Er det endnu engang den lille mand, som skal lære lidt om sparsommelighed?

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Det er efterhånden blevet ret tydeligt, at inflationen ikke er til at bremse. Der har længe været prisstigninger på fødevare, el, benzin, ja kort sagt på det hele, og priserne fortsætter desværre med at stige. Der er efterhånden også ret meget, der tyder på, at denne økonomiske krig, som vi er vidne til, og den efterfølgende økonomiske krise, som vi vil blive kastet ud i, vil vare længe og vil blive stor og dyb. Hvis man kun får sine nyheder via DR og TV 2, så vil der være meget, man går glip af. Der vil selvfølgelig være indslag, som viser, at inflationen stiger og dermed priserne på dagligvare, renterne mv., men der vil ikke være indslag, der går dybere ned i den økonomiske krig og den farlige tilstand, som vores verden står over for.

Situationen er nemlig meget alvorlig, kære venner. Der bliver brugt vanvittig mange penge på militær oprustning i verden, og ifølge Stockholm International Peace Research Institute (Sipri) er der i 2021 brugt over 2 billioner dollars på militærudgifter. USA ligger nummer et på denne kedelige liste med et forbrug på over 800 mia. dollars. Dette selv om amerikanernes forbrug faldt med 1,4 pct. i forhold til 2020. Nummer to på listen er Kina med et forbrug på 293 mia. dollars. Kinas forbrug er ifølge Sipri steget med 4,7 pct. i 2021. Indien landede på en tredjeplads med et forbrug på 76,6 mia. dollars. England havde et forbrug på 68,4 mia. dollars, og Rusland et forbrug på 65,9 mia. dollars. Det er virkelig skræmmende at se, at der bliver brugt så mange penge på krig og ødelæggelse.

Selv om vores hjemlige politikere ikke bruger et beløb, der kan hamle op med de ovenstående, så er det alligevel også mange penge, der skal bruges på militær oprustning herhjemme. 7 mia. kr. over de næste to år og dernæst yderligere 18 mia. kr., så vi når de 2 pct. af bnp, som Nato kræver. Derudover har vi allerede bidraget med våben til over 1 mia. kr. til Ukraine. Som sagt, så er det også rigtig mange penge, som vores politikere bruger på militær oprustning. Dette samtidig med at regeringen for kort sid siden droppede sin store kanon fra valgkampen i 2019, nemlig sit forslag til en velfærdslov. Den skulle være en garanti for, at »fremtidige regeringer var forpligtede til at øge udgifterne til velfærd i takt med den demografiske udvikling, og når der kommer flere pleje- og omsorgskrævende ældre og børn i de kommende år«. Der burde ikke længere herske nogen tvivl om, at vores velfærd vil fortsætte med at blive forringet. Det kan godt være, at regeringen vil hjælpe danskerne med diverse check til de mest udsatte grupper i landet, men da kassen allerede er tømt, så vil hjælpen komme via et større underskud i kassen, og gælden vil blive smidt over på de kommende generationer. Fremtiden ser ikke lys ud.

Som sagt, kære venner, så er tilstanden i verden meget alvorlig. Derfor er det heller ikke uden grund, at den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, advarer om, at der er en alvorlig fare for en verdenskrig. De ovenstående beløb, der bliver brugt på militær oprustning, er kun med til at gøre Lavrovs advarsel endnu mere reel og vigtig. Situationen eskalerer desværre dag for dag.

Hvis I husker nogle uger tilbage, så troede man heller ikke på, at russerne ville gøre alvor af deres krav om, at »uvenlige lande« skulle betale for gas med rubler, ellers ville der blive lukket for gasleverancen. Vi kan nu se, at dette er blevet en realitet. Gasleverancen til Bulgarien og Polen er stoppet, da landene ikke har ønsket at efterleve kravet fra Rusland. Dette kan meget vel være samme skæbne, der venter flere europæiske lande.

Der er også efterhånden flere og flere europæiske politikere, der anerkender, at EU er afhængig af russisk gas. F.eks. sagde den nyvalgte franske præsident, Emmanuel Macron, i et interview, at det til næste vinter vil have store konsekvenser for Europa, hvis man indfører embargo mod russisk gas. Den tyske kansler, Olaf Scholz, advarede også i den tyske bundesrepublik, at en embargo mod russisk gas ville betyde, at hele den europæiske økonomi ville ende i en dyb recession, og store industrier og dermed mange tusinde arbejdspladser ville være i fare. Ifølge Scholz skal en uafhængighed af russisk gas ske gradvist og vil tage flere år at få indført.

Som det ser ud, så står Europa i en meget svær situation. Enten skal man betale russerne i rubler for gassen og dermed være med til at ”bekæmpe” dollarens dominans i den internationale handel (som reservevaluta), eller så skal man nægte at betale russerne i rubler, men til gengæld risikere et muligt kollaps af den europæiske økonomi. Vi kan allerede se, at prisen på gas er steget med 20 pct. efter den russiske beslutning, og denne stigning vil desværre fortsætte og i sidste ende selvfølgelig ramme den lille mands pengepung.

Noget helt andet, som også vil påvirke inflationen og dermed de globale prisstigninger, men som ikke får ret meget opmærksomhed af medierne herhjemme, er situationen i Kina. I disse uger ser vi nedlukninger i Shanghai pga. coronavirus.

Det har resulteret i, at flere hundrede containerskibe ligger og venter på at få varer til og fra havnen i Shanghai, da der bl.a. mangler chauffører til at køre lastbilerne, som kører med varer til og fra havnen. Vi husker alle sammen tilbage i marts 2021, hvor et containerskib blokerede Suezkanalen. Dette førte til store forsinkelser på vareleveringen og store prisstigninger på varer, der bliver fragtet.

Det samme vil også ske i forhold til situationen i Shanghai. Vi snakker om verdens største containerhavn og dermed et af verdenshandlens vigtigste knudepunkter. Derfor vil vi inden ret længe se, at fragtpriserne på containerskibe vil fortsætte med at stige, der vil globalt mangle varer og forbrugsgoder i butikkerne og opstå store problemer på de globale forsyningskæder. Igen vil den lille mands pengepung blive hårdt ramt.

Derudover er der fortsat en eskalerende krise mellem Kina og Taiwan. Når krisen på et tidspunkt bliver forvandlet til en krig mellem de to lande, så vil den med garanti påvirke den allerede krakelerende verdensøkonomi. Dette kan meget vel ske og endda inden for en meget overskuelig tidshorisont. Amerikanerne lægger ikke skjul på, at de støtter taiwanerne med våben. Siden 2017 har amerikanerne solgt for ca. 20 mia. dollars våben og krigsmateriale til taiwanerne.

Kineserne har for nylig beskyldt amerikanerne for at skabe ufred i Kinas nærområde og kaldt det for en provokation, efter at et amerikansk skib endnu engang har sejlet gennem Taiwanstrædet. Forholdet mellem Australien og Kina er også højspændt, og begge parter beskylder hinanden for at skabe en konflikt.

Kære venner, som I tydeligt kan se, er situationen meget alvorlig. Den nye verdensorden er ved at blive skabt, men før den kan skabes, skal den gamle i første omgang ”dø”. Derfor venter der os nogle meget svære tider. Krigen i Ukraine vil vare længe og bliver desværre ikke den eneste, som vi vil komme til at se. Derudover har vi endnu ikke set, hvor slemt det kan blive med økonomien.

Det kan godt være, at Mads Lundby Hansen fra Cepos mener, at krisen skal lære os noget om sparsommelighed, men dette gælder selvfølgelig kun for dem, som i forvejen har meget lidt at gøre godt med. Rigmænd som f.eks. Elon Musk vil nemlig fortsat bruge milliarder på at opkøbe diverse platforme, imens den lille børnefamilie bliver opfordret til at lære lidt om sparsommelighed.

Kære venner, som jeg ser det, så ser vi bare passivt til, imens der foregår en masse ting hen over hovedet på os. Dette på trods af at vi er flertallet, og vi er folket. Jeg bliver derfor endnu engang nødt til at spørge: Har den lille mand og kvinde virkelig ikke noget at skulle have sagt?