Lukning af Uber er økonomisk racisme

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Jeg har selv haft en ret stor berøringsflade med Uber og har kunnet observere, at langt størstedelen af chaufførerne var danskere med mellemøstlig oprindelse.

Chaufførerne har knoklet for at skabe bedre forudsætninger for deres hverdag. Vi burde - i stedet for at jagte dem – have hyldet deres gå-på-mod og iver efter at skabe et liv uden offentlig forsørgelse.

Den røde trafikmafia bestående af Karsten Hønge (SF) og Kim Christiansen (DF) har gået forrest i slagtningen af Uber. Og når vi nu ved, hvem der primært har været chauffører i Uber, er det nærliggende at hævde, at der har været tale om økonomisk racisme.

Fantasterier om skat og trafiksikkerhed

Selvfølgelig havde Karsten Hønge og Kim Christiansen andre og langt ædlere grunde til at stoppe Uber, det handlede jo blandt andet om skattebetalinger.

Sagen er blot den, at ALLE ture med Uber er blevet registreret, og at der har været elektroniske kvitteringer. Hvis man ville, havde det været ret nemt for SKAT at fastslå omfanget af kørslen. De chauffører jeg har talt med, havde intet imod at betale skat. Egentlig havde de bare et simpelt ønske om at forbedre deres egen livssituation.

Hvis Karsten Hønge og Kim Christiansen var så opsat på at sikre skattebetalinger, burde de have jagtet sort arbejde generelt og med den samme iver, som de kæmpede mod Uber. Så ville der have været en skattemedarbejder uden for enhver frisørsalon i provinsen og foran hoveddøren hos samtlige tømrere i Jylland. Se også: Skat er et "privilegium" for de arbejdsomme, der bidrager til samfundet"

En anden grund til at sætte en kæp i hjulet på Uber var, at det var usikkert at lade sig transportere af Ubers chauffører. De kære politikere fik, hvor usandsynligt det end måtte lyde, held med at forklare, at den traditionelle taxikørsel gav passagerne en helt særegen garanti for sikker færdsel.

Resultatet af Karsten Hønges og Kim Christiansens indædte kamp står desværre klar og tydeligt frem i dag. Det er lykkes de to herrer at bibeholde et monopol, der sætter konkurrencen ud af funktion. De ressourcestærke mennesker i Folketinget (og fagforeningerne) har bandlyst en service, som befolkningen tydeligt ønskede, i en misforstået solidaritet med deres ligesindede eller egne medlemmer.

Jeg vil savne den gode service

Uberchaufførerne har været garant for god service, da de vidste, at dårlige kundeoplevelser ramte dem selv. Da mine kampagnefolk skulle sende 1000 sorte balloner op over København, skulle de fragtes med en taxa en lille kilometer. Ingen af de to taxachauffører, de spurgte, gad køre dem. Så hvad gjorde de unge kampagnefolk? De bestilte en Uber!

Nu er vi slået tilbage til start, og vores taxikørsel er overladt til en branche, der kun overlever, fordi velvillige politikere holder hånden under den. Og det er ikke en model, der vil skabe fornyelse eller give de betalende kunder bedre service og reelle muligheder for at vælge mellem alternative løsninger.

Måske politikerne skulle kigge lidt på luftfarten. I starten af 80’erne var udenlandsrejser en fornøjelse for de få, der kunne betale de hundyre billetter. Så kom priserne under pres og senere opstod de første lavprisselskaber. Nu fik kunderne reelle muligheder for at vælge om de ville betale for et højt serviceniveau eller bare få turen som billigt som muligt.

Jeg kan selv godt lide at spare på pengene, men har i modsætning til Villy Søvndal aldrig sat mine ben i et fly fra Ryanair. Ikke fordi jeg har noget mod selvskabet, men fordi jeg foretrækker de bedre placerede lufthavne og gerne vil betale for lidt ekstra service.

Sagen er, at markedet for en given service er i konstant udvikling. Og dem der ikke er i udvikling er i afvikling, med mindre verdensfjerne politikere stopper enhver form for konkurrence. Heldigvis viser historien, at markedskræfterne vinder til sidst. Det hjælper dog næppe de Uberchauffører, som nu har mistet deres indtægt.