Nu kommer spørgsmålene til regeringens håndtering af coronakrisen. Men regeringen nægter at svare
Oppositionen og medierne må vågne op.
Medierne er så småt begyndt at stille kritiske spørgsmål til regeringens håndtering af coronakrisen. Det er på høje tid.
Det har længe været et problem, at regeringen ikke har fortalt os, hvad dens strategi er. Det påpegede jeg første gang her på bloggen 18. marts (og siden her, her og her).
Berlingske Tidendes forside i dag, lørdag, peger på samme problem: »Myndighederne vil ikke svare på centralt spørgsmål i kampen mod coronavirussen,« skriver avisen.
Fredag kunne man i en artikel i Weekendavisen læse følgende:
»Weekendavisen har bedt Sundhedsstyrelsen bekræfte, om målet i Danmark er at opnå flokimmunitet. Det ønsker styrelsen ikke at svare på. Statsministeren ønsker heller ikke at svare på spørgsmålet, men henviser til sundhedsministeren, der ikke har besvaret henvendelsen.«
Med andre ord: Både myndighederne og regeringen nægter at svare på, hvilken coronastrategi der forfølges i Danmark. Det er stærkt kritisabelt.
I Berlingske kan man i dag læse, at avisen siden torsdag har »forsøgt at få Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen i tale. Sundhedsstyrelsen har ikke villet svare, men har henvist til Statens Serum Institut, der igen har henvist tilbage til Sundhedsstyrelsen og Sundheds- og Ældreministeriet. Ministeriet vil ikke svare på Berlingskes fremsendte spørgsmål, og Sundhedsstyrelsen har så igen sendt os tilbage til Statens Serum Institut, der heller ikke har villet svare«.
Vi har nu i ugevis hver eneste dag haft pressemøder, hvor journalister har haft mulighed for at stille regeringen spørgsmål. Først nu falder det for alvor nogen ind at spørge, hvad regeringens strategi egentlig er. Og regeringen nægter at svare. Det er ikke alene bekymrende. Det er uacceptabelt.
Regeringen har med sin nedlukning af Danmark via hastelove fået en uhørt grad af magt. Nedlukningen har enorme menneskelige, sociale og økonomiske omkostninger. I løbet af få uger er 42.000 blevet arbejdsløse, 11.000 patienter har fået udskudt deres behandlinger, så mange nu skal leve i smerter og med risiko for komplikationer og død.
Indtil nu har mange – også oppositionen – fredet regeringen. Det var forståeligt nok de første dage. Der skulle handles hurtigt. Det har også jeg bakket op. Men allerede inden for få dage burde konturerne til en strategi have været kommunikeret til danskerne, og i dag burde ingen være i tvivl om, hvad regeringens strategi er, og hvorfor nedlukningen af Danmark har det tilsnit og det omfang, den har.
I stedet må selv eksperter gætte sig til, hvad regeringens strategi er. Som Berlingske skriver: »Eksperter mener, at Danmark forfølger en strategi, hvor størstedelen af befolkningen skal smittes, og flere kan dø. Men regeringen og myndighederne vil ikke tale om det.«
Præcis. Regeringen vil ikke fortælle danskerne, hvad dens planer er. Og selv eksperter er ikke sikre.
Hidtil har mange affejet denne kritik med, at strategien er at undgå italienske tilstande. Men det er ikke nogen strategi. Sverige og Tyskland har også som mål at undgå italienske tilstande, men begge vores nabolande forfølger markant anderledes strategier end Danmark.
Eftersom nedlukning har store omkostninger både socialt, menneskeligt og økonomisk, er nedlukning en balancegang imellem på den ene side at sikre, at antallet af kritisk syge holdes under kapacitetsgrænsen, og på den anden side at sikre, at sygdommen spreder sig så hurtigt som muligt i befolkningen, så nedlukningen kan blive så kort som muligt.
Skal sygdommen sprede sig? Ja, ifølge eksperterne er der ingen vej udenom, at ca. 60 pct. af befolkningen skal smittes med covid-19, før epidemien uddør. Som professor Søren Riis Paludan, forsker i blandt andet virussygdomme ved Aarhus Universitet, udtrykker det til Berlingske:
»Det er i virkeligheden ikke et politisk spørgsmål, men en nødvendighed. Det er sådan, biologien og naturen arter sig. Det eneste politiske værktøj for at bekæmpe smitten er at opnå immunitet på en kontrolleret måde ved at strække kurven ud, så man ikke overbelaster sundhedsvæsenet.«
Her har Danmark en hård nedlukning, og Sverige en blød. Hvad virker bedst? Det ved vi ikke, og det vil vi næppe vide med sikkerhed i nogle måneder, men der kommer løbende ny information, og vi bliver hele tiden klogere. Jeg har tidligere (her og her) stillet det spørgsmål, om Danmark har lukket for meget ned, så kurven er blevet for flad, og så pinen dermed så at sige trækkes for længe ud.
De seneste dages tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at antallet af indlæggelser stagnerer, jf. figuren:
Godt nyt? Det afhænger af, hvad regeringens strategi er. Hvis det er korrekt, at strategien er at opnå flokimmunitet så hurtigt som muligt uden at overvælde sundhedsvæsenet, så er det dårligt nyt. For vi har foreløbig en kæmpe overkapacitet af respiratorer. Der har endda været et lille fald i antallet af respiratorpatienter fra i går til i dag. Man kan ikke bygge meget på en dag, så tallet kan begynde at stige igen, men vi er foreløbig langt under Sundhedsstyrelsens forventede antal på 10 pct. smittede danskere i første epidemibølge frem til sommer.
Dermed kan første epidemibølge i Danmark meget vel give et for lavt antal indlagte på intensivafdeling. Problemet med det er, at skal vi fortsætte med at sprede kurven så meget ud, vil det kræve nedlukning i årevis. Nedlukningen ser altså ud til måske at have været for hård i Danmark – især hvis strategien er at acceptere udviklingen af flokimmunitet.
Jeg skal ikke kunne sige, om den svenske eller den danske grad af nedlukning er den rette. Men uvisheden viser, hvor vigtigt det er, at vi ikke tager det for givet, at Danmark har valgt den rette tilgang til coronaudfordringen. Derfor er det også vigtigt, at pressen og oppositionen nu mander sig op og anlægger en langt mere kritisk linje, hvor man stiller og insisterer på at få svar på de centrale spørgsmål vedrørende regeringens strategi og beslutningsgrundlag.
Fortsat lukkethed kan føre til, at fejltagelser ikke bliver opdaget og korrigeret, og det kan have store omkostninger – både i form af menneskeliv samt socialt og økonomisk.
--
Rettelse 4. april kl. 20:45: Stigningen i antallet af ledige er rettet fra 30.000 til 42.000.