Endnu et udlændingevalg vil være politisk uansvarligt
I de seneste uger har politiske partier og medier varmet op til, at det kommende folketingsvalg skal være et udlændingevalg. Det vil være totalt uansvarligt.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
De politiske kommentatorer har med slet skjult barnlig forventning i de seneste uger spået, at det kommende folketingsvalg, der snart kun er maksimalt et år væk, kan blive et udlændingevalg.
Årsagen er DF’s genkomst i meningsmålingerne, der giver blå blok en mulighed for at samle flertal – og efterlader Socialdemokratiet med et problem, som man i tolkningen fra kommentarkøbing har forsøgt at løse med en overraskende ministerrokade.
Endelig – en konflikt, vi kender, synes stemningen at være. Et drama, der er til at forstå. En genfødt Morten Messerschmidt, en Mette Frederiksen og et Socialdemokrati under pres fra den gamle ærkefjende.
Det skriver jo næsten sig selv. Vi kan læne os tilbage og se de gamle mønstre gentage sig.
Men tiden er ikke til et udlændingevalg. Tværtimod.
I årtier er vi blevet tudet ørerne fulde om, at muslimerne er den største trussel mod Danmark. Men hvor er det, den aktuelle trussel kommer fra? Er der nogen, der tror, at det er al-Qaeda eller lokale hadprædikanter, der flyver dronerne rundt over landets lufthavne og militæranlæg? Er der nogen, der tror, at det er profetens martyrer, der angriber den kritiske infrastruktur og dag ud og dag ind tester vores digitale forsvarsværker?
Jovist, der er integrationsopgaver at løse, det er der fortsat, men de fleste er vel enige om, at udlændingepolitikken ikke længere bør være et hot politisk emne. Langt hen over begge sider af midten i dansk politik er der mere eller mindre enighed om kursen.
Så lad det da blive ved det.
I opgangstider – i fredstid – hvor der ikke er så meget rigtigt at bekymre sig om, kan man danse dansen om, hvem der strammer mest, hvis man absolut insisterer. Om hvem der kan sige de værste ting om nye medborgere og tage flest smykker fra mennesker på flugt.
Nu er situationen en anden.
Det vil være uansvarlighed af værste skuffe, hvis den politiske båndbredde i den kommende valgkamp, der allerede nu synes at være gået i gang, kommer til at blive brugt på noget, der ikke i samme grad som en lang række langt mere presserende trusler kræver nye politiske svar.
Forsvaret er i elendig forfatning. Kampklart er det i hvert fald ikke. Om vi overhovedet kan forsvare os selv, er et spørgsmål, de færreste tør svare på. Ja, kan vi overhovedet skyde en drone ned?
Europas konkurrenceevne kan bedst sammenlignes med Sovjets i slutningen af Den Kolde Krig. Overhalet indenom er vi blevet. Efterladt på perronen. Der er gået et år, siden Draghi malede fanden på væggen i sin beskrivelse af EU’s formåen. Og hvad er der sket? Ikke meget, der er blevet taget notits af i Beijing eller Washington, er mit bud.
Klimakrisen fortsætter ufortrødent med at buldre derudad. Ekstrem tørke afløses af ekstrem regn. Og udledningerne af CO2 bliver ved med at stige, selvom de skulle være faldet for længst. Håbet om at begrænse den globale temperaturstigning til et niveau, hvor klimaet ikke kommer ud af kontrol og ikke af sig selv forstærker kriserne, synes tabt. Samtidig er havene døde som sild. Og torsken er vist også pist væk.
Folkeskolen fungerer heller ikke ligefrem optimalt. En ny DR-dokumentar sætter fokus på de enormt store problemer, som skræmmende mange familier har med overhovedet at få deres børn i skole. Hvis vi ikke engang kan finde ud af at uddanne vores børn, hvordan ser vores fremtid så ud?
Samtidig er mistrivsel et så massivt problem for de unge generationer, at det ikke bare for den enkelte, men for samfundet som sådan kan betyde særdeles dystre fremtidsudsigter. Og det skyldes jo næppe, om kødet er halal eller ej.
Det er svar på den slags udfordringer, presserende og dybe samfundsproblemer, der skal fylde i den kommende valgkamp.
Da SVM-regeringen trådte til, var det, fordi Danmark havde brug for en kriseregering, lød det. Kriserne er ikke blevet mindre. Truslen mod Danmark har ikke været større i min levetid. Det er den opgave, vi skal løse nu og her. Det er her, vi skal have gode politiske svar i den kommende valgkamp.