Newspeak skjuler sandheden for borgerne
Vi har brug for et retorisk paradigmeskifte i dansk politik.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
I disse dage er vi i Københavns Kommune i færd med at forhandle budget. Det kan som kommunalpolitiker være en frustrerende proces. Ikke, fordi vi skal læse os igennem bunker af forslag fra administrationen til, hvor der kan bruges eller spares penge.
Nej, det frustrerende ligger i, at forslagene er så propfulde af newspeak, at vi knap kan gennemskue de konsekvenser, vores beslutninger har for de borgere, der har sat os til at styre byen på deres vegne.
Jeg ved fra kolleger, at det samme gør sig gældende i andre kommuner, og at det udgør et alvorligt problem.
Jeg er eksempelvis socialordfører og skal finde steder, hvor man på socialområdet kan spare. Og jeg har brug for at have lys i lokalet, før jeg kan beslutte, hvor den mindst ringe besparelse ligger.
Forslagene er så propfulde af newspeak, at vi knap kan gennemskue de konsekvenser, vores beslutninger har for de borgere, der har sat os til at styre byen på deres vegne.
Problemet er bare, at ”kontakten” er svær at finde i det budgetmateriale, jeg præsenteres for:
Bag ord som ”effektivisering” eller ”omstrukturering” ligger nemlig ofte fyringer af f.eks. socialpædagoger på bosteder. Bag ”omstilling” ligger begrænsninger i hjælpen til borgere med handicap. Bag ”sammenlægning” eller ”modernisering” ligger lukninger af samværstilbud for psykisk syge og eksalkoholikere. Bag ”omprioritering” ligger en begrænsning i boligrådgivningen på et hjemløseherberg. Bag ord som ”fokusering”, ”tilpasning” eller ”optimering” ligger skrappere kriterier for hjælp til børn, der lever i problemramte familier.
Og selvom det altid er en politikers pligt at investere skattekronerne optimalt, så skylder vi borgene at sige det uden omsvøb, når fyringer af socialpædagoger f.eks ikke er udtryk for en ”effektivisering”, men en dårligere trivsel for handicappede.
Eller når lukning af bostedet ikke er udtryk for ”modernisering”, men slet og ret mindre hjælp til at komme ud af hjemløshed. Eller når begrænsning af tilbud til udsatte børn ikke er udtryk for ”fokusering”, men bare flere sammenbrudte familier.
De positive omskrivninger kan især som nyvalgt politiker være svære at gennemskue. Og det er noget møg for demokratiet som helhed. Mange politikere lader nemlig newspeak spilde over i deres dialog med borgerne, når de skal stå på mål for deres spare-beslutninger. Det skaber mistillid.
Vi risikerer, som sociologen Rasmus Willig siger, en »forarmelse af den demokratiske kultur«, når vi som system anvender »ord og sætninger, der på forskellig vis afvæbner, parkerer eller neutraliserer kritik« (Willig, ”Afvæbnet kritik”, 2016).
Og det er jo det, newspeak i sidste ende er til for: at beskytte magthaverne mod kritikken – hvilket nærer politikerleden.
Politikere og den administrative ledelse i landets kommuner må derfor tage fælles ansvar og skabe et retorisk paradigmeskifte. Jeg starter selv (som en SF-kollega på Frederiksberg Rådhus har gjort) med at stille et forslag i Borgerrepræsentationen om, at vi fremover, når der i forbindelse med budgetforhandlinger lægges op til at skære i kernevelfærden, udtrykker os tydeligt, kalder en spade for en spade, en besparelse for en besparelse og en serviceforringelse for, hvad den er.
Og jeg håber, at andre kommuner – også gerne Christiansborg – følger trop. Vi skal vise borgerne den respekt i det mindste at sige sandheden og se dem i øjnene, mens vi gør det.