Annonce

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Det er ikke et problem, at der bliver fundet "pesticider" i grundvandet

Anvender man pesticider og kemikalier, så nedvaskes de til grundvandet. Det giver ingen mening at tale om "fund", men om hvor stor koncentrationen er. Der er et paradoks i miljøadministrationen, og NGO'erne har hijacket mediebilledet.

Medierne præges af overskrifter som ”Fund af pesticid X eller Z i grundvandet”. Det lyder jo alvorligt – og det er vel meningen – men hvad dækker ordet "fund" egentlig over? Tegning: Rasmus Sand Høyer

I Danmark er det Miljøstyrelsen, der godkender nye pesticider. Da det er en forhåndsgodkendelse, lægges der afgørende vægt på resultaterne fra modelberegninger af udvaskning. Miljøstyrelsen må derfor vurdere, at disse modeller nogenlunde, eller så godt som det er muligt, beskriver, hvad der vil ske under en konkret anvendelse i Danmark.

Metodikken er, at modellerne beregner nedvaskningen under en længere årrækkes vejrscenarier. Udvaskningen vurderes efter kriterier, som beskrevet i Miljøstyrelsens godkendelseskriterier. Det betyder, at et pesticid kan godkendes i Danmark, hvis:

Et år giver en udvaskning (som årlig middelværdi) over 0,1 mikrogram/L, og 19 år giver udvaskning mindre end 0,1 mikrogram/L. Resultaterne fra resten af årene (de 95%) kan ligge mellem 0,095 og 0,08 mikrogram/L – altså lige under grænseværdien.

Når et stof har denne profil udvaskningsmæssigt (og det er der flere eksempler på), vil det i praksis betyde, at man er sikker på at kunne påvise stoffet i grundvandet dvs. at kunne gøre ”fund”.

Det betyder på almindelig dansk, at ”fund” altså ifølge Miljøstyrelsen er fuldstændig acceptable.

Det er ren manipulation at kalde det for gift i grundvandet og drikkevandet. Det ville svare til at påstå, at man drysser gift på sin æggemad, når man kommer lidt salt på.

Reglerne er således meget klare. Man vurderer risikoen for udvaskning på basis af de forventede koncentrationer i grundvandet.

Imidlertid er der sket det, at hele området i dag domineres af spørgsmålet om ”fund” og ”fundprocenter”. Det er (næsten) det eneste, som i dag udgør grundlaget for debatten og grundlaget for kommunernes beslutninger om forbud i BNBO-områder (boringsnære beskyttelsesområder). Hvorfor er det blevet således, at man ikke beslutter sig på basis af koncentrationer i grundvandet? Det er der mange grunde til – administrative og statistiske (institutionerne har ikke kunnet finde ud af at behandle koncentrationer statistisk).

Derfor præges medierne af overskrifter som ”Fund af pesticid X eller Z i grundvandet”.

Det lyder jo alvorligt – og det er vel meningen – men hvad dækker ordet "fund" egentlig over?

For at få det på det rene er det nødvendigt med lidt teknik. Generelt vil man, når man analyserer for pesticidrester, rapportere hvilken koncentration, der er fundet af et bestemt pesticidstof. Når det er pesticidstoffer, måler man normalt i mikrogram pr. liter dvs. milliontedele af et gram pr. liter. Grænseværdien for et pesticid i grundvandet er 0,1 mikrogram pr. liter.

Analyseresultater falder i et af tre intervaller. I det øverste interval kan koncentrationen bestemmes præcist, f. eks. ned til 1/100 af grænseværdien – dette kaldes detektionsgrænsen. Herunder findes et interval, hvor man kan sige, at pesticidstoffet er tilstede men ikke i præcis hvilken koncentration. Længere nede endnu reagerer instrumenterne ikke, og man konkluderer, at der ikke er noget pesticidstof til stede.

Vi er alle ved bruge af kemikalier og forbrugsgoder med til at ”forurene” grundvandet med kemikalier (”gifte”).

Men hvordan er det i virkeligheden? Det er sådan, at hvis man anvender et pesticid, så nedvaskes det også til grundvandet. Så simpelt er det. Og det er ligesådan med alle andre kemikalier, som vi mennesker anvender på jordoverfladen til enten det ene eller det andet. Det kan være bilpleje, vask af havemøbler eller stakitter.

Uønsket stof fra træbeskyttelse er endt i grundvand

De nedvaskes alle til grundvandet. Det interessante spørgsmål er i hvilken koncentration.

Det er det eneste operationelle, og det er også det, som godkendelserne er indrettet efter. Opgaven er således at foretage en beregning eller et skøn over, hvad koncentrationen i grundvandet er.

Forekomsten af pesticider i grundvandet er som ovenfor beskrevet 100 pct., og derfor giver det ingen mening at tale om fund og fundprocenter.

Fundprocenten er endvidere som nævnt arbitrær. Den er afhængig af analysemetoden. Efterhånden som analysemetoden forbedres (og det sker hele tiden), så stiger fundprocenten automatisk – dvs. tilsyneladende indeholder grundvandet mere og mere pesticidstof. Hvis man satte detektionsgrænsen op, så kunne man med et slag fjerne pesticider (tilsyneladende) fra grundvandet. Helt uholdbart naturligvis.

Og så kan man jo passende slutte af med at fortælle, at det jo ikke bare er de pesticidstoffer, der anvendes i Danmark, der findes i det danske grundvand – det er alle de pesticidstoffer, der anvendes i hele verden stort set.

Det kan så undre, at hele debatten baserer sig på fund og fundprocenter. Men NGO’erne har hijacket mediebilledet. Og det er naturligvis nemmere at skabe sensationsoverskrifter ved hjælp af dette – i kombination med, at myndighederne intet gør for at spore debatten ind på rette spor. Noget af svaret på dette kan man få i forbindelse med diskussionen om anvendelse af pesticider i BNBO-områder.

Forekomsten af pesticider i grundvandet er 100 pct., og derfor giver det ingen mening at tale om fund og fundprocenter.

Kommunerne baserer sig på miljøsbeskyttelsesloven, der omtaler begrebet ”fare for forurening”. Hvad betyder det? Ja, når man spørger myndighederne (tidligere Svana, nu Miljøstyrelsen), om fund er en forurening, er svaret (meget kryptisk og kancelliagtigt), at:

»Du spørger også, om forurening kan udgøres af fund af pesticider under en grænseværdi for drikkevand, jf. drikkevandsdirektivet.
Det er styrelsens vurdering, at blot fund af pesticider under grænseværdien efter omstændighederne kan tænkes at udgøre en fare for forurening af et bestående eller fremtidigt vandindvindingsanlæg, jf. miljøbeskyttelseslovens § 24, idet der henvises til s. 66 i ”Miljøbeskyttelsesloven af 1991 med kommentarer af Jørgen Bjerring og Gorm Møller”«.

Og det er jo ingen hjælp. Man lægger mærke til flere ting i dette svar: 1) Myndighederne svarer ikke på spørgsmålet om fund kan være en forurening 2) De siger, at efter omstændighederne kan fund under grænseværdien tænkes at udgøre en fare for forurening, men de siger intet om omstændighederne om, hvad "kan indebære" og "fare" er.

Men det er jo fuldstændig paradoksalt, at den samme styrelse godkender en situation, som den samtidig – godt nok totalt kryptisk –kalder en fare for forurening. Og der er ikke tale om, at der er større risiko i BNBO-områderne – de er gennemsnitlige og svarer til resten af landet – det foreligger der empirisk evidens for.

Det betyder i praksis en underkendelse af Miljøstyrelsen og indførsel af en alternativ godkendelsesordning, der følger regler, som ikke er i medfør af lovgivningen!

Ud over at have introduceret et falsk begreb i debatten (fund/fundprocenter) er det også sådan, at både NGO’erne og især deres følgere ret systematisk omtaler fund af dette eller hint stof som ”gift”. Det er formentlig både et ønske om at vildlede eller farve debatten og et udslag af, at der ikke rigtig er nogen, der ved hvad en gift er. Hvis man spørger, får man bevidstløse ordbogsopslag. Det er selvfølgelig en populær beskrivelse af, hvad en gift er. Men både disse opslag og folk misser fuldstændig den væsentligste egenskab, nemlig dosen og dens betydning. Det er vel godt 400 år siden, at man (Paracelsus) blev klar over, at alle stoffer er gifte, og at ingen stoffer er gifte – det hele afhænger af dosis. Og det kan med næsten 100 pct. sikkerhed siges, at ingen pesticider eller omdannelsesprodukter af pesticider er gifte ved de koncentrationer, som findes i grundvandet. Det er derfor ren manipulation at kalde det for gift i grundvandet og drikkevandet. Det ville svare til at påstå, at man drysser gift på sin æggemad, når man kommer lidt salt på.

Så der er mange måder, hvorpå NGO’erne prøver at erobre scenen på. Både ved brug af misledende begreber og ved (bevidst) at kalde stofferne for gifte. Og så har jeg ikke engang nævnt, at vi alle ved brug af kemikalier og forbrugsgoder er med til at ”forurene” grundvandet med kemikalier (”gifte”). At angribe landbruget er hyklerisk.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

The Sound of Brexit

Som den gamle musicalklassiker handler brexit om to parter, der skal finde hinanden under vanskelige omstændigheder.
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Kvinde æresdræbt d. 9. september i Århus

Jaleh Tavakoli
Et menneske må være dydig og have ære. Et menneske lever for sin dyd/ære. Kvinder med dårligt blod [af familier der lever uden ære] skal holde sig væk. Kvinder som dig.

Blog: Bryd med bankernes magt, split dem op

Signe Munk
Får vi ikke stækket bankernes magt i samfundsøkonomien, så bliver det fællesskabet, som holder for, når det går galt.

Blog: S bremser dansk økonomi med myter

Morten Løkkegaard
Socialdemokratiet har sammen med fagbevægelsen i årevis pustet til myten om, at østeuropæere, der arbejder i Danmark, dumper lønnen og forringer vilkårene for danskere. Problemet med den fortælling er bare, at det er forkert.

Amerikansk kommentator: Den israelsk-palæstinensiske fredsproces er død

David Ignatius

kommentator, The Washington Post

At tale om palæstinensiske rettigheder nu om dage vækker foragt eller udløser blot en gaben. Palæstinenserne er gårsdagens problem. Selv araberne er trætte af deres stejle krav.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her