Vi bliver ældre, men ikke sundere

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

En ny sundhedsreform er netop blevet vedtaget af et bredt flertal af Folketingets partier. En ny organisering af sundhedsvæsnet kommer til at give bedre forløb for syge borgere. Men en ny reform vil stadig være udfordret af, at vi som befolkning bliver ældre og ældre, men ikke sundere.

Når det handler om sundhed, sakker vi i Danmark bagud i forhold til de lande, vi plejer at sammenligne os med. Årsagerne til dette paradoks er flere, men blandt andet handler det om, at vi i højere grad overlever kræftbehandling og har flere leveår efter kræftbehandling. Dermed kan mange se frem til at leve længere, men desværre også til at få en eller måske flere kroniske sygdomme, som vil kræve behandling og give en dårligere livskvalitet.

Skal vi så bare lære at leve med det?

Det behøver vi ikke. Med en stærkere forebyggelsesindsats kan vi forhindre eller i hvert fald forsinke mange sygdomme i at opstå og dermed få både flere og bedre år at leve i. Der er store gevinster at hente for både den enkelte og for samfundet, hvis flere kan slippe for at få f.eks. diabetes, kræft, kol og hjerte-kar-sygdomme.

Det er nogle af de største kroniske sygdomme, som ikke alene giver et dårligt liv, men også belaster og koster mange ressourcer i sundhedsvæsnet og i kommunerne, hvor der skal tages hånd om konsekvenserne af sygeforløbene. Også muskel- og skeletsygdomme og psykiske lidelser bidrager afgørende til, at mange falder ud af arbejdsmarkedet, fordi de ikke længere kan passe et job og derved ikke kan bidrage til vores alles velfærdssamfund.

Bedre og mere sundhed for flere kan ikke klares med et quickfix. Vi skal skabe samfundsmæssige rammer, der fremmer det sunde valg for alle borgere – uanset deres ressourcer og sociale baggrund, for den sociale ulighed i sundhed er væsentlig faktor, når vi arbejder med forebyggelse og sundhedsfremme. Man lykkes kun i ringe omfang med at hjælpe de medborgere, der har det største behov.

Kommunerne løfter allerede en stor opgave med at forebygge og fremme sundheden lokalt for borgerne med mange typer af tilbud og rådgivning. Der er rygestopkurser, vægttabsforløb, kostoplæg, bevægelsestilbud og fokus på hjælp til at øge den mentale trivsel.

Der er støttetilbud til forældre og børn, sundhedspleje og tandpleje og samarbejde med patientforeninger og andre organisationer for at få en bred vifte af tilbud. Samtidig har kommunerne ansvaret for at skabe sunde rammer og levevilkår via deres arbejde på andre velfærdsområder, f.eks. på skole- og beskæftigelsesområderne.

Men vi ved alt for lidt om, hvilke forebyggelsesindsatser der virker bedst. Der er for lidt forskning i, hvad der foregår i kommunerne. Der er masser af forskning på et overordnet borgergruppeniveau, men kun få undersøgelser af, hvad effekten reelt er af kommunernes mange forskellige tilbud.

Der bør derfor iværksættes systematisk vurdering af kommunernes indsatser. Der er et stort potentiale i at arbejde mere evidens- og databaseret i kommunerne og samtidig udnytte allerede eksisterende kommunale data.

Siden 1985 har der på nationalt plan været arbejdet strukturelt med at styrke forskningen i Danmark. I forhold til forebyggelse, folkesundhed og sundhed har det ført til en stor stigning i den forskningsmæssige indsats, og Danmark har i en årrække ligget i top-10 inden for flere forskningsområder, der handler om behandling.

Der er også udviklet en del forskning i forebyggelse og sundhedsfremme i universiteternes forskningsmiljøer, og der er flere steder forskningsmiljøer om sundhedsfremme og folkesundhed, bl.a. på Syddansk Universitet.

Men forskning i det, der foregår på hospitalerne, fylder stadig mest. Samtidig er de penge, der anvendes på forskning i forebyggelse, små i sammenligning med, hvad der bruges på forskning i behandling af sygdomme.

Kommunernes forbindelse til forskning er historisk set overfladisk og tilfældig. Fælles for de fleste forskningsprojekter i kommunernes regi er, at det overvejende er forskningsprojekter, der er formuleret af andre, f.eks. regioner, statslige styrelser eller universitetsforskere. Hvis vi for alvor skal flytte folkesundheden, er det nødvendigt, at vi i kommunerne bidrager til at tilvejebringe den nødvendige viden om, hvad der virker.

Kommunerne skal sætte det lange lys på og være villige til at investere i forskning, der kan vise os vejen til de mest virkningsfulde tiltag. Hvis flere holder sig raske og får flere sunde og gode år, vil det gavne både den enkelte og kommunernes økonomi, hvilket igen smitter af på velfærden for alle. Der er altså et stort økonomisk incitament for kommunerne i at investere i sundhed.

Forskning er ikke i sig selv en aktivitet, der er omfattet af det lovpligtige arbejde i kommunerne. Formålet med forskning igangsat af kommuner skal derfor handle om, hvordan forskningen kan understøtte den faglige kvalitetsudvikling af den kommunale service.

Målet bør være, at borgerne oplever at møde velfærd, der mere sikkert, effektivt og præcist hjælper med at bringe borgeren fra en konkret og uønsket tilstand frem til en ønsket og mere hensigtsmæssig tilstand. Et andet formål med forskning i kommunalt regi er at understøtte en bedre anvendelse af kommunale ressourcer.

I Odense Kommune er vi i gang med at udvikle en forskningsstrategi for at blive endnu skarpere på, hvordan vi kan anvende de kommunale midler på forebyggelse og sundhedsfremme bedst muligt. Sammen med Syddansk Universitet har vi indgået et samarbejde med henblik på at skabe ny viden og bedre datagrundlag for at kunne træffe beslutninger.

Konkret arbejder vi bl.a. med en analyse af odenseanernes livsfaser i et sundhedsperspektiv og en beregning af de økonomiske konsekvenser af mangelfuld forebyggelse af udvalgte livsstilssygdomme.

I Odense Kommune har byrådet derudover bedt Sundhedsforvaltningen sørge for, at sundhed tænkes på tværs af alle kommunens forskellige områder. For der er sundhed i alt! I den måde, vi tager hånd om vores børn og unge, på vores arbejdspladser, når vi indretter byrum og skaber muligheder for bevægelse, når vi tager os godt af vores ældre og sørger for tryghed og omsorg for dem, der er blevet syge.

Der er mulighed for forebyggelse og sundhedsfremme i stort set alt, hvad vi foretager os. I forbindelse med en kommende politik for forebyggelse og sundhedsfremme har vi i Odense et ønske om at tilknytte et ekspertpanel af forskere, som kan rådgive og vejlede kommunen, så vi kan bygge vores indsatser på opdateret viden.

At fremme folkesundheden kræver et langt, sejt træk. Derfor må kommunerne have modet til at turde investere på områder, hvor effekten måske først bliver mærkbar og tydelig om mange år. Der er store gevinster at hente i forhold til livskvalitet, økonomi og velfærd!

At arbejde for, at flere holder sig sunde og raske så længe som muligt, skal være en højt prioriteret opgave, både for stat og kommuner.

Men hidtil har det ikke været forebyggelse, der har fyldt i debatten om en kommende sundhedsstruktur. Vi håber, at kommunerne vil lade sig inspirere af Odenses tilgang og begynde at investere i forskning og ny viden om, hvordan man bedst forebygger de sygdomme, som vi faktisk har en mulighed for at undgå med de rette indsatser.