesteret her med 86,0 i gruppen ”Fremragende/højeste niveau”. Kun to andre institutioner befandt sig i den gruppe, nemlig Forbrugerombudsmanden (85,1) og Folketingets Ombudsmand (83,9).

Det er vigtigt, at al denne tillid ikke får alle os, der til dagligt arbejder ved domstolene, til at ligge på den lade side. For befolkningens tillid er ikke noget, man kan tage for givet. Den skal man gøre sig fortjent til hver eneste dag. Domstolene er sat i verden for at bidrage til ret og retfærdighed. Det skal domstolene gøre ved at træffe rigtige afgørelser i rette tid. Afgørelser, som er velbegrundede og til at forstå. Kun på den måde kan domstolene også fremover gøre sig fortjent til befolkningens tillid og respekt.