AfD er fremtidens Tyskland
Angela Merkels generation bliver snart kørt ud på historiens sidespor.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Så foreligger valgresultatet fra Tyskland, og det er svært opløftende. Angela Merkels CDU/CSU går voldsomt tilbage med 8,6 procentpoint, og det tyske socialdemokrati går samtidig tilbage med 5,2 procentpoint.
Hvem går så frem? Det uinteressante parti FDP, der røg ud af det tyske parlament i 2013, kommer ind igen. Afgørende nyt er selvfølgelig, at Alternative für Deutschland brager ind med 12,9 procent af stemmerne, en voldsom fremgang fra de 4,7 procent, som AfD fik i en langt mere liberal udgave for fire år siden.
I dag er AfD det parti, som det stakkels Tyskland har sukket efter i årevis. Det nationalkonservative parti, der insisterer på, at tyskerne ikke kun skal skamme sig over deres fortid. Årene 1933 til 1945 var så hæslige, som tænkes kan, men det kan ikke være rigtigt, at disse 12 forbryderiske år skal definere et stort og dygtigt europæisk folk til evig tid.
Repræsentanter for AfD har sagt tåbelige ting. Alexander Gauland, en af AfD’s ledere, sagde for nylig, at Tyskland kunne være stolt af sine soldater i både første og anden verdenskrig. Nej, siger jeg selvfølgelig. Det er langt ude, fordi vi ved, hvor store krigsforbrydelser Wehrmacht begik i årene 1939 til 1945. Alexander Gauland skulle have nøjedes med de tyske soldater i første verdenskrig.
På samme måde gælder det, at Björn Höcke fra AfD var dybt skadelig for tyskernes og europæernes sag ved at udtale, at Holocaust-monumentet i Berlin var et ”skammens mindemærke”. Monumentet er efter min vurdering rædselsfuldt. Jeg besøgte det for nogle år siden og kunne konstatere, at det var moderne, abstrakt kunst, når den er allerværst. De europæiske jøders lidelser under nazisternes voldsherredømme havde været langt bedre tjent med en traditionel kunstner i stedet for det makværk, man i dag kan finde i Berlin.
Det ændrer bare ikke ved, at tyskerne – og her taler jeg netop som ikke-tysker – er nødt til at leve med, at regimet i de 12 forfærdelige år begik forbrydelser i en klasse for sig.
Men aftenens valgresultat ændrer blot heller ikke en tøddel ved, at det er på høje tid, at tyskerne får et stort parti, der som sit væsentligste programpunkt har at standse den sanseløse indvandring fra den tredje verden. Det fik Tyskland her til aften. Og herfra skal lyde et alles gute.