Når vi selv er turister, håber vi, nogen smiler – måske vi selv skulle starte?
Sommeren og dermed turisterne står for døren – men de bliver ikke altid mødt med åbne arme. Måske er det tid til at byde dem velkommen med samme varme, som vi håber at møde, når vi selv drager ud i verden?
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Sommeren er over os. Skolernes ferier er begyndt, isboderne har lange køer, og de første tyskere er for længst gået i sandaler ind på mange af Vestkystens museer og attraktioner. Det er højsæson – ikke bare for sol og strand, men for turismen i Danmark.
I år forventes det, at turisterne lægger op mod 170 mia. kr. i Danmark. Det er ikke småpenge. Og mange steder i landet – fra Skagen til Samsø – er det turisme, der holder liv i caféer, museer og sommerjob til de unge.
Men alligevel mødes turisterne ikke altid med åbne arme. Vi ruller lidt med øjnene over autocampere i villakvarteret, brokker os over tyske biler på små landeveje og sukker, når vi ikke kan få bord på vores lokale favoritrestaurant. Turisme er, som en bekendt formulerede det, »en god idé – bare ikke lige her«.
Det er en dobbeltmoral, vi bør gøre op med. For vi danskere er selv nogle af verdens mest rejselystne. Dansk Erhverv forventer, at 2,4 millioner danskere vil holde ferie i udlandet. Det svarer til, at knap hver anden dansker har planer om at rejse til udlandet i sommer. Vi fylder hoteller, museer og strandbarer i hele Europa, og vi nyder det i fulde drag.
Så hvad nu, hvis vi begyndte at betragte turisterne herhjemme med samme blik, som vi håber, verden ser os med, når vi er gæster i deres lande?
Turisme er nemlig ikke bare feriebilleder og isvafler – det er arbejdspladser, eksportindtægter og kulturelle møder. Det er en livsnerve i mange lokalsamfund, og det er en del af den gensidige udveksling, som globaliseringen – på godt og ondt – bygger på.
Vi har kort sagt ikke råd til at rynke på næsen ad dem, der kommer for at opleve vores land. Vi kan tværtimod være stolte af, at nogen faktisk gider. Og hvis vi insisterer på at værne om vores hverdag, skal vi også være villige til at give plads til andres ferie, og med stolthed vise dem det, de ofte er interesserede i, nemlig vores liv og hverdag.
Så næste gang, du sukker over en rådvild turist, der holder stille i et kryds, så mind dig selv om: Du er måske selv på vej til Gardasøen om en uge – og mon ikke italienerne også har deres meninger om dig, når du står midt i det hele og er i tvivl, i hvilken retning du skal gå?