Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Vi rider stadig 68’ernes kæpheste

Dagens kronikør vurderer i kronikserien ”Mit 68”, hvilke af ungdomsoprørets sider der var hhv. negative og positive, og om man kan se eftervirkningerne i dagens samfund.

Vilde grønne utopier har afløst sluttresserne og 70’ernes vilde røde utopier. Tegning: Rasmus Sand Høyer

Mit 68

En række personer skriver hen over sommeren om deres personlige oplevelser med det ungdomsoprør, der for 50 år siden ændrede verden og vores måde at leve på.

Send et bidrag på 7.000-8.000 tegn inkl. mellemrum til debat@jp.dk, mærket ”Mit 68”. De bedste bringes i avisen. Husk navn, titel og postnummer.

Se tidligere bidrag på jp.dk/mit68

Som født i 1952 er jeg vist for ung til at være 68’er, men jeg fulgte nysgerrigt ungdomsoprøret og deltog i noget af det. Flere af 68’ernes passioner lever videre og er tilmed vokset i styrke.

En side af 68, 68-oprøret, ungdomsoprøret, eller hvad man kalder fænomenet, var studenterbesættelser af universiteter som Sorbonne i Paris maj 1968, hvor plakater af Marx, Stalin og Mao hurtigt dukkede op. Studenterne byggede barrikader på gaderne, sang ”Internationale” og kom i slagsmål med politiet. Jeg hængte avisfotos af bataljerne op på mit drengeværelse.

Når 102-årige kvinder kaster sig ud i faldskærm, beviser det, at 68’ernes ungedyrkelse har bidt sig fast.

Da min søster og jeg var i Paris i sommeren 1970, var der stadig store politistyrker på udvalgte steder i studenterkvarteret. Da jeg i 1974 igen var i Paris, bestod en aktuel udstilling på Louvre-museet af kæmpestore malerier af Marx, Mao og andre kommunistiske koryfæer.

Danske studenter havde allerede i april 1968 besat Københavns Universitets Psykologiske Laboratorium i protest mod professorvældet. I november kaprede stud.psyk., kommunist og senere leder af en ”proletarisk” friskole Finn Ejnar Madsen talerstolen ved universitetets årsfest og krævede universitetet for folket, ikke overklassen.

1968 var andet end politisk bevidste universitetsstuderende, ikke mindst hippier med hang til syrerock, mystik og stoffer. Men hvorfor eksperimenterede og revolterede en mindre, men velformuleret del af en ungdomsårgang?

Set udefra ligger forklaringen i periodens voldsomme økonomiske vækst. Den gjorde det muligt for unge, modsat deres forældre, at bruge ungdomsårene på andet end at tjene til udkommet. I 68’ernes selvforståelse derimod gjorde de oprør mod stivnede former, de kedelige 1950’ere uden personlig frihed og traditioner.

Kronik: Det var langtfra alle, der deltog i oprøret

Visse traditioner havde godt af at blive rusket i. I august 1968 havde jeg forvildet mig ind i 1.g på Kolding Gymnasiums matematiske linje, og første skoledag blev vi jagtet af ældre drenge, der ville give os buksevand, vistnok med rektors billigelse. Da jeg to år senere startede på Grindsted Gymnasiums sproglige linje, var den slags ritualer fraværende.

Når udtrykket ”ungdomsoprør” bruges lige så hyppigt som ”68”, skyldes det, at mange unge vendte deres forældre og deres erfaringer ryggen. Ungt var godt, gammelt dårligt. I dag lever vi i endnu højere grad end i 1968 efter devisen ungt er godt, og gammelt er skidt. Stones, Iggy Pop m.fl. rockstjerner fra dengang klæder og opfører sig på en scene, som om de stadig var teenagere eller i tyverne.

Læser I med her? Hallo! 50 år efter ungdomsoprøret er der stadig rigeligt at blive oprørt over

Når 102-årige kvinder kaster sig ud i faldskærm, beviser det, at 68’ernes ungedyrkelse har bidt sig fast. Medierne gider ikke ældre, der læser i en bog eller fortæller om deres oplevelser og erfaringer uden at fægte sydlandsk med armene. Vi kan ikke få lov til at blive voksne og slet ikke gamle.

Første gang, jeg læste om hash har nok været i Superlove, der åbent reklamerede for stoffet, og jeg fik lyst til at prøve det. Det lykkedes et stykke inde i 1.g i Grindsted, og de følgende par år røg jeg så hyppigt, at jeg aldrig fik rusmidlet ud af kroppen.

Kollektiver som Maos Lyst og opgøret med familien hørte også til 68’ernes kæpheste. I den folkelige forestillingsverden parrede kollektivisterne sig i flæng, men det var mere undtagelsen end reglen. Hvis det forekom, opdagede mange kollektivister, at de stadig nærede den ”småborgerlige” følelse jalousi.

Ebbe Reich boede en tid i Maos Lyst, men var i 1968 lærer på Askov Højskole, der ligger et par kilometer fra mine forældres gård. Ind under jul 1968 vandrede et par hundreder højskoleelever, heriblandt Reich – det var før, han tilføjede navnet Kløvedal – i demonstration til museumspladsen i Vejen. Jeg greb cyklen og sprintede til demonstration. Højskoleeleverne protesterede mod den materialistiske jul. ”Julen har bragt velsignet guld”, stod der på en transparent, og Reich holdt en tale mod forbrugerismen, også en side af 68-oprøret. Unge vejensere råbte og kastede snebolde efter dem, men det kom ikke til håndgribeligheder.

I 1848 skrev Marx og Engels i ”Det Kommunistiske Manifest”, at det ikke var kommunisterne, der ødelagde familien, men storindustrien, når børn og mødre fra arbejderklassen måtte arbejdede i industrien for at føde familien. I 1960’erne derimod skabte kapitalismen bedre forhold for kvinderne og familien. Vi fik køleskab i 1962, og min mor behøvede ikke længere gå ned ad trapperne til den kolde madkælder og op igen et par gange dagligt. Mange kvinder tog arbejde i industrien i 1960’erne. Ikke af pengenød som i 1848, men da familierne også fik støvsuger og vaskemaskine, behøvede kvinderne ikke lægge alt arbejde i huset.

Sloganet ”Det private er politisk” hørte 68 til. Jeg abonnerede på hippiebladet Superlove, der udkom 1967-70. En dag, hvor jeg ikke var i skole, bemærkede jeg fra stuehuset, at vores landpostbud kiggede indgående på Superloves forside. Da han endelig kom med posten, så jeg, at en vagina fyldte hele forsiden.

Superloves forside dengang kan virke uskyldig i dag, hvor det private og intime i den grad er blevet politisk. Det har både gode – man taler mere åbent om seksuelle problemer – og dårlige sider. Til de sidste hører kravet om, at homoseksuelle blandt kendte fodboldspillere skal springe ud.

Nogle ungdomsoprørere eksperimenterede med ”bevidsthedsudvidende” stoffer. Første gang, jeg læste om hash har nok været i Superlove, der åbent reklamerede for stoffet, og jeg fik lyst til at prøve det. Det lykkedes et stykke inde i 1.g i Grindsted, og de følgende par år røg jeg så hyppigt, at jeg aldrig fik rusmidlet ud af kroppen. Det resulterede i velfortjente klø ved studentereksamen. Andre gik det værre og endte som narkomaner med et kort eller sølle liv.

Jacob Holdt: De unge må bryde med os 68'ere og den fejl, vi begik

Hashmisbruget er blevet en integreret del af mange unges liv, som det kan ses og lugtes på Roskilde og andre festivaler. Stofmisbruget er en entydigt negativ side og følge af ungdomsoprøret.

Da jeg begyndte på historiestudiet på Aarhus Universitet i 1974, havde de røde ungdomsoprørere delvist fået indrettet studiet efter marxistiske principper. Jeg havde meldt mig ind i DKP kort forinden, så jeg var med på, at Marx og Lenin skulle være ledestjerner i studiet af historien. Derfor valgte jeg marxistisk økonomi i stedet for nationaløkonomi, og vi læste dele af første bog af Marx’ hovedværk ”Kapitalen” og nyere marxistiske teoretikere. Det var svært stof for en nyslået universitetsstuderende. I starten af studiet valgte jeg emner, der passede til min kommunistiske tro, men kunne ikke undgå et ”borgerligt” emne som Romerriget med en ”borgerlig” lektor, der senere blev dr.phil. Han satte overliggeren højt, selv om vi var kommet ind i masseuniversitets tid, og en stor del af pensum var artikler fra videnskabelige tidsskrifter, men jeg fik da læst de fleste. Omkring 1980 var de marxistiske udsvævelser forduftet fra historiestudiet og de historiestuderendes hoveder inkl. mit eget. En grund kan være, at efter Vietnamkrigen – en vigtig motor i radikaliseringen af unge – flygtede vietnamesere i stort tal ud af landet. Ifølge de kommunistiske teoribøger, skulle de ellers være glade for, at kommunisterne havde taget magten i deres land.

Miljøspørgsmål spillede en mindre rolle for 68’erne, men var til stede og er gennem årene vokset i betydning og rangerer i dag højt på mediernes dagsorden.

I 1960’erne begyndte landmændene at sprøjte mod ukrudt, insekter og plantesygdomme. En af de første gange, vi fik sprøjtet vores marker, ville manden fra maskinstationen bagefter rengøre sprøjteredskabet tæt på vores brønd, men min mor råbte op. Hun frygtede, at giftstoffer skulle sive ned i grundvandet og ind i drikkevandet.

Når jeg i dag hører vrede miljøfolk, undrer jeg mig, for der er langt færre miljøproblemer i dag end i 1960’erne, hvor vejgrøfterne var fyldt med alskens affald, som vi i dag afleverer til kommunal forbrænding, deponering og genbrug.

Vilde grønne utopier har afløst sluttresserne og 1970’ernes vilde røde utopier. Radikale miljøfolk ønsker det danske landbrugsland omskabt til vild natur og vil derfor have ulven tilbage. Andre vil gøre al landbrug økologisk.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Kronik: Marximalstaten, der sejrede sig ihjel
Allan Tarp
I 1968 var der store ambitioner om, at videnskapitalen skulle udbredes til alle, men så satte marxisterne sig på uddannelserne, og siden er det kun gået ned ad bakke.
Kronik: Fri os for myterne
Niels Sunesen
Hvad skete der egentlig i 1960’erne, spørger dagens kronikør. For de fleste ikke meget andet, end at de passede deres arbejde og familier. Og jo, så begyndte kvinderne at køre bil.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her