Personlig medicin kan blive et gennembrud på højde med pencillinen

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Personlig medicin, præcisionsmedicin eller skræddersyet behandling er en revolution på det medicinske område. Personlig medicin bygger på de seneste årtiers imponerende udvikling i mulighederne for at kigge ned i det enkelte menneskes gener. I dag kan det lade sig gøre at aflæse hele arvemassen (genomet) for et menneske på få timer til den beskedne pris af cirka 6.000 kr. For det beløb, som vil falde de kommende år, fås instruktionsbogen for alle kroppens celler. Det er værdifuld viden, der kan bruges til at stille mere præcise diagnoser og til at målrette behandlingen til den enkelte patient. Patienterne får bedre udbytte af medicinen, og det sparer samfundet for milliarder af kroner til uvirksom, kostbar medicin.

I 2016 afsatte regeringen 100 mio. kr. til udvikling af personlig medicin over en fireårig periode i Danmark. Omdrejningspunktet i den nationale satsning er Nationalt Genom Center, som skal stå for hele processen med danske patienter i fokus, så kortlægning af gener og analyser kan tage fart.

Personlig medicin har politisk opbakning, vi ved, at det virker, og i Danmark har vi kompetencerne til at bruge det, så personlig medicin har alle muligheder for at få en overordentligt stor betydning for danskernes sundhed.

Men det er essentielt, at den viden, der skabes i forskningslaboratorierne og på universitetshospitalerne, kommer samfundet mest muligt til gavn. Beslutningstagerne skal derfor forholde sig konkret til, hvordan organiseringen af udviklingen af personlig medicin skal ske.

Det er væsentligt, at projektet bliver et fælles nationalt program, hvor vi samarbejder på tværs af landet, som det er tænkt og formuleret i Sundheds- og Ældreministeriets ”National Strategi for Personlig Medicin 2017-2020”.

Danmark står godt rustet til at udnytte mulighederne ved personlig medicin, fordi der de senere år er arbejdet intenst med gensekventering på de store universitetshospitaler og universiteter. Aarhus Universitetshospital var først i Danmark med etablering af en molekylærmedicinsk afdeling, hvor den nye gensekventeringsteknologi blev samlet i et fælles robotstyret laboratorium til fordel for patienter på mange afdelinger. Her sekventerede man gener fra et bredt udsnit af patienter med kræft, hjertesygdomme, immundefekter, kirtelsygdomme og sjældne syndromer. Aarhus er desuden hjemsted for et stort internationalt projekt inden for psykiatri, hvor man kortlægger genvariationer bag de mest udbredte sindslidelser.

Foreløbig har projektet vist resultater med stor betydning for udvikling og forløb af f.eks. skizofreni, adhd og depression. Projektet kombinerer Danmarks største genomdatabase med offentlige registerdatabaser – i anonymiseret form – som skaber ny indsigt i genomets betydning for f.eks. tilbagefald af depressioner og selvmordsrisiko.

Det har skabt stor faglig ekspertise i at arbejde med databaser i Aarhus, som gerne stilles til rådighed for den nationale satsning på personlig medicin.

I forskerkredse verden over er Danmark kendt for en helt unik registerforskning, fordi vi via registreringer af sundhedsdata og udnyttelse af cpr-nummeret i et stort set offentligt sygehusvæsen kan følge borgere fra vugge til grav. Det kræver tilladelser fra datatilsyn og videnskabsetiske komitéer, men kan til gengæld bidrage med mange brugbare oplysninger, der kan koble genomvariation til livsforløb og sygdomme.

De egenskaber, som mennesker arver, er oplagret i genomet. Fra hud- og øjenfarve til muskeltyper, kropsbygning og evnen til at omsætte fødevarer og medicin. Desværre nedarves også dispositioner til sygdom. De seneste 10 års medicinske forskning har i høj grad været rettet mod kobling af genomisk variation til udvikling af sygdomme og til undergrupper af sygdomme.

Tilbøjelighed til alvorlige sygdomme som kræft og hjertesygdom kan måske endnu ikke forebygges i traditionel forstand, men dels kan man planlægge et program for tæt opfølgning af borgeren fra en given alder, f.eks. 55 år for prostatakræft. Dels kan man i nogle tilfælde indføre en såkaldt kemoprofylakse, en forebyggende behandling. Kemoprofylakse er oftest baseret på billige og ret ufarlige lægemidler med ganske få bivirkninger. Eksempelvis kan acetylsalicylsyre, som bliver solgt som Magnyl, reducere udviklingen af tarmkræft hos borgere med arvelig disposition med 15-20 pct. til en udgift på få kr. pr. dag.

Der forskes i dag intensivt i sammenhængen mellem genomisk variation og udvikling af folkesygdomme som diabetes, demens og depressioner og for at definere nye genomiske undergrupper af sygdommene. Med genomisk indsigt i sygdommene åbnes nu et helt nyt kapitel i sygdomsbeskrivelse, hvor man inddeler sygdomme i undergrupper, efter hvilken genetisk variant der ligger til grund for sygdommen. Disse undergrupper er interessante, da de ofte kan kobles til valg af lægemidler til behandling.

Det mest udbredte eksempel er kræft, hvor man ved at sekventere genomet i kræftcellerne kan afgøre, om svulsten kan angribes med en bestemt behandling, eller om behandlingen kun vil give patienten bivirkninger og/eller udsætte, at patienten får en virksom behandling. Samme klassifikation kan skimtes inden for mange andre sygdomme – med dertilhørende korrekt valg af forebyggelse og behandling – den såkaldte skræddersyede behandling, hvor man opnår størst effekt og færrest bivirkninger.

Den nationale satsning på personlig medicin er primært rettet imod patienterne på landets sygehuse, der skal have mere præcise diagnoser og skræddersyede behandlingsforløb. Det vil kræve efteruddannelse af hospitalspersonale og udbygning af bioinformatikuddannelserne. Aarhus leverer i 2018 15 nye kandidater i bioinformatik og har et levende og stadigt voksende miljø omkring dette fag, dels på universitetets institutter, dels på hospitalet, hvor en stor gruppe bioinformatiske forskere forsker i genomets ændringer og sammenhæng med sygdomme – især kræft.

Aarhus vil derfor stille ekspertise inden for efteruddannelse af læger til rådighed for det nationale genomprojekt og gerne bidrage med toptrænede bioinformatikere, når det gælder hjælp til tolkning af genomets betydning for en sygdoms udvikling og behandling.

Der skal opbygges en vidensdatabase med retningslinjer for behandlingen af patienter med givne genomiske variationer – gerne i et internationalt samarbejde. Databasen skal løbende opdateres, og man må derfor se det nationale projekt som et dynamisk forløb, hvor man gradvist øger den viden, der skal gavne patienterne, og samtidigt gør den anvendelig i dagligdagen i form af vejledninger.

Danmark har et relativt homogent hospitalsmiljø, fælles registre og patienter, der gerne stiller data eller sig selv til rådighed for forskning. Derfor bør vi med den rette infrastruktur kunne gøre os gældende internationalt inden for dette område. På den måde kan vi tiltrække dygtige forskere og forsøg med nye lægemidler målrettet en molekylær sygdomsinddeling, og herved vil danske patienter kunne være blandt de første til at drage nytte af den nye viden.