Annonce

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Vi bør få senere mødetid i skolen og på ungdomsuddannelserne

De unge mennesker er B-mennesker, og forskning viser, at en senere mødetid i skolen og på ungdomsuddannelserne vil give mere søvn til eleverne og højere karakterer.

Tegning: Martin Frøsig

I Danmark begynder undervisningen på skoler, ungdomsuddannelser og universiteter ofte kl. 8.

»Op, lille Hans, op, lille Hans, op og gå i skole!« Sådan lyder teksten i en velkendt børnesang. Men hvorfor skal vi vække vores børn for at sende dem i skole kl. 8? Skolens mødetid er jo ikke en naturlov. Forskning viser, at 80 pct. af befolkningen ikke vågner af sig selv om morgenen, men derimod vågner til lyden af et vækkeur eller en smartphone. Herefter vækker vi vores børn, og vi kæmper en tidskamp for at få dem i skole kl. 8 – for derefter at sidde fast i trafikken på vej til arbejde.

En undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at 78 pct. af de 11-15-årige føler sig trætte, når de møder i skolen klokken otte om morgenen. Der er stor enighed blandt forskerne om, at søvnen har stor betydning for vores evne til at præstere. Der er ligeledes stor enighed om, at ansvaret skal placeres hos forældrene, der skal sørge for, at de unge mennesker går tidligt i seng og står tidligt op, så de kan møde veludhvilede i skolen. Men der er ingen, som diskuterer, om de unge mennesker sover på de rigtige tidspunkter.

Fra generation til generation smadrer vi vores børns naturlige sove-vågen-rytme, så de ikke kan mærke sig selv senere i livet.

Kronobiologi er studiet af menneskets døgnrytmer. En døgnrytme er i høj grad noget, som du er født med, og ikke noget, du vælger. En døgnrytme betyder, hvornår du foretrækker at være vågen, og hvornår du foretrækker at sove.

Den førende forsker i kronobiologi, professor Till Roenneberg fra Ludwig-Maximilians-Universität i München, har kortlagt mere end 250.000 menneskers døgnrytmer. Ifølge Till Roenneberg spænder fordelingen af døgnrytmer (kronotyper) fra ekstremt A-menneske (tidlig kronotype) til ekstremt B-menneske (sen kronotype), ligesom menneskers højde varierer mellem lav og høj. Din døgnrytme er uafhængig af, hvor mange timers søvn du har brug for. Et menneskes døgnrytme ændrer sig igennem livet. Eksempelvis viser forskning, at mænd og kvinder er mest ”B-menneske” i deres liv – hvilket vil sige, at deres naturlige døgnrytme er at gå senere i seng og stå senere op – når de er henholdsvis 21 år og 19,5 år.

Sover du nok? For lidt søvn øger risikoen for livsfarlige sygdomme

Teenagere er B-mennesker, og deres naturlige rytme er at gå senere i seng og stå senere op. Forskning viser entydigt, at et tidligt mødetidspunkt får teenagere til at sove mindre. Samfundet tvinger dem således til at være vågne, når deres krop ønsker at sove, samtidig med at det forsøger at tvinge dem til at sove, når deres krop ønsker, at de skal være vågne. Hollandsk forskning af Everline Crone viser, at kun de færreste unge mennesker kan falde i søvn før kl. 23. For de er B-mennesker, der er fulde af energi om aftenen, men svære at vække om morgenen – og efterfølgende uoplagte eller fraværende i skolens første timer.

Forskning viser, at teenagerne kunne få mere søvn, hvis vi indfører en senere mødetid i skolerne og på ungdomsuddannelserne. Tænk, hvis skoler og arbejdspladser kunne tilpasse sig menneskers naturlige og forskellige døgnrytmer. Forskning viser, at det er godt at sove inden for sit søvnvindue. Et søvnvindue er det tidsrum, som dit indre ur definerer som dit mest optimale sovetidsrum. Hvis vi sover inden for vores søvnvindue, er vi mindre trætte i løbet af dagen, vi er i bedre humør, vi arbejder bedre, vi er sundere, og vi har et bedre helbred.

Det er årsagen til, at jeg har oprettet borgerforslaget ”Senere mødetid i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne”. Helt konkret går forslaget ud på, at folkeskolen og ungdomsuddannelserne skal understøtte elevernes forskellige døgnrytmer. Folketinget skal derfor pålægge uddannelses- og forskningsministeren at indføre kl. 9 som mødetid på halvdelen af landets folkeskoler samt kl. 9:30 som mødetid på halvdelen af landets ungdomsuddannelser.

Indførelsen af en senere mødetid end kl. 8:00 i skolen og på ungdomsuddannelserne er imidlertid et kontroversielt emne. Hvor ofte hører man ikke fra eksperter, at teenagere blot skal lære at gå tidligere i seng, og så vil de automatisk stå tidligere op? Rektoren for Frederiksborg Gymnasium og HF, Peter Kuhlmann, har udtalt: »Langt de fleste er kun B-mennesker, fordi de går for sent i seng. Hvis de vænnede sig til at gå i seng kl. 22, så kunne de blive A-mennesker.« En af myterne om B-mennesker er, at det bare handler om at tage sig sammen og stå tidligt op. Men B-mennesker kan ikke bare gå i seng kl. 22, lægge sig på hovedpuden og falde i søvn.

Jeg er træt af den stereotype fremstilling af B-mennesker som nogle dovne syvsovere, der sover længe, og som møder til direktørtid. Har du prøvet at google B-menneske? Resultatet af din søgning er billeder af sovende teenagere og voksne, der kæmper med vækkeuret. Tankevækkende er det, at et B-menneske er synonymt med at sove længe, og derfor skal B-mennesket portrætteres sovende. B-mennesker sover ikke længe. B-mennesket foretrækker bare at sove i et andet tidsrum end mellem kl. 22 og kl. 6. A-mennesker fremstilles derimod som morgenfriske mennesker, der får noget ud af dagen. Hvorfor fremstilles B-mennesket ikke som det aftenfriske menneske, der får noget ud af aftenen? Hvorfor skal man opfattes som mindre produktiv, hvis man foretrækker en aktiv aftenstund og en rolig morgenstund?

Et andet argument imod en senere mødetid i skolen er, at teenagere skal socialisere sig, og derfor kan de lige så godt vænne sig til og tilpasse sig de krav, de senere vil møde i samfundet. Hvordan kan vi i det 21. århundrede fastholde kl. 8.00 som mødetid i skolen med det argument, at eleverne skal lære at stå op om morgenen og gå på arbejde? Det gav god mening at stå tidligt op i landbrugssamfundet, men i dag er det kun 4 pct. af befolkningen, som arbejder i landbruget. Arbejdet har bevæget sig fra ko til kontor, men bondekulturen sidder stadig dybt i os alle, og fra generation til generation smadrer vi vores børns naturlige sove-vågen-rytme, så de ikke kan mærke sig selv senere i livet. For de skal op. Op og gå i skole. Ville det ikke være bedre, at vi tilpasser vores skoler til elevernes døgnrytmer frem for at ødelægge vores børns naturlige sove-vågen-rytme, for at de kan lære at møde kl. 8 på arbejdspladser, der ikke længere eksisterer om 10 år? Hvorfor skulle der være mere disciplin i at møde kl. 8 end at møde kl. 9 eller kl. 10? Det handler vel om at møde til tiden og have respekt for den sociale tid.

Hvorfor fremstilles B-mennesket ikke som det aftenfriske menneske, der får noget ud af aftenen?

Flere mænd end kvinder er B-mennesker i de unge år. Det er derfor også relevant at overveje, om skolens mødetider kan være en af grundene til, at en stor andel af unge mænd i Danmark aldrig får en uddannelse og ender med at stå uden for arbejdsmarkedet. Det er ganske få skoler og ungdomsuddannelser i Danmark, der har indført en senere mødetid. Her kan jeg nævne Egå Ungdomshøjskole, som har flyttet mødetiden fra kl. 8:30 til kl. 10. Det har resulteret i, at eleverne er blevet mere aktive i timerne. Skolen har ligefrem måttet udvide pensum i nogle fag, da eleverne når mere. Måske er en senere mødetid en genvej til mere indlæring på kortere tid.

Der er også god økonomi i senere mødetider i skolen. Forskerne Jacob og Rockoff har vist, at hver gang man investerer én krone i en senere mødetid, så får man ni kroner igen.

Ifølge søvnekspert Mikael Rasmussen sover 40 pct. af teenagerne i Danmark under syv timer per døgn. Problemet er, at de har brug for otte til ni timer. De unge mennesker får ikke mere søvn af, at vi presser dem til at gå i seng kl. 22. De unge mennesker er B-mennesker, og forskning viser, at en senere mødetid i skolen og på ungdomsuddannelserne vil give mere søvn til eleverne og højere karakterer. Vi skal derfor give de unge mennesker mulighed for at sove på de helt rigtige tidspunkter.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Aarhus Ø skal ende med et rundt 0

Den samlede økonomi for Aarhus Ø skal ende i balance, og derfor vil en justering af Lighthouse-projektet kræve andre indtægter. Det fortæller kommunens budgetchef, der her giver en status på økonomien på Aarhus Ø.

JP mener: Husk at tale med djævlen

Hvis man kun hører sig selv og sine ligesindede, bliver man dummere og dummere for hver dag, der går.
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: DR kan ”næsten være lige meget”

Morten Uhrskov Jensen
Ordene er Martin Krasniks, og vi må håbe, at vi når dertil, hvor DR lukker og slukker. Men først til lykke med de 20 pct.’s besparelser.

Blog: Skattesnyd koster for os alle

Gitte Seeberg
Hvad enten det drejer sig om kreative løsninger inden for leasing eller inden for eksportgodtgørelse, er roden til alt ondt den værdibaserede registreringsafgift, som vi kender i dag. Det er den, der muliggør, at svindel kan lade sig gøre.

Amerikansk kommentator: Den israelsk-palæstinensiske fredsproces er død

David Ignatius

kommentator, The Washington Post

At tale om palæstinensiske rettigheder nu om dage vækker foragt eller udløser blot en gaben. Palæstinenserne er gårsdagens problem. Selv araberne er trætte af deres stejle krav.
Annonce
Guide til ski i Grønland: Her er der skisæson både sommer og vinter
Skimæssigt kan Grønland næppe konkurrere med Norge eller Alperne, hvis man foretrækker gode anlæg, store løjper og barer med afterskiing. Til gengæld er naturen i Grønland vildere, og bjergene en stor udfordring. Vi viser vej til fire store skioplevelser. 
Se flere
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her