EU-Kommissionen blåstempler endnu engang velfærdsturisme

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

For et par uger siden fremlagde EU-Kommissionen, efter alenlang tilløb, deres forslag til at imødegå den massive kritik, som en række nord- og vesteuropæiske lande har rejst af den velfærdsturisme, som EU har åbnet døren for.

EU har med deres overstatslige sociallovgivning og nævenyttige politiserende domstol i Luxemburg i dag skabt en retstilstand, hvor danske velfærdsydelser skal foræres væk til EU-borgere, som ikke har befundet end sige arbejdet mange timer i Danmark.

I dag er retstilstanden sådan, at en EU-borger får status som ”vandrende arbejdstager”, et begreb, der nærmest som et trylleslag, åbner op for alle et lands velfærdsgoder, allerede efter at have haft deltidsarbejde som avisomdeler, servicemedarbejder eller jordbærplukker på 8-10 timer om ugen i 3-4 uger.

Efter denne beskedne arbejdsindsats med dertil hørende yderst ringe skatteindbetaling får en EU-borger ret til 123 forskellige danske velfærdsydelser, som dækker over alt fra børnepenge til kontaktpersonordningen for døvblinde!

Men her stopper vanviddet ikke. Du har ikke bare ret til ydelserne, du har også ret til at få en række af ydelserne sendt tilbage til pårørende i dit hjemland. Det gælder f.eks. ret til danske børnepenge til børn, der aldrig har sat sin fod i Danmark eller SU til børn, der studerer på universitetet i hjemlandet. Endda kan EU-borger, som har fuldtidsstudie i Danmark med få timers fritidsarbejde gøre sig berettiget til dansk SU.

Hele dette tilskudscirkus, som danner grobund for en enorm kassetænkning i velfærdsturisme og ofte også er en forudsætning for den løndumping, der sker i en række lavtlønssektorer, har helt naturligt rejst et enormt folkeligt ramaskrig i lande som Danmark og andre vesteuropæiske velfærdssystemer.

Det er på den baggrund, vi skal se Kommissionens initiativ om at sætte nye regler for adgangen til velfærdsydelser.

Men lad det være sagt med det samme: EU-Kommissionens forslag var en tynd kop te, der slet ikke imødekommer de problemer, som Danmark og andre vesteuropæiske lande har ønsket at ændre.

I dag kan man tage dagpengene med sig i tre måneder, når man rejser til et andet EU-land for at søge arbejde. Det foreslår EU-Kommissionen forlænget til seks måneder

For at komme kritikere i møde har EU-Kommissionen så foreslået, at der, for at kunne modtage dagpenge i Danmark, skal der være betalt ind til systemet i mindst tre måneder. Problemet er blot, at danskere skal betale ind til dagpengesystemet i tolv måneder for at berettiget til dagpenge.

Danmark har stadig kravet om indbetaling i tolv måneder, men EU-borgere kan, hvis forslaget bliver til virkelighed, i princippet indbetale til en polsk, rumænsk eller ungarsk A-kasse i ni måneder, og blot nøjes med at indbetale til dagpenge i tre måneder for at være berettiget til dagpenge i Danmark. Det selvom kontingentet for at være med i en A-kasse i Danmark og Rumænien eller Polen er vidt forskellig. Ligesom det er essentielt for den danske velfærdsmodel, at man først bidrager til fællesskabet, før der trækkes på fælles ydelser.

EU-Kommissionens kommissær på området, belgiske Marianne Thyssen, erkendte ved præsentationen, at tiltaget på dagpengeområdet ’styrker den frie bevægelighed’. Det siger meget om EU-Kommissionen, at det hylder den frie bevægelighed så markant på et område, hvor mange europæere netop føler sig kørt over af den frie bevægelighed, der har været årsag til import af billig, fortrinsvis østeuropæisk arbejdskraft til vesteuropæiske lande og fortrængt egne borgere fra arbejdsmarkedet.

Det virker nærmest selvdestruktivt fortsat at hylde et tiltag, der om noget har været med til at skabe EU-modstand, og som var en af årsagerne til, at et flertal af briterne i juni stemte sig ud af EU.

Det var også ventet, at EU-Kommissionen ville foreslå en indeksering af børnepenge, så en rumænsk arbejder ikke kunne sende en dansk børnecheck hjem til Rumænien, hvor børnene har aldrig har sat deres i Danmark, og hvor en dansk børnecheck giver en helt anden købekraft

Men nej, det ønsker EU-Kommissionen ikke at gøre noget ved. Ifølge Marianne Thyssen skyldes det, at beløbene, der bliver ud af landene til børn i hjemlandene, er så små, at det ikke er værd at gøre noget ved. Det er simpelthen et vanvittigt argument og viser med al tydelighed, at EU-Kommissionen ikke har fattet en dyt af årsagerne til EU-modstanden i disse år.

Det kan meget vel være, at børnechecken, der sendes ud af f.eks. Danmark, i det store samfundsbillede ikke udgør et stort beløb, men det handler i høj grad også om principper.

Generationer før os har møjsommeligt opbygget det danske velfærdssamfund gennem de seneste 60-70 år, som vi, på tværs af partiskel, stort set er enige om at hylde. Men velfærdssamfundet kan kun hænge sammen, hvis alle danskere som udgangspunkt bidrager til fællesskabet, før det gør brug af det. Det kommer ikke til at ske, hvis udlændinge bliver stillet bedre end danskere, og blot skal bidrage til den fælles kasse i tre måneder, før de kan få dagpenge og ydermere tage den med til udlandet.

Derfor er forslaget blot endnu et bevis på, at EU-Kommissionen støtter velfærdsturisme.