Ny forperson for Danske Skoleelever: »Måden, vi driver skole på, er lidt broken«

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Lige om lidt slås dørene op til alle landets grundskoler, og tusindvis af elever med håbefulde blikke træder ind i klasseværelserne – til præcis den samme skoledag som året før.

Stolerækkerne står ens, de lange onlineforløb er uændrede, og den daglige rutine – sæt dig ned, vær stille, ræk hånden op, hvis du vil sige noget – er den samme, som den altid har været. Det er den virkelighed, ca. 675.000 elever om lidt stempler ind i for første gang – eller måske for 10. gang. En virkelighed, hvor de håbefulde blikke hurtigt bliver erstattet af trætte.

For på trods af årtier, reformer og endeløse mængder forskning minder den skole, vi møder ind til, utroligt meget om den, vores forældre afsluttede for efterhånden mange år siden.

Det havde sådan set været fint, at skolen lignede sig selv – hvis vi vidste, at det var den bedst mulige måde at drive skole på. For som udtrykket lyder: ”Why fix it when it ain’t broken?” Problemet er bare, at vi ved, at måden, vi driver skole på, er lidt broken. I hvert fald hvis man spørger os elever.

Det gjorde Børns Vilkår tilbage i september sidste år. Undersøgelsen ”Trygge fællesskaber i skolen” viser, at hvert femte barn i 4. og 7. klasse sjældent eller aldrig har lyst til at gå i skole. Den manglende lyst til hver eneste dag at møde ind til de samme stolemærker i linoleumsgulvet og onlineforløb serveret som færdigretter direkte fra frysemontren er heller ikke fremmet for hverken mig selv eller mine klassekammerater.

Når det er virkeligheden, står det for mig helt klart, at noget er galt. For når vi om lidt byder velkommen til de nye 0. klasser, står de alle med glimt i øjnene og glæder sig til rejsen gennem skolesystemet.

Men det formår vi langsomt at tage fra dem – skridt for skridt – gennem deres skoletid. Det er langtfra godt nok. For mig at se er der helt klart nogle ledere og lærere, der i øjeblikket ikke løfter deres ansvar godt nok.

Som det er lige nu, sætter Folkeskoleloven ingen begrænsninger for at skabe den gode skoledag. Alligevel kan jeg stort set én til én sammenligne min egen skoledag med alle mine medlemmers – og fælles for dem alle er, at den er dødssyg. Selv om det ikke fremgår som noget lovkrav.

Det er, som om vi ikke kan tænke ud over de klassiske strukturer, vi altid har kørt med. At alt skal være, som det plejer – på trods af en foranderlig verden. Det resulterer i en skole, der på sigt bliver irrelevant. En skole, der lover os fremtiden, men kun tilbyder fortiden.

Til gengæld er det ikke ret svært at rette op på. For meget af det handler om måden, vi tænker skole på. For skolen skal være meget mere end kridttavler og stolerækker.

Den skole tror jeg på, at vi kan skabe – hvis vi tør. En skole, der under sommerferien har fået den nyeste opdatering. Hvor undervisningen ikke længere foregår på stolerækker med Alinea-forløb, men i stedet er præget af udendørs undervisning, bevægelse, fordybelse – og plads til at stille de skæve, sjove og kringlede spørgsmål.

For mig er det helt klart: Hvis ikke vi lykkes med at tænke ud over gamle strukturer og demotiverende skoledage, så mister skolen sin værdi – ikke for systemet, men for os, der bruger den hver dag.

Magnus Herrmann er forperson for Danske Skoleelever.