Et velfungerende lånemarked er essentielt for et velfungerende samfund
Hvad er bedst? At de mindre danske banker får så store kapitalkrav, at flere af dem skal spinke og spare for at leve op til kravene eller skal der slækkes på kravene? Jeg tror en løsningsmodel kan være crowdfunding.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Som Finanswatch skriver, ”I et diskussionspapir offentliggjort af Finanstilsynet torsdag sættes dilemmaet op. Man kan vælge en model, hvor der er en høj grad af sikkerhed for, at bankens kreditorer kan få deres penge, selv hvis banken krakker. Problemet er her, at det for de mindre banker kan betyde, at de i praksis skal have en egenkapital, der svarer til op mod 30 pct. af deres risikovægtede eksponeringer, og vil blive skudt ned af Finanstilsynet og begravet af Finansiel Stabilitet, selv hvis de stadig mere end opfylder de nuværende solvenskrav. Alternativet er, at bankerne får en betydelig frihedsgrad til at bevæge sig ned mod det nuværende solvenskrav. Men at der så kan blive så store underbalancer ved en afvikling, at kunderne ikke kan være sikre på at få ret meget mere end den dækning af indlån på i alt 750.000 kr., som Indskydergarantifonden sikrer. Det vil naturligvis være et alvorligt problem for erhvervskunderne i en mindre bank. Men det vil faktisk også hurtigt kunne blive et problem for almindelige privatkunder.”
Finansbranchen er for tiden under kraftig forandring i disse tider, som tidligere skrevet om. Der er kommet crowdfunding på markedet og jeg tror personligt, at den branche vil vokse endnu mere i de kommende år.
Ligeledes tror jeg endnu mere af den ”kontante” betaling vil flytte væk fra bankerne. Især med Facebook og Apples indtog og herhjemme har vi jo allerede Mobilepay. På samme vis som AirBnB er den største ”overnatningsudbyder” uden at eje et eneste hotel. Uber er det største taxaselskab uden at eje den enkelte bil er det heller ikke nødvendigvis at verdens største bank eksempelvis anno 2025 er en ”bank” i klassisk forstand.
Hvorfor tror jeg at crowdfunding kan hjælpe pengeinstitutter?
Hvis vi bare tager et almindeligt pengeinstitut har de et solvenskrav på de omkring 10%. Det betyder, at hvis de eksempelvis skal låne kr. 1.000.000,- ud skal de have små kr. 100.000,- til sikkerhed for lånet.
Dette simple regnestykke er utrolig essentielt for de mindre pengeinstitutter. De færreste mindre pengeinstitutter svømmer i egenkapital, men har en overdækning. Dog har de oftest ikke en overdækning på det dobbelte af solvensbehovet. Derfor, hvis de vil vokse i udlån skal de samtidig sikre sig endnu mere egenkapital, inden de vokser på udlånssiden og dette skisma er hvad flere mindre pengeinstitutter lever under.
De mindre pengeinstitutter kan selvfølgelig også lade være med at vokse på udlånssiden, men før eller siden vil de så blive nødsaget til at lukke grundet administrationsudgifterne.
Ved at dele risikoen på kunderne med en crowdfund platform kan de dermed spare på solvensen, men samtidig tjene på administrationen. Lige præcis herfor tror jeg det er en løsningsmulighed for nogle pengeinstitutter. Ikke nødvendigvis den eneste løsningmulighed, men det vil være en mulighed og jeg tror ikke der går flere år inden vi ser den udført af flere pengeinstitutter herhjemme.
De mindre pengeinstitutter bruger dermed egentlig blot den samme metode som de store banker gør. Samme metode bruger de store banker nemlig, når de syndikerer deres lån til store virksomheder. De store deler risikoen op med andre banker. Så det der faktisk vil ske, er at de små faktisk blot bliver endnu mere ”professionelle” ved at benytte samme metoder som de store. Nordea har faktisk allerede startet med crowdfunding i Finland.
Der er også risiko ved crowdfunding, da indskyderordningen ikke dækker investorernes penge. Men den risiko skal gerne være dækket af en højere rente.